FAKTA: Amerikansk kultur og folkeoplysning i tal

Det kan være svært med det blotte øje at se støtten til kultur og folkeoplysning til hhv. NEA og NEH på et diagram, men det er den meget smalle lyse stribe i toppen af cirklen, svarende til 0,03 %.

FAKTA: Amerikansk kultur og folkeoplysning i tal

  • USA's statsbudget er på USD 1,1 billioner (billion = 1.000 milliarder)
  • De økonomiske udgifter til at drive National Endowments for the Arts (NEA) og National Endowments for the Humanities (NEH) udgør ca. USD 300 mio.

Disse institutioner vil Trump også lukke

Også Corporation for Public Broadcasting (CPB) er på Trumps liste over statslige institutioner, der skal fratages alt tilskud. Igen er der tale om et uafhængigt non-profit organ, som er statsfinansieret og har til formål at fremme og støtte offentlig broadcasting og som udvikler ikke-kommercielt indhold til både lokalradioer og tv-stationer. CPB skal sikrer objektivitet og balance i mediebilledet, og giver associationer til de europæiske public service-forpligtelser, som visse statsstøttede eller -finansierede medievirksomheder på vor side af Atlanten skal leve op til. 

Derudover er Woodrow Wilson International Center for Scholars også på listen over lukningstruede institutioner. Centrets virke udgør med dets egne ord et ”upartisk politisk forum for håndteringen af de globale spørgsmål gennem uafhængig forskning og åben dialog med henblik på at formidle handlingsrettede ideer til det politiske samfund.” 

Eneste håb: At republikanerne går i mod deres egen præsident

Republikanerne har hidtil været venligt stemt over for NEA, men det vil kræve at præsidentens partifæller går i mod ham for at forhindre en total nedlukningen for kunststøtten. New York Times skriver i en artikel ydermere, at præsidentens datter Ivanka er en ivrig støtte af kultur og kunst ligesom vicepræsidentens hustru Karen Pence, der selv er kunstmaler, i årevis har advokeret for at benytte kunst i terapeutisk behandling ved psykiske diagnoser. Dette har dog ikke ændret Trumps planer om at skære dybt, hvilket har verseret på rygteplan i de seneste uger.

Kampen for at redde NEA er indledt

Et større lobbyarbejde fra kultur- og kunstverdenen er nu indledt for at påvirke republikanerne i Kongressen til at stemme i mod Trumps forslag om at spare NEA væk. Imens vil Trump-administrationen i de kommende måneder arbejde videre på den detaljerede plan for det kommende budget med de drastiske nedskæringer. Sammenslutningen Performing Arts Alliance kæmper konkret for at opnå, at Kongressen trodser Trumps planer og sætter NEA på 2018-budgettet med USD 155 mio.

Der er muligt at deltage i forskellige underskriftsindsamlinger til støtte for NEA, den mest benyttede har rundet 200.000 underskrifter og alle kan deltage via dette link

LÆS MERE OG STØT OP: NEA på Facebook og website

KILDE OG MERE INFO: New York Times

Region Midtjylland er:

Lærerigt og inspirerende

Det var lærerigtigt og inspirerende, lød dommen fra de studerende til Karrieredag. De lyttede koncentreret til karrierehistorierne fra de tidligere konservatoriestuderende og nu ”garvede” musikere.

Troels Dueholm studerer folkemusik på fjerde år og har blokfløjte som hovedinstrument. Han kunne genkende meget fra oplægget om musikkollektiver fra sit eget arbejde i forskellige bandsammenhænge.

”Jeg er selv med i et musikerkollektiv og kan klart tage nogle ting med videre. Og så var Henrik Goldschmidt helt vildt inspirerende. At musik ikke bare er noget, man gør for sin egen fornøjelses skyld, men det kan betyde noget for rigtigt mange andre mennesker, hvis man bruger det på den rigtige måde,” sagde Troels Dueholm.

Thilde Fjord, der går på første år og studerer rytmisk sang, blev især mindet om ”hvor sindsygt mange veje, man kan gå.” 

”Det er sjovt at høre og meget inspirerende. Også at det er enormt vigtigt at gøre op med sig selv, hvorfor man spiller musik, og hvad man vil bagefter.”

Hvad tager I især med fra Karrieredag?

Troels Dueholm: ”At jeg er på rette spor. At det er hårdt, men at man skal bevare troen på, at det bliver til noget, hvis man bare holder ved. Det fik jeg med mig fra oplægget fra Boe Larsen i starten, at man skal blive ved med at kæmpe videre.”

Thilde Fjord: ”Jeg blev inspireret af indlægget om musikerkollektivet, for jeg synes, at det kollektive aspekt konstruktivt, at man hiver hinanden op og hjælper hinanden. Det med at fokusere på balancen var også godt. At man både skal lære sit håndværk, dyrke sit eget personlige udtryk, og hvad jeg skal og kan som musiker.”  

Om Karrieredagene

  • Fredag den 11. november var en del af en række karrieredage og workshops, som Dansk Musiker Forbund/Artlab har afholdt i samarbejde med Syddansk Musikkonservatorium.
  • Karrieredagen bød på oplæg fra Boe Larsen (Mill Studios), Marie Diekmann (musikerkollektivet Eget Værelse), Henrik Goldschmidt (Goldschmidts Musikakademi), Katrine Ottosen (Call Me Cat) og Krister Brødsgaard (JazzKamikaze).
  • Karrieredagen var sponsoreret af og tilrettelagt i samarbejde med Dansk Musiker Forbund.
  • Der er karrieredag igen d.  24. februar 2017 på konservatoriet i Odense. Deltagelse er gratis for DMF-medlemmer og studerende.

Musik som livsvilkår

Henrik Goldsscmidt (foto: Jesper Dyhre Nielsen)

Oboisten Henrik Goldschmidt er initiativtager og leder af Goldschmidts Musikakademi og stifter af The Middle East Peace Orchestra. Han mindede de studerende om altid at huske på alt det, som musik kan. Han flygtede under krigen med sin jødiske familie og mener, at en af grundene til at de overlevede krigen var, at de havde et drømmeunivers gennem musikken.

”Musik har altid været et livsvilkår, for mig,” sagde han og får undervejs i sit oplæg de studerende til at nynne med på en af de jødiske sange, han spiller med palæstinensiske børn i Jerusalem og på sin musikskole på Nørrebro. 

”Det er det, som musik kan. Musik skaber fællesskab,” sagde han og opfordrede de studerende til at tage ud og undervise de steder, hvor folk ikke har penge til musikundervisning.

”I bliver bedre musikere og får en masse igen. Hvis man har en stærk idé, får man altid noget igen. Man skal turde gå derud, hvor alting er ved at brase sammen.” 

Struktur på dit musikerkollektiv

Marie Diekmann (foto: Jesper Dyhre Nielsen)

Violinisten Marie Diekmann fortalte om musikerkollektivet Eget Værelse. Flere og flere musikere indgår i en form for musikerkollektiv, men det er ikke uden udfordringer, og derfor kan det være en god idé at skabe en fast struktur omkring det, sådan som de har gjort i Eget Værelse.

”Vi har en forening, som har en fast struktur for, hvilke roller vi har, og hvordan vi træffer beslutninger,” fortalte hun.

Alle fem medlemmer af Eget Værelse laver projekter ved siden af deres fælles band Selvhenter. Og det skaber diskussioner om, hvad man prioriterer. Eget Værelse blev skabt for at skabe synergi, så alt det, de laver sammen og hver for sig, præsenteres i Eget Værelses egne kanaler – eksempel via deres pladeselskab. Det smitter af på de andres projekter. 


”Vi har dannet en forening med cvr-nummer. Og så har vi hver sin rolle i forhold til økonomi, fundraising, pr, distribution og kommunikation med booker. Det er vores stillads, og det skaber ro,” sagde Marie Diekmann, der nu har lært at bruge et økonomistyringsprogram. 

Talentpris til Chinah

Talentprisvindere Chinah optrådte selv ved P3 Guld (foto: Agnete Schlichtkrull)

P3 Talentet gik til trioen Chinah, der tidligere i år udgav EP’en ”Once the Lights Are On”.

