Artikel
Musikere i Felten// To til et hit// NHØP// DMF i Huset// Jørgen Ingemann...
LÆS MUSIKEREN I JUNI 2005
I dette nummer kan du bl.a. læse om:
Musikere i Felten:
Når danske soldater er udstationeret i fredsbevarende eller deciderede krigsaktioner rundt om i verden, har de brug for adspredelse og et musikalsk pust fra hjemlandet. Læs om musikere, der rejser ud for at underholde og kommer hjem med uudslettelige indtryk.
To til et hit:
De er mest kendt fra bandet Aqua og som skaberne til landeplagen Barbie Girl. Efter fire års soloarbejde er Søren Rasted og Claus Norreen nu tilbage i studiet sammen.
NHØP:
I april måned døde en af vores største musikere i en alder af 58 år. Læs kollegaen, eleven og anmelderens minder om den danske verdenskendte bassist Niels-Henning Ørsted Pedersen.
DMF i Huset:
DMF's ungdomsudvalg tog i maj måned initiativet til en hel dag med workshops, internationale banddoctorer og gode råd til klassiske ensembler. De musikere, der mødte op i Huset i Magstræde, fik en inspirerende dag. Og de festede til den lyse morgen.
Jørgen Ingmann:
Den danske guitarist Jørgen Ingmann fyldte 80 i april og fik samtidig udgivet en boks med sine mange udgivelser.
Musikalsk blindtest:
Blokfløjtenisten Bolette Roed lytter og gætter forskellige værker udvalgt af Jens Cornelius.
Mikrofon og pickup til violinen:
Violinisten Henrik Jansberg har testet en lang række mikrofoner og pickupper til violinen og andre strygere. Læs om fordele og ulemper.
Mig og mit instrument:
Trommeslager Sven Gaul fortæller om sine trommer og gear.







