01-09-2006 Bladarkiv

Jazzfestival// KULT// Rosenborg Renaissance// Wall of Fame// Kapitel 3-udvalg...

LÆS MUSIKEREN SEPTEMBER 2006 HER

I dette nummer kan du bl.a. læse om:

Jazzfestival

Årets jazzfestivaler var de mest succesrige i årevis. Sommer, sol og god musik trak et kæmpe publikum til koncerterne. Så der var stuvende fuld ved både de indendørs og udendørs koncerter. Fotograf Gorm Valentin fik nogle pletskud med hjem.

KULT

Et studenterudvalg for de kulturministerielle uddannelser vil bl.a. komme konservatoriestuderende til hjælp.

Rosenborg Renaissance

Rosenborg Slot lægger sale til en stor renæssancemusik-festival i september. Violinbanden står bag, og fortæller om festivalen, Rosenborg og de hemmelige lydkanaler.

Wall of Fame

Igen i år offentliggør vi Polaroid-fotos fra Roskilde Festivals Sorte Scene i mediebyen. Læs de saftige historier om pladeselskabsdirektører vs musikere og se, om du kan finde dig selv.

Kapitel 3-udvalg

Danmark skal indføre en regel om tvungen overlevering af lønmodtageres ophavsrettigheder til arbejdsgiverne. Med sådan en regel vil musikere miste en vigtig trædesten i forhandlingerne om løn og arbejdsvilkår, mener DMF.

Nordstrøm

Den succesrige duo er på vej mod toppen. De blev hjulpet frem af studerende ved Music Management uddannelsen, og spillede i år på Roskilde Festivals campingscene.

Musik og møbler

Athelas Sinfonietta og Montana har indgået en sponsoraftale. Athelas spiller den musik de vil. Montana betaler. Både orkestret og møbelfirmaet er vilde med aftalen.

Kreativ ophavsret

Creative Commons er en ny amerikansk organisation, der vil håndtere ophavsretten på en mere fleksibel og åben måde. Problemet er dog, at musikere ikke kan leve af deres musik under Creative Commons regler, mener KODA. Creative Commons mener, at musikere får mere ud af, at lægge nogle numre gratis ud.

Guitarindspilning

Det er ikke længere nok med en guitar, en ledning og en forstærker. Læs om alle de indspilningsmuligheder og hjælpemidler den moderne guitarist kan investere i. Og hvilket udstyr, der virker bedst i praksis.