”Det er en blåstempling og et kæmpe kompliment,” fortalte Chinahs guitarist Simon Kjær, da MUSIKEREN hilste på ham efter showet. "Det er ved at gå op for os, at prisen vil få vores musik ud til et langt bredere publikum og ud over upcoming-kategorien. Det ret vildt, for det er kun halvandet år siden, at vi udgav et nummer og to år siden, at vi signede på et pladeselskab, så det går virkelig stærkt.”

Simon Kjær udgør bandet Chinah sammen med sanger Fine Glindvad og elektronisk musiker Simon Andersson. Sammen er de summen af tre vidt forskellige mennesker musikalsk set, forklarede Fine Glindvad, inden bandet forlod scenen for at fejre prisen: ”Prisen er en hyldest til vores forskellighed og inspirerer os til at blive ved og lave mere musik.”

 

De nominerede til P3 Talentet var Chinah, Anya, Lord Siva og Benal.

Lytterhittet var eneste rocknummer

P3’s egne lyttere stemte Volbeats ”For evigt” ind som vinder af P3 Lytterhittet. Volbeat, der ikke selv var til stede på grund af koncert andetsteds, blev dermed aftenens eneste rockband, da genren hverken var repræsenteret blandt de nominerede eller de optrædende bands. Det var bemærkelsesværdigt, at det netop i den kategori, hvor P3’s egne lyttere bestemmer, var rocken der sejrede når nu kanalen stort set ikke spiller den genre.

Volbeat vandt over Alex Vargas’ nummer ”Shackled Up”, Lukas Grahams ”7 Years” og ”Final Song” fra MØ.


Årets prismodtagere ved P3 Guld 2016 

•                          P3 Prisen: Karl William

•                          P3 Talentet: Chinah

•                          P3 Lytterhittet: Volbeat: ’For Evigt’

De optrædende til P3 Guld var Suspekt, Chinah, Karl William, Burhan G, Alex Vargas, Liss, Off Bloom og Phlake. Og Mø som aftenens store overraskelse.


De har fået P3 Guld gennem årene

•                          Oktober 2016: Karl William

•                          Oktober 2015: Ukendt Kunstner

•                          April 2014: MØ

•                          Marts 2013: Marie Key

•                          April 2012: When Saints Go Machine

•                          Januar 2011: Fallulah

•                          Januar 2010: I Got You On Tape

•                          Januar 2009: Veto

•                          Januar 2008: Dúné

•                          November 2006: Mikael Simpson

•                          Januar 2006: Tina Dickow

•                          Januar 2005: Peter Sommer

•                          December 2003: Baby Woodrose

•                          December 2002: Swan Lee

•                          December 2001: Saybia

P3 Talentet modtager P3 Prisen igen

Karl William modtog P3 Prisen (foto: Agnete Schlichtkrull

I år gik P3 Prisen således igen til sidste års vinder af P3 Talentet. Det samme skete i 2015 for Ukendt Kunstner, da de fik P3 Prisen efter at have være blevet P3 Talentet året før. Velfortjente priser til dygtige kunstnere, men også stof til eftertanke set i lyset af, at P3 spiller færre forskellige kunstnere end nogensinde før (jf. Politikenundersøgelse fra 2015). Og i lyset af den kritik der lyder på, at P3 og DR er sin egen musikalske rugekasse, som kritikken lød på efter sidste års P3 Guld.

LÆS OGSÅ: P3 ensretter musikken (opsamling af fakta om P3s musikvalg baseret på Politikens undersøgelse).

I kølvandet på sidste års P3 Guld skabte det nemlig en del debat, at P3 lagde scene til SaveUs’ surprise-liveoptræden, som den første optræden, siden han vandt X Factor. Her lød kritikken på, at det ikke er DRs rolle at bane vejen for et come back til X Factor-vindere.

Fru Skagerak er tre musikere fra Norge, Sverige og Danmark, der mødte hinanden på Tønder Festival for tre år siden. Nu er der stor bevågenhed på trioen fra udlandet. (foto Karen Bendix)

Kulturel udveksling

Gilles Garand fra festivalen La Grande Rencontre er også meget begejstret for den danske folkemusik. I hans øjne det vigtigste når han booker bands, at lave en kulturel udveksling. 

”Musikken skal afspejle den kultur man kommer fra - i lyden, feelingen, arrangementerne og kompositionerne. Den skal klinge af nutid, men være inspireret af de traditioner, der ligger i et lands folketone. Derfor bliver det en kulturel udveksling på et højere niveau, når musikere spiller på den her slags festival, som Tønder og La Grande Reconte i Quebec,” mener Gilles Garand, der allerede har booket Basco til næste år – men gerne så Julie Hjetland, Fromseier & Hockings i Quebec , samt bandet Himmerland, der allerede har spillet på festivalen.

Flere kvinder på scenerne

Gilles Garand kigger specielt meget efter de kvindelige danske musikere på Tønder, da han helt bevidst går efter at få flere kvindelige musikere på scenen på hans festival:”For festivalen La Grande Rencontre har vi meget fokus på at præsentere kvindelige musikere fra hele verden. Og har den danske folkescene virkelig dygtige musikere som Julie Hjetland, Fru Skagerak og Fromseier.”

Folk Spot 

  • 41 internationale branchefolk deltog i Folk Spot Denmark-arrangementerne på årets Tønder Festival 2016. 
  • Det er organisationen ROSA Folk, der står bag planlægningen, gennemførelse og afvikling og invitationsarbejde af internationale gæster. 
  • ROSA Folk står også for financieringen af arrangementet og betaling af musikere, gæster, møder m.m. 

Læs mere på www.folkemusik.dk

Dansk Musiker Forbund på Tønder Festival

Dansk Musiker Forbund sponsorerede tre Artist Talk sammen med Dansk Artist Forbund. Søndag præsenterede Anders Laursen bl.a. Kira Skov og Jakob Dinesen inden værten Søren Rebbe tog over.

Fromseier+Hockings fik tre konkrete henvendelser fra bookere efter deres showcase på Tønder Festival. (foto Karen Bendix)

Stærk dansk folkescene

Også for branchefolk er Folk Spot en ideel måde at få præsenteret den danske folkemusik i dag. Det fortæller bl.a. en pladeselskabsmand fra et tysk folkemusikselskab, der sammen med Liz Clark fra Celtic Music Radio i Glasgow og Ian Davies fra folkemusikfestivalen Sunfest er imponeret over niveauet på den danske og nordiske folkemusikscene. 

De to bookere går netop efter musikere og bands, der kan fortælle en historie og har højt fagligt musikerskab.

”I Canada er der stor interesse for den nordiske musiktradition, som bl.a. bliver præsenteret her ved Folk Spot på Tønder. Jeg skal gerne komme hjem med nogle navne, som vi kan præsentere på festivalen – og har allerede en del navne på papiret,” fortæller Ian Davis fra Sunfest. 

Også den tyske pladeselskabsmand har skrevet nogle navne ned, som kunne være interessante. 

”Musikerne kommer ofte selv til os, hvis de er interesserede i at udgive hos os. Men jeg har hørt en del, som jeg vil præsentere for mine kolleger, når jeg kommer tilbage - bl.a. Fromseier+Hockings,” fortæller han. 

Skandinavisk musik i Canada

Steve Edge er en erfaren booker fra spillestedet Rogue Folk Club i Vancouver i Canada, hvor der er stor fokus på dansk og nordisk folkemusik. 

”I Vancouver har vi et stort skandinavisk samfund med mange, der er eller er efterkommere af skandinavere. Derfor er der også meget fokus på bl.a. de koncerter vi har med nordisk folkemusik,” fortæller han.

Han har været i gamet så mange år og ved præcist, hvad han går efter i musikken:

”Musikken skal afspejle den tradition, den kommer af og have både fornyelse, variation og spænding i sig. Det synes jeg både Fromseier & Hockings, Fru Skagerak, Basco og Jonah Blacksmith har i sig. Så jeg håber, de kommer til Canada, så vi får mulighed for at booke dem,” smiler Steve Edge, der ikke har budget til selv at få de danske musikere til Vancouver.

