26-03-2013 Bladarkiv

Nabiha: Verden venter // Koncertmestre: Symfoniorkestrets selvlærte ledere // Streamingtjenester: De nye musikformidlere // + Grejnyt med friske forårsnyheder fra Frankfurt

LÆS MUSIKEREN APRIL 2013

Verden venter

Nabiha fra Vesterbro er ikke blevet stjerne med hænderne i lommen. Hun vil sin musik og har sammen med sin manager lavet en forretningsplan, der har fået karrieren på skinner. Med opmærksomhed fra England og en European Borderbreaker Award i hænderne er hun klar til at opleve resten af verden.

Symfoniorkestrenes selvlærte ledere

Koncertmestrene i symfoniorkestrene er det samlende punkt for orkestrets musikere og et talerør mellem musikere og dirigenter. Man skal have lyst til og evner for lederskab og kan ikke have en dårlig aften - det skal sidde i skabet hver gang. Og det kræver sin kvinde!

Lilholt for alvor

I 40 år har Lars Lilholt udgivet musik. Han har fyldt spillesteder og festivaler rundt om i landet, og stort set alle danskere kan synge med på storhittet ”Kald det Kærlighed”. Hvorfor han er blevet så populær, ved han ikke. Og det er også meget godt, for når man kender sine virkemidler, kan man misbruge dem, mener han.

Streamingtjenester som musikformidlere

Spotify, WIMP og de øvrige streamingtjenester er godt i gang med at udvikle sig som musikformidlende medieplatforme.Gennem sindige algoritmer aflæser de brugernes musikprofiler og formidler musik efter ens smag. Og samarbejder med fysiske medier som Politiken og Soundvenue på det redaktionelle område.

Psykisk arbejdsmiljø i musikskoler

FTF står bag en stor undersøgelse, hvor 284 DMF-medlemmer svarede på spørgsmål om deres arbejdsmiljø på musikskolerne rundt om i Danmark. Resultaterne viser, at musikskolelærere overordnet er tilfredse med deres arbejde, og at det psykiske klima er genstand for størst utilfredshed blandt musikskolelærerne.

Mere tryghed og fleksibilitet

22 ½ minut pr. elev er den største kilde til stress som musikskolelærer, mener violinisten og musikskolelæreren Tine Frederiksen, der også savner mere tryghed i ansættelsen og bedre smidighed i strukturen.

Musik i fast form

Musikeren og komponisten Erling Hjernø blev ansat som huskomponist i den store nedlagte fabrik Spinderihallerne i Vejle med 50 mikrovirksomheder inden for de kreative erhverv. Opgaven hed ”Spil huset sammen” og resultatet blev ”Lyden af Spinderihallerne” i både musik og fysisk form.

Forårets varme instrumentnyheder

En af verdens største musikmesser bliver afviklet i Frankfurt d. 10. – 13. april. Her er alverdens producenter, instrumentforhandlere og musikinteresserede samlet til tredages overdådigt udbud af det nyeste grej og gear, der kan få enhver musikers fingre til at krible.