01-09-2005 Bladarkiv

Konservatoriestuderende i klemme// Første skoledag// Formandsskifte// Annette Bjergfeldt// Sort Scene...

LÆS MUSIKEREN SEPTEMBER 2005 HER

I dette nummer kan du bl.a. læse om:

Konservatoriestuderende i klemme:

Danske musikere og sangere har stadigt sværere ved at hamle op med udenlandske kandidater og spille sig ind i danske orkestre. De senere års initiativer tilgodeser ikke i tilstrækkeligt omfang de nuværende studerende.

Første skoledag:

MUSIKEREN satte seks kommende elever fra Det Jyske Musikkonservatorium i Århus stævne for at tegne et billede af årgang 2005. De unge musikere viste sig at være ganske målrettede, men samtidig realistiske, og på vej igennem deres uddannelsesforløb uden de store svinkeærinder eller sabbatår.

Formandsskifte:

Efter to et halvt år som formand for De Konservatoriestuderendes Landsråd (DKL) giver Ole Bartholin Kiilerich nu hvervet og ansvaret videre til Mathias Hammer.

Annette Bjergfeldt:

”Bogen indeholder det, jeg ville ønske, at jeg havde vidst for ti år siden,” siger Annette Bjergfeldt om sin nye Kogebog for sangskrivere, der også bliver anmeldt.

Sort Scene:

DMF/MUSIKEREN var også i år at finde i Roskilde Festivalens medieby. Mange musikere lagde vejen forbi, og du kan nu se polaroiderne fra den legendariske Wall Of Fame med de mange ansigter: musikeren.dk/festival

Skønheden i det skæve:

Hun har en stemme, der kan synge alt. Det ene øjeblik er den varm og bluesy som en sandstøvet sydstat. Det næste øjeblik klar og ren som en nordisk frostdag, for sekundet efter at skrige som en vulkan i udbrud. Maria Laurette Friis bruger alle sine udtryk i sit band Tys Tys, som hun både synger i, komponerer til og producerer for.

Første rytmiske professor:

Jazzmusikeren og komponisten Django Bates er netop startet som Danmarks første rytmiske professor, og han glæder sig til at blive inspireret af de studerende.

Lavprisinstrumenter:

MUSIKERENS grejredaktion har besluttet at finde ud af, om lavprisinstrumenter i varehuse som Kvickly og Bilka er af tilstrækkelig kvalitet.

Bag hittet:

Siden 1997 har Aqua solgt fire mio. Barbie Girl-singler. Hvordan opstod dette megahit?