Kongressens første dag begyndte med musik. Violinist Michala Høj satte tonen an med et solostykke. (foto Karen Bendix)
Ida Kudo backstage til Uhørt

Et klap på skulderen til lytterudvalget

”Jeg var rigtig stolt af line-up'et fordi, der var mange dygtige kvindelige artister med gode vokaler. Det har manglet på mange af de andre upcoming festivaler i år. Og der var en virkelig fed spændevidde i forhold til genre. De bands, jeg har hørt, synes jeg virkelig har haft noget særligt at byde på. Og lytterudvalget tog højde for, at det ikke var de samme kunstnere, som spillede SPOT. Det var fedt at høre noget nyt. Og også fordi jeg synes, der kan gå lidt inflation i, at der er for mange af de samme bands, der spiller,” siger Ida Kudo. 

 

DMF’s seminar om showcases og festivalnetworking blev afholdt i juni måned for 27 ud af de 36 bands, der spillede på festivalen. I slutningen af september afholdes endnu to seminarer som opfølgning til optræden på Uhørt.


Om Uhørt Festival

På Uhørt 2016 kunne man opleve 37 koncerter med morgendagens stjerner inden for genrerne rock, pop, indie, hiphop, folk, metal og elektronisk musik. Uhørt er en nonprofit festival med fokus på bandudvikling og på musiknavne fra hele landet, der endnu ikke er kendt i den brede offentlighed. Festivalen startede i 2013.

Årets musiknavne udvælges af et lytteudvalg af musikbookere, pladeselskabsfolk, musikere, radioværter og musikjournalister, som har været igennem over 600 tilmeldte bands og musikere for at finde dem med størst potentiale.

På plakaten var: Lhuma, Cisser, Drengebande, Rebecca Lou, The Ritual, Sweet Tempest, Slowes, Lowrider Betty, Diet, The Songs, Kaser, Sorte Fugle, Aufori, Livløs, Farveblind, Fribytterdrømme, Mambe & Danochilango, Astronaut, Masasolo, Monti, Bak & Lindemann, Anna Scharling, The Rosa, Forever Still, Alpha Male, Ulvetimen, Alvarado, Electric Elephants, Fabl, Aksglæde og Jærv, Ida Kudo, Big Dust, The White Dominos, Mirja Klippel, John Alcabean, Few Wolves.

LÆS MERE: www.uhoert.dk/ 

Radek Wosko modtog Entreprenørskabsprisen 2016 for projektet ”The Tomasz Stanko Experience”.
Roskilde Festival arrangerede Samtalesalon og kunst og kultur. Der blev fortalt, talt og debatteret mellem de over 100 der var mødt op. (Foto Henning Hjort)
Morten Kirkskov, Skuespilchef på Det Kgl. Teater og Mogens Lykketoft, formand for FN's Generalforsamling talte om kunstneres ret og pligt til at ytre sig om sine holdninger. (Foto Henning Hjort)
Bisse fik Rosengades telt til at løfte sig, da han spillede koncert fredag aften. (Foto Henning Hjort)
Den britiske bladtegner Steve Bell havde på Radio 24/syvs opfordring tegnet Folkemødeplakaten 2016. Og kom igennem Mads Brüggers og Mikael Berthelsens skole for billedanalyse. (Foto Henning Hjort)
Integrationsministeren Inger Støjberg og forfatteren Anne Lise Marstrand-Jørgensen tørnede sammen om smykkelov og venligboere. (Foto Henning Hjort)
Uffe Savery viste, hvordan man kan få erhvervslivet til at spille med nye ledelsesprincipper, der tager udgangspunkt i musikkens verden. (Foto Henning Hjort)
Kulturminister Bertel Haarder lyttede til ungdomspolitikernes fremtidvisioner for kulturpolitik i Danmark - og gav dem svar på tiltale. (Foto Henning Hjort)
Direktør for DMF Sara Linell deltog i debatten om Dansk Musikomsætning 2015, hvor hun satte fokus på at det ikke er musikerne, der mærker de gode tider. (Foto Henning Hjort)
Formand Anders Laursen og Kulturborgmester i København Carl Christian Ebbesen (DF) debatterede om musikkens muligheder som driver i en storby. (Foto Henning Hjort)
Anders Breinholt er en af Rosengades faste værter, der her vejrer stemningen i det fyldte debattelt i Rosengade. (Foto Henning Hjort)
Der var fyldt i teltet, da ungdomspolitikerne diskuterede kulturpolitik. (Foto: Henning Hjort)

De unge i debat

Victor Boysen (RU) i samtale med kulturministeren (foto: Karen Bendix)

Linjerne blev i det hele taget trukket befriende skarpt op, da de unge greb mikrofonen i kulturdebatten.

Steffen Mølgaard Hansen (KU) fremførte, at kunst og kultur er et nationalt dannelsesprojekt. LAU's Stefan Roy Frederiksen opfordrede til at afvikle al kulturstøtte. Mathias Vinholt fra DSU ville give borgerne bedre muligheder for at kende deres eget kulturelle arvesølv, mens Josefine Lykkegaard fra Alternativets Ungenetværk ønskede at gentænke kulturstøtten og sætte kunsten fri.

Om lørdagen fik de unge politikere også lejlighed til en offentlig samtale med kulturministeren i Kunst & Kulturscenen. En for en fik Victor Boysen (RU), Nanna Bonde (SFU), Lucas Thelander Hultgren (DFU) og Chris Holst Preuss (VU) foretræde for Bertel Haarder (V) på scenen og fremlagde deres ønsker til fremtidens kulturpolitik.
Victor Boysen fremførte, at kultur er mange ting. Ikke kun det, der kan stå selv.

”Vi skal fastholde den brede støttede kultur. For hvis vi skærer i kulturstøtten, kommer der færre tilbud, og kulturen kommer dermed længere væk fra folk. Min vision er at fastholde bredden og investere i kulturen.”

Formand for Venstres Ungdom, Chris Holst Preuss, kritiserede kulturministerens Kulturkanonprojekt:

”Hvorfor laver du en Kulturkanon, der skal fortælle folk, hvad dansk kultur er? Skal danskerne ikke selv have lov til at vælge, hvad de mener er kultur? Og hvorfor skal jeg betale licens til DR, når jeg hellere vil bruge mine penge på Netflix eller HBO?,” lød det.

Der var i særdeleshed skarpe budskaber og ærlige svar, da ungdomspartierne fik lejlighed til at italesætte og debattere visioner og fremtid for kulturpolitikken. Man kan kun håbe, at gnisten, kanten og ærligheden ikke overmandens af valgflæsk, væveri og ordflom, når og hvis de en dag sidder i Folketinget.

Fakta

Om Folkemødet og DMF

På Folkemødet forener DMF kræfter sammen med 24 andre kunstnerorganisationer om at sætte fokus på kulturpolitik. Alt sammen under titlen Rosengade Kunst & Kultur Live. DMF deltog selv i to af debatterne, den ene om dansk musikomsætning og den anden om København som musikby. Værterne var igen i år Anders Breinholt og Lene Johansen. Herudover deltog DMF i debat om dagpenge og atypisk beskæftigede i a-kassen FTF-A’s telt og stod desuden for projektet Pas på Hørelsen sammen med GN Hearing.


Kulturlivet mangler visioner

Frederik Vad Nielsen (DSU) (foto: Henning Hjorth)

På Folkemødets tredje dag var turen kommet til DSU, hvor Frederik Vad Nielsen, medlem af ungdomspartiets forretningsudvalg, kom med en brandtale til kulturorganisationerne.

”Der mangler visioner i kulturen. Socialdemokraterne er i gang med at skrive et nyt kulturprogram, og vi mødtes for nylig med kulturorganisationerne. De kom alle sammen. Men ingen havde kulturpolitiske visioner. Kun kritik. Det var rystende,” lød det fra Frederik Vad Nielsen, der kom med tre grundlæggende visioner:

Den første: Kulturpolitik er værdipolitik. Vi vil aflive, at armslængdeprincippet gør, at politikere ikke må have en holdning.
Den anden: Kulturpolitik skal udvikle oplyse og uddanne. De massive besparelser skader dem, der ikke får adgang. Grundstenen i demokratisk struktur er, at der er lige adgang.
Den tredje: Kultur skal skabes i og med folket. Det faglige skal defineres, men der er en grundlæggende foragt for almindelige mennesker. Folket skal have ejerskab, for det er dem, der skal bruge kulturen og kunsten.

