27-12-2013 Bladarkiv

MUSIKEREN januar/februar 2014

Henrik Strube takker af: 25 år som MUSIKERENs redaktør // Kulturtema: Musik som vækstmotor i provinsen // Musikskoler: Folkeskolereform kræver samarbejde   + Grej: Det lydløse øvelokale passer på din hørelse

LÆS MUSIKEREN JANUAR/FEBRUAR 2014

 

 

MUSIKEREN's redaktør takker af

For 25 år siden var han manden, der gav Dansk Musiker Forbunds medlemmer et professionelt medlemsblad. Nu fejrer han jubilæum og forlader redaktørstolen. Henrik Strube giver trygt blad-stafetten videre og gør status.


TEMA: Kultur som vækstmotor

Kan kulturen og musikken skabe vækst i provinsen? MUSIKEREN har set ud over danmarkskortet og fundet eksempler på kommuner og steder, hvor kulturlivet fungerer som vækstmotor.

Fanø er i en kreativ klasse for sig

Øens historie er unik, og kulturen og musikken er ikke sådan at blæse omkuld af vestenvinden. Fanø tiltrækker den kreative klasse og vrimler med kulturtilbud og festivaler.

Lydens By

Struer Kommune har i kraft af energiske ildsjæle, kulturinstitutioner og erhvervsliv sat kultur ind som en vækstfaktor for byens bosætning, beskæftigelse og branding.

Kulturen som positiv selvforståelse

Sønderborg Kommune blev den glade toer, da titlen som Europæisk Kulturhovedstad 2017 gik til Aarhus. I fællesskab arbejder de nu videre med noget af strategien for at skabe grænseoverskridende kulturarbejde og økonomisk vækst i den sønderjyske og nordslesvigske region.

Kulturen på tværs

Tænk på tværs, og få mere ud af kulturen. Det er bl.a.en løsning, Else Christensen Redzepovic arbejdede med under udarbejdelsen af kandidaturet til Sønderborg som Europæisk Kulturhovedstad 2017.

Musikbyen Roskilde

I en tid med faldende beskæftigelse vælger Roskilde Kommune i stigende grad at satse benhårdt på musikken som et af sine tre hovedindsatsområder, hvilket i sidste ende skal bidrage til byens vækst.

Ansager har en plan

Egentlig burde det ikke være muligt at trække tusindvis af overnattende gæster til musik- og naturoplevelser langt ude i det jyske wasteland! Eller samle hele byen om en ambitiøs udviklingsplan for byen. Men i Ansager gør de det!


Musikskolen og den lokale drejebog

Folkeskoler og musikskoler er med den nye folkeskolereform forpligtet til at arbejde sammen. Men der er ingen facitliste,og musikkens rolle på de enkelte skoler kan blive meget forskellig fra kommune til kommune.

Dagbog: Artlab Goes China

Tre repræsentanter fra Artlab var i november i Beijing på showcasefestivalen Dong Dong. Her havde de en heldagsworkshop for ’independent musicians’ om entreprenørskab og DIY-tilgange til musikervirket.

Musikere passer på hørelsen

Musikerne gik i front med budskabet om at passe på hørelsen, da DMF og GN Resounds kampagne løb af stablen med koncerter i landets tre største byer.

Grej: Det lydløse øvelokale

Klik klik – tap tap. Fem musikere fyrer den max af. Udefra lyder kun tørre kliks og taps fra pads og strenge. Men tager man høretelefoner på, åbner musikken sig i en fuld, varm og afbalanceret lyd. Det lydløse øvelokale er et must i de små hjem, på hotellet og ikke mindst i undervisningen.