10.000 besøgte MUSIKERENS nye hjemmeside i januar
04-02-2011, Medieinfo
Mere end 10.000 unikke brugere lagde vejen forbi det nye musikeren.dk, bl.a. for at læse de fire temaer, som blev publiceret online i stedet for januarudgaven af fagbladet.
Første fase afsluttet: Kommunikationsplatformen på plads!
Indførelsen af den nye medieplatform for Dansk Musiker Forbund har i første omgang omfattet et nyt medlemssystem på DMF.dk med mange nye og forbedrede services for medlemmerne, bl.a. kan medlemmerne nu efterlyse stjålne instrumenter, sælge brugte instrumenter, søge efter undervisning og meget mere.
MUSIKEREN.dk er som første aktivitet implementeret i den nye platform, som udvikles i TYPO3. Her på siden har vi både udviklet nye redaktionelle koncepter og nye annoncekoncepter, som er væsentlig mere brugervenlige og som giver mulighed for at følge brugernes adfærd og målrette informationen, så siden bliver så spændende og relevant for den enkelte bruger, som muligt.
Næste fase i gang: DMF aktiviteter og selskaber
Næste fase i implementeringen er en række DMF-selskaber og aktiviteter: Vores distributionsselskab, Gateway, kursusafdelingen Gateway og DMF Forsikring K/S. Du kan læse mere om disse sleskaber på deres nuværende websites, og vi informere naturligvis yderligere efterhånden som de går i luften på den nye platform, hvor services og aktiviteter vil være integreret
MUSIKEREN.DK
Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.





Kommentarer fra læserne