Nedlæg Kulturministeriet

En noget anden tilgang til kulturen kom ikke overraskede fra Liberal Alliances Ungdom, hvor landformanden slog på tromme for at nedlægge Kulturministeriet.

”Det er brugerne, der skal bestemme udvalget af kunst og kultur, for det skal kunne leve på kommercielle vilkår. Jeg vil derfor foreslå, at vi nedlægger Kulturministeriet. Jeg ønsker mig en sprudlende, farverig kultur, men ikke betalt af det offentlige. Det er ærgerligt, at det offentlige betaler, for sådan får man ikke god kunst," sagde Stefan Roy Frederiksen i fredagens brandtale. Og valgte derpå fællessangen ”Vi er dem, de andre ikke må lege med”.

Kultur er need to have

Nanna Bonde, SFU (foto: Birgitte T. Hernriksen)

"Der er brug for en ny kultur i kulturen," lød det allerførste opråb, da kunstnerorganisationerne åbnede debatten. Ordene kom fra Nanna Bonde, landformand i SFU, der var inviteret til at holde brandtale om fremtidens kulturpolitik. Den unge politiker efterlyste en kultur, der skaber mere ligestilling. For kulturens placering i samfundet og for kvinderne i både kulturen og samfundet. For kultur kan ikke opgøres i Excel.

"Kunst og kultur er ikke bare nice to have, men need to have," sagde hun. "Det er afgørende, at vi tænker kreativt og uden for stregerne i kulturen og alt andet i samfundet, for at vi kan udvikle os. Kulturen er kernen i vores sammenhængskraft," sagde Nanna Bonde og skød med den salut i Kunst- & Kulturscenen i gang på Folkemødet torsdag.

Folkmusikken havde sin egen scene lørdag på Atlas, hvor FolkSPOT præsenterede danske acts - bl.a. ukulele og kontrabasduoen Elof og Wamberg. (foto: Karen Bendix)
Kentaur bød på neosoul og en virkelig venlig stemning. (foto: Karen Bendix)

Nu begynder arbejdet

Som musiker er der tre stadier i arbejdet med en branchefestival som SPOT – før, under og efter. På et DMF musikerseminar i Aarhus og København inden SPOT-festival kunne musikere og managers få inspiration til arbejdet med showcases på musikmesser. Katrine Ottesen, der er både musiker, sangskriver og producer – og selv står for både management, booking og pladeudgivelse, holdt oplæg om, hvordan hun arbejder strategisk med branchefestivaler og laver en klar handlingsplan for arbejdet rundt om de showcases, hun spiller. Hun forklarer, at det for mange musikere kommer til at dreje sig om arbejdet under festivalen – den peakperformance, der skal sidde i skabet de 30 minutter, man har til at præsentere sin liveperformance. Men hun erfarer, at arbejdet ligger rigtig meget før og ikke mindst efter branchefestivalen.

Gå metodisk til værks

Man skal gå helt metodisk til værks, og gøre sig klart, hvorfor man vil spille på festivalen, om man overhovedet er klar til det musikalsk set eller hellere skal vente et år. Er det det rigtige tidspunkt? Man skal finde de rigtige kontaktpersoner, skrive kort og specifikt om formålet med at kontakte personen og aftale møde om en specifik del af ens ”forretning” – booking, pladeselskab, festival i udlandet el.lign.
Når koncerten er spillet, mødet afholdt og festivalen overstået, kommer det store opfølgningsarbejde – kontakte de personer man har mødt, holde fast og følge op på de aftaler man har lavet.

Når toner og tømmermænd rinder ud søndag eftermiddag fra landets største musikbranchefestival i Aarhus, er det alt det arbejde, der nu ligger foran de mange musikere, der har optrådt. 

Blaue Blume modtog for prisen for ”Årets komponist inden for rock. Her tages der selfie af prisvindere sammen med med konferenciers Hr. Skæg og Pernille Rosendahl (foto: Michael Søndergaard)

Dagens musikalske indslag var, ud over cellisten Jakob Kullberg, Thorbjørn Risager og Mike Andersen der uropførte en ny fælles blues-sang: "I Used To Love You", Onkel Reje aka den Carl-nominerede Mads Geertsen samt fremadstormende indie-pop band Blaue Blume, der modtog en Carl Pris for ”Årets komponist inden for rock”.


Prismodtagerne for Carl Prisen 2016: 

  • Æresprisen: Per Nørgård
  • Årets klassiske komponist - stort ensemble: Sunleif Rasmussen for Symfoni nr. 2 ”The Earth Anew”
  • Årets klassiske komponist - lille ensemble: Karsten Fundal & Efterklang for operaen ”Leaves – The Colour of Falling”
  • Årets komponist - score: Jonas Struck for score til filmen ”Idealisten”
  • Årets komponist - børnemusik: Stine Michel for sangene i teaterforestillingen "Lyset og lykkens edderkop"
  • Årets komponist - roots: Rune Thorsteinsson for sangene på albummet ”Global Compositions”
  • Årets komponist inden for jazz: Jakob Bro for værkerne på albummet ”Gefion”
  • Årets komponist - pop: Lukas Forchhammer, Stefan Forrest, Morten Ristorp, Morten Pilegaard (Lukas Graham) for sangene på albummet ”Lukas Graham (Blue album)
  • Årets komponist inden for rock: Jonas Schmidt, Robert Jensen Buhl, Søren Jensen Buhl, Peter Bøgvad Hansen (Blaue Blume) for sangene på albummet ”Syzygy”
  • Årts mest spillede sang (airplay og streaming kombineret): Karen Marie Ørsted (Mø) for "Lean On"
  • Årets talent (incl check på 30.000 kroner) uddelt af Anne Marie Skov fra Tuborgfondet: The Kikos
  • Årets tekstforfatter: Marie Key for teksterne på albummet ”Tænker du vi danser”
  • Årets internationale succes (i 2015): Karen Marie Ørsted (Mø)
  • Årets sang: ”7 Years” Morten Pilegaard, David James Labrel, Christopher Stephen Brown, Lukas Forchhammer, Stefan Forrest, Morten Ristorp Jensen

LÆS OGSÅ: De vandt Carl Prisen 2015

LÆS MERE: Musikforlæggerne.dk

Pakkeløsning hos pladeselskaber kan være en fordel

Det er ingen hemmelighed, at pladeselskaberne tjener mindre og mindre på at udgive og sælge indspillet musik. De har derfor skulle opfinde sig selv igen, bl.a. med deres 365 graders kontrakter og andre pakkeløsninger, der kan tilbyde musikere alt fra udgivelse til booking, management og pr.

”Vi kan se, at pladeselskaberne i stigende grad kaster sig ind på koncertmarkedet med booking af de artister, som de i forvejen samarbejder med,” siger pladeselskabsorganisationen Ifpis kommunikationschef, Lasse Lindholm til JP og henviser til de nye tal fra Ifpi, der viser, at pladeselskaberne i 2015 tjente 23,2 mio. kr. på koncertaktiviteter, hvilket svare til 26 procent af deres omsætning.

Fordel at samle ydelserne ét sted

I artiklen i JP står, at fagforeningerne er skeptiske over for pladeselskabernes indtog på koncertområdet. Men ifølge Mikael Højris fra Dansk Musiker Forbund kan det være en fordel – hvis kontrakten er i orden.

”Hvis du er musiker på et stort pladeselskab og en god livemusiker kan du i din pladekontrakt få tilbudt en bookingaftale hos pladeselskabets eget booking og managementbureau. Vi advarer normalt musikere mod at gå ind i den slags aftaler, da det kan være svært at trække sig ud, hvis der er utilfredshed med en del af pakken. Men i nogen tilfælde, hvor kontrakten er fair, og både booking, management og pladeselskab lever op til forventningerne, kan det være en fordel for musikerne at vælge at samle ydelserne ét sted.”

