01-03-2009 Bladarkiv

Visionær jazzboss // DR blokerer for organiserede musikere // Klog af skade // Råt ydre med et hjerte af guld // Dagbogen: Ny sal, nye muligheder...

LÆS MUSIKEREN MARTS 2009 HER

I dette nummer kan du bl.a. læse om:

Visionær jazzboss

Lennart Ginman er ny musikchef på Copenhagen Jazzhouse. Han vil ikke lade sine visioner kvæles i klynk over mangel på offentlige kroner, og tager derfor arbejdet i egen hånd. Til gengæld får han sine idéer igennem med succes.

DR blokerer for organiserede musikere

Flere musikere har oplevet at blive afvist fra at spille i DR-program, fordi de er organiserede i en fagforening, og derfor har en overenskomst. Men også uorganiserede musikere skal have betaling for deres arbejde. DR skal betale alle musikere. Det mener DR ikke.

Klog af skade

Violinisten Nicolaj Møller Nielsen fik en skulderskade og kæmpede sig først gennem smertefulde koncerter og dernæst en opslidende kamp mod systemet og med sig selv. Nu gør han op med tabuer om arbejdsskader blandt musikere.

Råt ydre med et hjerte af guld

Den nye koncertsal, Studie 1, i DR Byen er åbnet. Publikum strømmer til klassiske koncerter, og mere musik bliver transmitteret både i radio og tv. Men selve salen er en oplevelse i sig selv.

Dagbogen: Ny sal, nye muligheder

Ditlev Damkjær er bassist i DR Symfoniorkester. Han fortæller i denne klumme om oplevelsen af at få en helt ny arbejdsplads, hvor alle rutiner er sat ud af spil og alt kan nytænkes.

Task Force

Musikkens dag trængte til inspiration. Derfor tog et hold Artlab-coaches og undervisere til Århus, og gav folkene bag Musikkens Dag og studerende ved Kaospiloterne et ordentligt spark nytænkning.

Hot Damn, it’s NAMM

Instrumentmessen NAM i Los Angeles er verdens største. MUSIKERENs udsendte har både i bladet og i op mod 30 web-tv-indslag udvalgt årets bedste nyheder til den grejglade læser. Der er også interviews og unplugged koncerter med navne som Brian Wilson, Kris Kristofferson, Sheila E., Alicia Keys, Mark Tremonti og Adrian Belew.

Årsopgørelse 2008 – Det mest nødvendige

DMF’s skatterådgiver Trine Budtz vejleder i at udfylde årsopgørelsen (tidligere kaldet selvangivelsen) for 2008. Fristen er 1. maj, men læs allerede nu om de vigtigste emner for musikere.

Den der sover synder ikke

Vil du ind under huden på Tom Waits’ musik og interesseret i hans person, er denne bog anbefalelsesværdig, mener vores boganmelder.