01-07-2010 Bladarkiv

Cathrine Legardh // Roskilde med musikerarmbånd // Postkort med udsyn // SPOT on // Rockmuseum i Seattle // REAL:Zamzam...

LÆS MUSIKEREN JULI/AUGUST 2010 HER

I dette nummer kan du bl.a. læse om:

Cathrine Legardh

Hun droppede jobbet som skolelærer for at hellige sig musikken fuldt ud. Udover at være en af de fremadstormende dygtige jazzsangerinder landet er beriget af i disse år, har hun skabt sig et alter ego i form af en nullermand.

Roskilde med musikerarmbånd

En af de største drømme man kan have som musiker, er at stå på Roskilde Festivals orange scene. Det er kun meget få forundt. Men der er mulighed for at få en plads i programmet. Læs om, hvad der skal til for at komme i betragtning.

Postkort med udsyn

I Amsterdam transporterer man alt på cykel, fortæller Henriette Jensen, der studerer klassisk saxofon på Amsterdams konservatorium. Her kan man i øvrigt også studere panfløjte.

SPOT on

Masser af succes og det, der hører til prægede SPOT Festival2010. MUSIKEREN har samlet en lille farverig buket af forskellige begivenheder – fra undergrundsfest til brancheseminarer.

Rockmuseum i Seattle

Stå foran et kæmpe publikum, og fyr den af, eller sæt dig ind i studiet, og mix din sang. Experience Music Project i Seattle er et gigantisk eksperimentarium for alle med interesse for rytmisk musik.

REAL:Zamzam

Alle kender Zamzam. Han er en af de mest benyttede musikere til bryllupper i det århusianske indvandrermiljø og har gode jobs med det. Men han vil gerne være en rigtig stjerne, hvilket hans etniske oprindelse giver ham problemer med.

P2-debat

Regeringens medieforlig har skabt livlig debat i pressen. P2 skal lukkes som FM-kanal, og dermed skal den klassiske musik spredes ud på de øvrige kanaler – forstået P1, hvor den kan få natten for sig selv. Læs, hvad de sagde i debatten.

SoundCloud for musikere

Gør-det-selv-MUSIKEREN sætter i dette nummer fokus på SoundCloud. Det fungerer som en dropbox, hvor du kan lægge lyd-filer ud, som andre kan bruge, kommentere på eller samarbejde om.

New life med Scanlife

Hvordan får vi MUSIKERENs læsere trukket ind på musikeren.dk til vores web-tv og andre informationer? En løsning er via en lille kvadratisk kode, som man kun skal holde mobilkameraet op foran for at komme direkte ind til fx web-tv-indslag.

Styr på stereo

På trods af alle de teknologiske hjælpemidler vi har i vores studier, kan en grundlæggende funktion som mono/stereo-brug og vekselvirkning mellem dem være svær at håndtere. Læs her seks tips til at få tjek på den gode brede lyd.

Rundt om Karsten Holm

Karsten Holm er uddannet smed og klassisk sanger. Og selvom musicals er det, han arbejder meget med, banker hans hjerte for Elvis, som også er hans største inspirationskilde.