Musikere betaler andel af liveindtægterne alligevel

Mikael Højris forklarer, at hvis man som musiker er signet på et stort pladeselskab, kræver pladeselskabet alligevel en andel af liveindtægterne på 5-25 procent af liveindtægten – selv om de ikke står for bookning. Derudover skal kunstnerne betale til booker og management.

”Det er en udvikling, vi for alvor har set over de sidste tre-fire år, og det handler i bund og grund om, at pladeselskaberne ikke længere tjener ret meget på deres kerneprodukt, nemlig at udgive musik, og så er de begyndt at bevæge sig ind på andre områder, hvor musikerne tjener penge, og hvor de kan få fingrene i en andel. Det er bl.a. booking eller kommercielle aftaler om merchandise eller sponsorater og publishingaftaler, hvor pladeselskaberne tager en del af artisternes KODA-indtægter. Så det er fortsat rigtigt, hvad Peter Ingemann sagde for efterhånden mange år siden: ”Øverst på plakaten – nederst på lønningslisten”.”

Musikere vil ikke blacklistes

Mikael Højris har talt med musikere, som er kommet i klemme i en pakkeløsning hos et pladeselskab. Men det er ikke noget musikerne selv har lyst til at stille sig frem og fortælle om.
”Det er et meget følsomt emne, det her, for der er jo ikke rigtig nogen, der har lyst til at komme på dårlig fod med nogen eller blive sortlistet hos pladeselskaberne. Så folk har det med ikke at råbe højt, fordi det er pladeselskaberne, der sidder med magten over, om man får lavet en plade, og om man har en chance for at komme i radioen,” slutter han.

Public service-manifest fra Dansk Kunstnerråd

Kunst og kultur er et centralt element i definitionen af public service, og det skal afspejles i lovgivningen.

Kunsten og kulturen er samfundets DNA. 

Kunsten og kulturen definerer et nationalt kulturfællesskab. 

Kunsten og kulturen skaber rum for identifikation og fælles erkendelse, samfundsmæssig identitetsdannelse og omverdensforståelse.  

Kunsten bidrager til den demokratiske udvikling i samfundet og kvalificerer den demokratiske debat, der forudsætter viden, dannelse, tilgængelighed og mangfoldighed. Derfor er befolkningens lige og uhindrede adgang til kunst og kultur et helt afgørende element i forståelsen af begrebet public service. 

Den moderne medievirkelighed fremstår kaotisk.

Nettet giver adgang til en uoverskuelig mængde af information og viden, også om højt specialiserede emner. Derfor ligger der en betydelig public service opgave i at almengøre og formidle denne viden – også på kunstens område.

Dansk Kunstnerråd opfordrer derfor til, at man både politisk og lovgivningsmæssigt fastholder og udvikler den klassiske stærke sammenhæng mellem kunst, kultur og public service.

Kunstnerrådet præsenterer i denne video syv kunstneres bud på, hvorfor kunst er lige så vigtigt for public service-medierne som politik og underholdning.

Opslået af Dansk Kunstnerråd på 27. januar 2016

Poetiske Per Vers

Guitaristen Oliver Hoiness fik prisen som Årets Musiker. Han spiller med bl.a. Kira Skov, ITVIVL, Skammens Vogn m.fl. (Foto: Morten Fischer)

Som gennemgående vært, der fik musikken og ordene til at hænge sammen, var Per Vers det perfekte valg på sådan en aften. Han har ordene i sin magt og musikken i sin krop, og fik koblet kritikere, live-bandnavne og prismodtagere sammen af gode historier af rap og poesi. Og hev fat i de tråde både ordene, musikken og musikerne gav ham af vildskab og skrøbelighed, for at slå en smuk sløjfe på en god aften.

Årets vindere er:

Årets album: The Minds of 99, "Liber"
Årets orkester: The Minds of 99
Årets sang: Ulige Numre, "Frit Land"
Årets tekstforfatter: Carl Emil Petersen (Ulige Numre)
Årets komponist: Mikael R. Andreasen (Kloster)
Årets vokalist: Amalie Bruun (Myrkur)
Årets musiker: Oliver Hoiness (guitarist, Kira Skov, ITVIVL, m.fl.)
Årets livenavn: Lars H.U.G.
Årets håb: Liss
Årets producer: AV AV AV
Årets Pionerpris gik til Sods / Sort Sol.

Ord til musik

Sort Sol fik prisen som Årets Pioner - både for deres tid som Sods og som Sort Sol. Musikkritiker Henrik Queitsch overrakte prisen. (Foto: Morten Fischer)

Meget kan man sige om de danske musikkritikere, men de er gode til ord og til at se på musikken ud fra et større perspektiv, der sætter musikken ind i en kontekst. Hver vinder af en Steppeulv fik en motivation med på vejen, der som små skarptskårne notitser indkapslede essensen af netop det band, der fik prisen.

Brandvarme bands

Kloster er musikeren Mikael R. Andreasen. Han fik prisen som Årets Komponist med sit skrøbelige folkede univers, som man oplevede live med sav, banjo og harmonium. (Foto: Morten Fischer)

På scenen spillede otte af de hotteste navne lige nu i et godt mix af pop, rock, singer/song, folk og hardcore med bandene Kwamie Liv, Liss, Kloster, Halshug, Den Sorte Skole, De Underjordiske, Choir of Yong Believers og Carl Emil Petersen. God variation fra en række bands, med rødderne godt placeret i deres genrers tradition, men som går ad deres egne nye stier. Og som alle er knalddygtige musikere.

Årets Musiker/Sanger: Ditte Fromseier Hockings (foto: Jacob Crawfurd)

Der blev uddelt to øvrige priser: Årets Folk Spillested, udpeget af musikerne, blev tildelt Folk Roskilde Lirum Larum. Tinglugiprisen gik til George Mihalache.

LÆS OGSÅ: DMF Livepris vindere uddeler Talentpris

Aftenens levende musikprogram bestod af: Micro Moon,  Lukkif, Christian Alvad og Benny Holst samt Mikael K & Klondyke. 

Stort tillykke til modtagerne af Danish Music Awards Folk 2015!


Om DMA Folk

Danish Music Awards Folk 2015 blev arrangeret af Folk Danmark (genreorganisationen for folk- og rootsmusik siden 2012) i samarbejde med og støttet af: ROSA – Dansk Rock Samråd, Danske Komponister og Sangskrivere (DJBFA), Dansk Artist Forbund (DAF) og Dansk Musiker Forbund (DMF). Konferencier Huxi Bach guidede publikum igennem en aften med uddeling af i alt otte priser.
LÆS MERE: www.folkdanmark.dk

Hérö var det gennemgåede musikalske røde tråd, der veloplagt spillede aftenen sammen. (foto Karen Bendix)
Ukendt Kunstner modtog P3 Prisen
Mø, hvis nye single netop er kåret som "Hottest in the world" af BBC1, overrakte P3 Prisen til Ukendt Kunstner. En pris hun selv modtog i 2014
Julias Moon og Scarlet Pleasure
Comeback med stående bifald for Saveus alias Martin fra X Faktor
Minds of 99 spillede nummeret "Stjerner på himlen" i en stjernespækket koncertsal
Liss, som kun har spillet sammen et år, fik udfordringen med at være afløser for Mø der aflyste sin optræden, fordi hun ikke var klar med sit nye nummer.
Thøger Dixgaard optrådte sammen med Thomas Helmig
 

Se video

Få en gennemgang af dommen af det svenske musikerforbunds jurist Per Herrey:

Hans basser spiller stadig

Søndagens gode stemning i Hugos ånd (foto: Vicky Sing)

Den bedre bas blev den lånebas, som Fredrik Damsgaard spiller på i dag, og som ses på billedet sammen med de andre basser og bassister, der sammen hylder Hugo Rasmussen

”Han er borte, men hans basser er ude at spille hver eneste dag. Det er også Hugos aftryk på verden, at hans basser stadig arbejder,” siger Fredrik Damsgaard.

