17-09-2012 Bladarkiv

Halfdan E: Bassisten, der blev filmkomponist // En velllykket kongres: Optimistisk stemning på DMF’s kongres 2012 // Folk & Roots Revival: Samler og blander tradition og fornyelse // + Stort grejtema om hardware og software til hjemmestudiet

LÆS MUSIKEREN OKTOBER 2012 HER

Bassisten, der blev filmkomponist

Det var en sampler i begyndelsen af 90’erne, der flyttede Halfdan E’s fokus fra bassen og guitaren over mod komposition og filmmusik. Og her tyve år efter er han en af de mest efterspurgte filmmusikkomponister i landet med store chancer for fremtidig karriere i udlandet.

En vellykket kongres

God stemning og viljen til at samarbejde prægede DMF’s kongres i de naturskønne omgivelser på Konventum i Helsingør. 92 delegerede fra hele landet sørgede for en optimistisk stemning, og et nyt yngre HB blev valgt. Det hele garneret med et eksklusivt live-musikprogram.

Folk & Roots Revival

Efter mange år med fokus på elektronisk musik er folk- og rootsmusikken på vej tilbage.
Tønder Festival viste i slutningen af august, at folk- og rootsmusikken er ved at ændre
image fra langskægget høtyve-folkemusik til cool velsmurt og moderne akustisk folklydbillede.

Kropsterapi redder trommekarriere

Trommeslageren Alex Riel havde nær tabt sin trommekarriere på gulvet, da han som følge af forkert arbejdsstilling og slæben rundt på sine trommer havde smerter i ryggen
og andre følgeskavanker. Body sds-behandlinger og gymnastik fik den nu 71-årige musiker op på beatet igen.

Lad fans finansiere din musik

Crowdfunding er en anden vej til finansiering af fx cd’er. Ved at lægge musikken ud på sites som Kickstarter, booomerang eller Sellaband bliver publikum gjort opmærksom på musikken og vil måske gerne bidrage økonomisk til en udgivelse. Læs om tre forskellige musikere, der har succes med crowdfunding.

Ti bands på én scene

Samarbejdet mellem ti københavnske bands – Copenhagen Collaboration – fik tilbud om en fælles koncert. Tredive musikere skulle spille sammen og på kryds og tværs af bands. Så en scenecoach kom til undsætning med gode råd om performanceattitude og sceneskik.

Dagbogen: Opera-fe og langdistance-mor

Operasanger Ditte Errboe har hen over sommeren haft job i London, hendes mand har arbejdet i Bayreut og deres to-årige datter er blevet passet hos bedstemødrene. Et klassisk dilemma mellem at brænde for sit arbejde og savne familien.

Geartema: Hjemmestudiet

Det koster ikke længere en herregård at opstille sit eget hjemmestudie. Med en stærk
computer, software efter behov, lydkort og mikrofon kan man komme rigtig langt med sine produktioner. Læs her, hvordan du finder det software, der passer dig, og hvordan du får det til at spille.