01-06-2009 Bladarkiv

Musikforbruget stiger // Den ældste og den yngste // Bits, bytes og musikkens sjæl // Ud over rampen...

LÆS MUSIKEREN JUNI 2009 HER

I dette nummer kan du bl.a. læse om:

Musikforbruget stiger

I takt med, at musik er blevet et tillægsprodukt til tøj, trends og telefonabonnementer, er teenagere trådt ind i rækken som de største musikforbrugere. Musik har globalt set rykket sig ned i behovspyramiden som et af de mest nødvendige livsbehov.

Den ældste og den yngste

Der er 84 år imellem DMF’s ældste og yngste medlem. For bassisten Albert Østergaard fra Tversted er musikken det, det fylder mest i hans 15-årige liv. For violinisten Vladimir Novak, 99, har musikken altid været hans livsledsager - også gennem Anden Verdenskrig og emigrationen til Danmark.

Bits, bytes og musikkens sjæl

Den perfekte indspilning behøver ikke være uden fejl. Med Pro Tools og den teknologiske udvikling kan man klippe og klistre så meget, at musikkens sjæl forsvinder, mener flere producere. Til gengæld er det både billigere og lettere at bruge, mener nogle Heavy Metal-musikere.

Ud over rampen

Athelas Sinfonietta Copenhagen når langt ud over deres kerneaktivitet – koncerter med ny kompositionsmusik. Samarbejde med erhvervslivet, kommuner, andre kunstarter og uddannelsesområdet er en stor succes. Og det forventes, at musikerne investerer deres liv i det, fortæller ensemblets leder Anders Beyer.

Årets Walde

Hvert år uddeles DMF’s hæderspris ”Årets Walde” til en musiker, der har gjort en særlig kollegial indsats for fællesskabet. Trompetisten Benny Rosenfeld blev årets glade modtager.

Torres-guitarer

Torres-guitaren er guitarens Stradivarius, skriver guitarbyggeren Kenneth Brögger. Læs her om, hvordan han i Spanien fandt sin dyrebare Torres, målte og vejede den, og skabte en næsten tro kopi, som både bliver hyldet og udstillet.

Rundt om Susanne Georgi

”Dub I Dub” gjorde Susanne Georgi og søsteren i Me & My verdensberømte. Nu er hun bosat i Andorra, hvorfra hun stillede op til årets internationale Melodi Grand Prix i Moskva.

Grejtest af   Ketron Audya

Ketron Audya hedder den nye italienske drøm af en Music Station. Efter mere end to års ventetid er den endelig klar. Musikeren Poul Erik Panduro anmelder her det første eksemplar, der er kommet til Danmark.