 

Fredrik Damsgaard fik samlet seks bassister og basser ud over ham selv til fotosession i søndags. De deltagende var: Klaus Nørgaard, Christian Douglas, Jakob Roland Hansen, Jonathan Rahbæk, Thulla Wamberg og Karsten Kristensen. Herudover hørte Fredrik Damsgaard fra Marie Louise von Bülow og Nicolaj Munch-Hansen som desværre kunne ikke deltage.

Billedet blev lagt til bisættelsen dagen efter som en sidste hilsen til den gavmilde jazzlegende.

LÆS OGSÅ: Hugo Rasmussen modtager DMF's Hæderspris

Tenoren David Danholt sang Rued Langgaards billede på Løgnen i operaen Antikrist. (foto Birgit Tengberg)

Et smertensbarn

Sopranen Signe Asmussen gav den fuld skrue i billedet på Skøgen - det menneskelige begær og den feminine kraft, der driver verden i forfald - i Rued Langgaards Antikrist. (foto Birgit Tengberg)

Antikrist er beskrevet som en kirkeopera, og er Rued Langgards storværk og smertensbarn. Det blev skrevet og omskrevet i 1920’erne, da ingen ville opfører det, bl.a. fordi det er en vanvittig syret tekst med hjemmelavede ord og fraser, som man ikke forstår en lyd af, hvis man ikke har sat sig bare lidt ind i værket. Heldigvis var Jens Cornelius – også fra P2 – hyret ind til at introducere Antikrist, så vi kunne nikke genkendende til vendinger som ”Larmens Kirke-øde” og andre mærkelige formulering under de 90 minutter operaen varer.

Opsætningen i Ribe Domkirke var for første gang iscenesat ud fra Langgaards anvisninger af Esben Tange. Sønderjyllands Symfoniorkester med Thomas Dausgaard i spidsen spillede den vanskelige musik virkelig flot og Vestjysk Kammerkor og en perlerække af danske solister - bl.a. Signe Asmussen og Magnus Vigilius – brugte hele Ribe Domkirkes kirkerum til at male Langgaards seks billeder af Antikrist eller ”Jegets storhedsvanvid”, med kostumer, masser af lyseffekter og symbolske relikvier.

Stærk operaoplevelse

Publikum sad yderst på kirkebænkene for at få det hele med og blev badet i Langgaards tone- og tekstunivers med alt fra fine melodier til dundrende tonale fragmenter, fra åndelig kærlighedsbudskab til helvedes og hadets raseriudbrud.

Kirken var med god grund fyldt op til de to opførelse af Antikrist. Og man kan kun håbe, at flere får mulighed for at opleve det rablende vanvittige og vanvittig flotte værk. Det taler til noget i vores tid. Og kunne man lokke et yngre publikum med, er Antikrist i denne her opsætning et godt bud på en ny og stærk operaoplevelse.  

Rued Langgaard Festival i Ribe 3. – 6. september.

www.langgaardfestival.dk

www.facebook.com/langgaardfestival

Versus

"Det er to værker med et enormt spændingsfelt, af to komponister med en enorm meteor-energi. De brød sig ikke om hinanden. Men vi holder med musikken," siger pianisten Christina Bjørkøe og Johannes Søe til festivalens Facebookside, efter de spillede Rued Langgaards og Carl Nielsen Sonate nr. 2 for klaver og violin. (Foto Birgit Tengberg)

Festivalen belyser forskellen på de to danske komponister ved at sidestille de to komponisters værker og sange for forskellige besætninger bl.a. korbattle, hvor sangerne går rundt mellem hinanden, værker for blæsere og for soloklaver med lyssætning og oplæsning. Eller begge komponisters sonate nr. 2 for klaver og violin, som blev opført vanvittig smukt af pianisten Christina Bjørkøe og violinisten Johannes Søe – igen formidlet i en intro om værkerne.  

Musikformidling

I det hele taget er grebet på festivalen formidling af musikken. Det er en form for P2 live, hvor musikken bliver introduceret af vidende værter og skiftende formidlingsformer, der sætter lytteren i stand til at skabe sig nogle billeder og dykke ned i værkernes kontekst. Den kunstneriske leder Esben Tange sætter formidlingen højt både som P2 redaktør og vært, og som Langgaard-ekspert. Gennem festivalen spiller han på alle formidlingstangenter – bl.a. i opsætningen af Rued Langgaards opera Antikrist i Ribe Domkirke. 

Hørelsen på Tønder

Trommeslageren Mads Kjøller Henningsen blev den heldige vinder af Pas På Hørelsens hovedpræmie - et sæt trevejs in-ear monitors til en værdi af 6000 kroner. (foto: Torben Kruse)

DMF’s Pas På Hørelsen og GN var også at finde på Tønder Festivals campingområde. Og det var både det lidt ældre publikum og de helt unge musikere og musikstuderende, der dukkede op ved standen og fik råd og vejledning til, hvordan man kan undgå høreskader.
Under hele festivalen var også løbende konkurrencer, hvor alle kunne vinde formstøbte musikerhøreværn, in-ear-monitors og høretelefoner.  
De glade vindere af in-ear-monitors blev to musikstuderende fra Esbjerg Folkemusiklinje.

Stor diversitet

Ida Wenøe var en af de otte Folk Spot-musikere, der fik opmærksomhed fra de udenlandske medier og agenter. (foto: Karen Bendix)

Den australske booker Chloe Goodyear fra Woodford Folk Festival i Australien var på Tønder Festival for første gang – inviteret til Folk Spot. Og der var ingen tvivl om, at hun gerne vil komme igen.
”Jeg vidste ikke, at de danske musikere havde så meget forskelligt at byde på. De bands jeg har hørt, er alle virkelig dygtige musikere og har en stor diversitet i deres udtryk. Nu skal jeg hjem og lytte noget mere til de bands, vi har hørt på Folk Spot. Men jeg allerede nogle bands i kikkerten – bl.a. Jansberg, Northern Assembly, Jonah Blacksmith og Phønix.

Musikerskab vigtigere end sprog

Mike Andersen spillede sin første koncert på Tønder Festival med sin soulede blues-musik, og fyldte Telt 2. (foto: Karen Bendix)

”Den danske folkemusik har udviklet sig til et internationalt højt niveau på rekordtid,” fortalte Liz Clark fra Celtic Music Radio i Glasgow. Hun var dybt imponeret over de unge musikere, hun havde hørt på Folk Spot, og ville efter sit besøg holde et ekstra vågent øje på de danske musikere.
”Det er sådan set ligegyldigt, hvilket sprog de synger på, når vi høre folkemusik. Tænk på alle de uforståelige dialekter, som mange folkesange bliver sunget på – som keltiske og galliske eller skotske dialekter ingen forstår. Nej, det drejer sig om musikerskab. At være en dygtig musiker, og kunne formidle sin musik troværdigt og ægte. Så om sangene er på dansk eller engelsk er lige meget,” fortæller hun og mener, at en af grundene til de danske musikere er interessante, er, at de er smadderdygtige musikere:
”Den danske regering har valgt, at man gerne vil uddanne musikere. Det gør, at de har tid til at øve sig, rejse ud og dygtiggøre sig. De danske musikere har derfor et højt fagligt niveau. Deres musik er meget forskelligt genremæssigt, - så der er ikke én dansk lyd. Men de har et grundlæggende musikerskab, som kan indgå i mange sammenhænge. Og det er anderledes en hos andre folkemusiktraditioner,” mener Liz Clark.

Udlandet elsker Tønder

Violinisten og sønderhoningen Tove de Friis havde samlet Fanø Young Fiddlers og deres musikalske venner fra Cape Breton på festivalens P4-scenen.

Tønder er andet end hygge og jamsessions. Det er også et vindue til at blive hørt af udenlandske musikere, medier og agenter.
Tønder Festival gik for nogle år siden sammen med ROSA om Folk Spot, hvor udenlandske medier og bookere bliver inviteret til festivalen for at høre udvalgte danske acts, der kunne være interessante for det udenlandske marked. En liste med en udvalgt blanding af danske acts bliver sendt ud til de udenlandske kontakter, som så krydser af, hvem de gerne ville høre på Tønder Festival. I år var otte danske bands udvalgt til at spille. Og flere af dem vagte stor interesse hos både de internationale medier og festivaler.

Pop-up jams

Trommeslageren fra The Great Malarkey havde travlt under den hypede ska-trashede koncert, hvor publikum hoppede som afsindige. Med sig havde de en harmonikaspiller, som de havde møde på festivalen, og som gerne ville spille med dem. Det fik han lov til. (foto: Karen Bendix)

Et andet karakteristika ved Tønder Festival er al den musik, der popper op i jams overalt. Musikere og folk med et instrument mødes på kryds og tværs af lande, genrer og tradition og byder ind med, hvad de kan. På campingpladsen er der op til flere jams, der kører samtidig rundt om i teltene. Og på festivalpladsen hooker man sig op på en allerede eksisterende jam, eller laver sin egen, hvor der er en bænk, et bord eller et lille lydfrit område. Det gør stemningen uformel, åben og musikalsk enormt rummelig. Alle kan være med.

Storytelling

Poul Krebs spillede en virkelig flot koncert med sine tre gæster den svenske supersangerinde Lisa Nilsson (foto), den svenske sangskriver og sanger Daniel Lemma og Claudia Scott fra Norge, og sit fantastiske band, der fik publikum i det store telt til at sidde helt stille, lyttende, mens musikken spillede. (foto: Karen Bendix)

Ved stort set alle koncerterne hjælper musikerne publikum til at indgå i en fælles stemning gennem en lille forhistorie til hvert nummer. Det er alt fra tragiske fortællinger om død, druk og ulykke over jokes og politiske statements til musikernes personlige fortælling om et nummer. Når musikken går i gang har musiker og publikum en fælles stemning og kontekst, der ofte gør koncerterne meget intense. Men det kræver at musikerne kan deres storytelling og ikke mindst et lydhør publikum, der er med på præmissen, for at skabe den fælles kontekst mellem publikum og musiker. Og det har man på Tønder Festival. 

Tag på kanalrundfart med operettebåden (foto: Mathias Bojesen)
Tag på kanalrundfart med operettebåden (foto: Mathias Bojesen)
Man skal drikke rigeligt med væske, når man er på festival, lyder rådet. Festivalens hovednavn, 73-årige Paul McCartney, indtog dog ikke en dråbe væske i den 2 timer og 40 minutter-lange tour de force i gennem solo-, Wings- og Beatles-kataloget, men tilgik opgaven med stor energi og charme (foto: Morten Fischer)

De reparerer det smadrede grej

Peter Hoppe i fuld gang med loddekolben og et Wurlitzer elpiano på det mobile festivalværksted (foto: Morten Fischer)

Roskilde Festivals helt eget reparations- og servicecenter for instrumenter og grej ligger lige uden for festivalområdet. En hel teatersal er indrettet, så det mest af alt minder om en mindre grejmesse. Trommerne tårner sig op langs den ene væg, mens guitarforstærkerne fylder godt op på gulvet. Keyboards af alskens slags ligger klar, nogle er bestilt af bands til en koncert og andre er backup til, hvis uheldet skulle være ude.

22 grejkyndige medarbejdere, heriblandt Peter Hoppe, arbejder i næsten døgndrift på de mangeartede opgaver.

Bandet The Fat White Family sluttede eksempelvis koncerten af med at smadre trommer og andet af grejet på scenen, hvorfor det hurtigt skulle fixes til næste band skulle optræde, ligesom tabet skulle gøres op, så det kunne trækkes fra hyren, inden den kom til udbetaling til bandet.

WeLikeWe passer ind alle steder

Det gælder lidt om at ruske op i den klassiske verden, hvis den skal ud af den lidt stagnerede rolle. Både i forhold til koncertformerne, institutionerne og musikerne selv, mener WeLikeWe (foto: Karen Bendix)

Festivalens bedste job

Frederik Thaae midtfor havde samlet et holdt til at akkompagnere morgensangen bestående af Czeslaw Mozil på harmonika, Tore Nissen på klaver, Siri Skamby på percussion og Marie-Louise Von Bülow på bas (foto: Morten Fischer)
George Best på Apollo Countdown, Roskilde Festival (foto: George Best DMF Instagram)

Elektrobandet George Best var de første til at overtage Dansk Musiker Forbunds Instagram. De spillede i warm-up-perioden på den lille, men betydningsfulde Roskildescene, Apollo Countdown, og havde kontoen til og med at de mandag stod foran et begejstret publikum.

Et vindue for musikere

Dansk Musiker Forbunds Instagram er et vindue for medlemmernes musikerliv. Ligesom forbundet er for alle musikere, er forbundets Instagram for alle genrer og handler om musikerfællesskab i hele landet.

Efter Roskilde Festival og hen over sommeren kan du blandt andet følge musiker og vokalist Kamilla Kovacs på Copenhagen Jazzfestival, bassist Adrian Christensen der sammen med Bangin' Bülows Nice Jazz Quartet spiller på Aarhus Jazz Festival og mange flere.

Se mere og følg os på instagram.com/danskmusikerforbund/

Unikke koncerter

Mads Langer spillede solokoncert for et sprængfyldt Rosengadegård. (Foto Henning Hjorth)

En af Rosengades største styrker er aftenprogrammet. I år blev tre stærke navne præsenteret. Torsdag spillede Barbara Moleko en forrygende koncert om aftenen. Hun åbnede også hele Folkemødet med Dario Campeotto tidligere på dagen. Men i Rosengade spillede hun med sit band til et gyngende og dansende publikum.

Mads Langer fulgte fredag aften med en imponerende solokoncert. Sange fra hans bagkatalog kunne de fleste synge med på, og de nye sange fik han lært publikum. Det var gåsehudsfremkaldende, når han svingende sig ud i alle hjørner og nuancer af sin stemme, for at ramme den helt unikke stemning i sine sange. Respekt!

Lørdag sluttede Niels Hausgaard af med sine vildt sjove annekdoter mellem spiddende politiske sange, der roligt rister politikere og os danskere over lune flammer. Sammen med Christian Alvad og Sarah Indrio rundende de koncertprogrammet af med lidt dryp fra oven.

Men musikken sluttede ikke her. Rosengades Jamband med Lars Skjærbæk i front lagde band til jam hver aften efter koncerterne. Lørdag stod regnen ned i torve. Så bandet hev ledningerne ud af forstærkerne, trak ind på scenen i teltet og spillede videre på to mikrofoner. Teltet var fyldt med et festklar publikum, som sang med på de mange evergreens bandet spillede og dansede på bordene, mens regnen silede ned uden for.

Det var blot et af de moments Rosengade med alle sine mange forskellige organisationer og kunstneriske kompetencer kan trylle frem under Folkemødet.

LÆS OGSÅ:

www.musikeren.dk/nyheder/nyhed/artikel/musik_i_fokus_paa_folkemoedet/

www.musikeren.dk/nyheder/nyhed/artikel/stor_offentlig_hoeretest_paa_folkemoedet/

www.musikeren.dk/nyheder/nyhed/artikel/dmf_paa_folkemoedet/

Kunst og kultur til debat

Hva' Så Roskilde. Hva' så Allinge. Hva' så Danmark - en debat om hvad kulturbegivenheder gør for en områdes økonomi og branding. (Foto Henning Hjorth)

Quiz-Liz vandt over politiker

Anders Breinholt havde hver dag sjove og anderledes kunst og kulturquizzer under Folkemødet i Rosengade. Her med Pia Allerslev i højt humør og Liz fra publikum, der hurtigt fik tilnavnet Quiz-Liz. (Foto Henning Hjorth)

Musikturisme og eksport genererer over ½ mia.

Musikeksporten, der dækker over både musikturisme til Danmark og eksport af dansk musik, bidrager også mærkbart til omsætningen. 567 mio. kr., svarende til 8,3 % af den samlede omsætning stammer i 2014 fra musikeksport.

Omsætning fra musikken øvrige områder er opgjort til 276 mio. kr., hvilket svarer til 4 % af den samlede omsætning. Dette omfatter først og fremmest reklamer og sponsorater (65 %) efterfulgt af danske forlagsrettigheder og dansk merchandisesalg, der hver udgør 14 % af denne kategori.

"Ser man på musikkens øvrige omsætning, udgør sponsorater og reklamer størstedelen, og her er det hovedsagligt ølindustrien, der bidrager. Der kan man spørge, om det er en god ide at bygge sin økonomi op på at alkoholproducerende virksomheder støtter musikindustrien. Hvis sponsorerne finder noget som er mere sexet og interessant end musik, så rykker de der over, og så kommer der et ikke ubetydeligt hul i kassen."
DMF's Mikael Højris i en kommentar til DR Kultur

 

Ikke sammenligneligt med tidligere år

Branchestatistikken er lavet på opdrag af IFPI, Koda, Dansk Live, MXD, Gramex og DMFF, som samtidig har assisteret Rambøll ved dataindsamlingen.

Det er tredje år i træk, musikbranchen og Rambøll samarbejder om en branchestatistik. Grundet metodiske forbedringer er tallene for 2014 dog ikke direkte sammenlignelige med tallene fra de foregående år.

Livemusikken skaber størst omsætning

De største kilder til branchens omsætning er henholdsvis salg af livemusik og indspillet musik.

Livemusikken står for den største omsætning på 3,9 milliarder kroner svarende til 57,3 %. Branchestatistikken fastslår, at hele 46 % (1.795 mio. kr.) af omsætningen fra livemusik stammer fra direkte relateret omsætning fra eksempelvis mad og drikkevarer. Dermed understreger de nye tal samtidig, at musikken er en effektiv løftestang i forhold til at skabe merværdi, konkluderes det i rapporten. Den næststørste indtjening er billetomsætningen som udgør 42 % af liveomsætningen (1.625 mio. kr.)

Indspillet musik tjener mest på radio, tv og streaming

Den indspillede musik står for 38,6 % af omsætningen og udgør samlet 2,6 milliarder kroner, der dækker over indtægter fra områder som streaming, download, radio og salg af cd’er. Tallene viser at den største omsætning på 931 mio. kr. (35 %) kommer fra tv og radio efterfulgt af streaming med 663 mio. kr. (25 %) Men også B2B-handel med musik, hvilket omhandler virksomheders musikforbrug, fylder pænt i statistikken med 413 mio. kr. (16 %) efterfulgt af fysisk salg med 11 % og download med 8 %.

Fakta:

Den norske solistpris er blev uddelt under Festspillene siden 2004. Siden 2011 har konkurrencen været åben for deltagere fra de andre nordiske lande.

Under de første dage af Festspillen i Bergen konkurrerede Kruse Steinaa mod norske Endre Rydland Vetås, islandske Eva Thórarinsdóttir, svenske Magnus Holmander og finske Jonathan Roozeman.

Prisen på de 100.000 kroner blev givet af Bernt Fossum.



Om DMF Live Pris og Talentpris

Live Prisen blev indstiftet i 2014. Med prisen følger en opgave, der består i at videregive Talentprisen, der ledsages af en check på 15.000 kr. til det mest lovende nye talent, de har mødt på deres vej. Et talent der måske en dag selv kan blive modtager af DMF's Livepris. Altså er Talentprisen en pris, der går fra musiker til musiker.

Modtagerne af DMF Livepris vælges af DMF’s hovedbestyrelse, der hvert år beslutter, hvilken stilart prisen uddeles i. 2014 var til rock/pop, 2015 til folkemusikken. Hvilke stilarter DMFs Talentpris uddeles til, bestemmer modtagerne af DMF Livepris selv.

I 2014 gik DMF Live Pris til Turboweekend, Carpark North og The Blue Van. De tre bands valgte hver især at give Talentprisen til henholdsvis Frederik Valentin, EloxInk og Electric Elephants.

LÆS MERE:  Om DMF Live Pris

De Fries & D Beck og Deas!

”Vi er glade og stolte og også en hel del forbløffede over prisen. Dejligt at nogen i DMF har hørt os live,” sagde duoen.

 

De Fries & D Beck har ud over eget musikervirke også spillet en meget aktiv rolle sammen med ovenstående Fanø Fiddlers. De gav Talentprisen til kollegerne i Deas!

”Vi planlægger at afholde en stor fest og koncert til næste år og købe noget nyt gear,” fortalte de glade modtagere i Deas! om, hvad pengene skulle bruges til.

Liveprismodtagere De Fries & D Beck og gav Talentprisen til Deas!

Fromseier-Hockings og Fanø Fiddlers

”Vi er utroligt beærede og glade for at modtage prisen. Det at komme ud og spille live er det allervigtigste i vores musikervirke, så det er skønt at mærke, at der bliver lagt mærke til os derude,” sagde Fromseier-Hockings.

 

De gav Talentprisen til Fanø Fiddlers – Young Edition, aftenens yngste deltagere med en gennemsnitsalder på cirka 12 år.

De unge musikere, der allerede har spillet adskillige koncerter i ind- og udland, takkede for prisen og spillede straks efter prisoverrækkelsen et fint sammendrag af deres repertoire sammen med resten af prismodtagerne.

De 15.000 kroner, der følger med Talentprisen går direkte ind på den opsparing, der skal bringe dem til Canada for anden gang.              .

Liveprismodtagere Fromseier-Hockings gav Talentprisen til Fanø Fiddlers - Young Edition

Afenginn og Lukkif

”Det er en stor ære for os at blive påskønnet af DMF for vores virke,” lød det fra Afenginn, der har spillet sammen i 13 år. Som modtager af Live Prisen har musikerne til opgave at give Talentprisen til en selvvalgt kunstner/orkester sammen med en check på 15.000 kroner.

”Vi har valgt at give Talentprisen til Lukkif, fordi hun er en fantastisk kunstner, der tager musikken meget seriøst,” fortalte trioen om hvem de havde valgt til at modtage pris og check.

”Pengene skal arkiveres. De skal gemmes og brændes af den dag, hvor der skal satses på Lukkif, og vi skal på en længere turné,” sagde en glad Lukkif alias Jullie Hjetland.

 
Liveprismodtagere Afenginn gav Talentprisen til Lukkif

Men vigtigst er musikken…

Lukkif spillede en vild koncert på Radar. (foto: Karen Bendix)

"Det er som at være i et musikalsk legeland,” sagde en af førstegangspublikum under SPOT Festival, og fortsatte: ”Jeg kan vælge lige den forlystelse jeg har lyst til, og springe af undervejs, hvis jeg hellere vil høre noget andet.”

Og sandt nok, der er en del trafik under koncerterne ind og ud af salene. Men det er med respekt for musikerne, musikken og medpublikummer, så det ikke forstyrrer oplevelsen. For der er meget at nå, hvis man skal høre bare en lille del af det store udvalg.

”Jeg har besluttet mig for at udvælge færre koncerter, og høre dem fra start til slut,” fortalte en anden publikum, klog af erfaring.

Lige meget hvilken strategi man lægger sig, er det godt at være forberedt hjemmefra, have tjekket programmet, lyttet til Spotify-playlisten, og krydset koncerterne af. Så undgår man at gå glip af det, man måske ikke kender, men ikke kan leve uden.

SPOT+

Joey Moe performede forløsende legende let. (foto: Karen Bendix)

Tendenser i år

Lydmor udfylder Major-scenen med sin musik og personlighed. (foto: Karen Bendix)

TooManyLeftHands trykkede den af fra scenen, bl.a. med hittet "Trouble" (Foto: Nils Harbo)

Vinderne af DMF's Livepris 2014, Turboweekend, gav Talentprisen til Frederik Valentin (foto: Ulrik Jantzen)

Første pris og tiltrængt studiegrej

Carpark North, der også vandt DMF’s Livepris i 2015, valgte at give Talentprisen til musiker Frederik Valentin, der har gang i en masse projekter inklusive et klassisk værk.

”Jeg har udgivet ep'en ”Sange om kvinder” med digteren Marcelino Ballarin og soloalbummet ”Amager strand”, og jeg er i gang med at skrive musik til Lea Hjort Mathiesens næste film. Og så skal jeg spille et par koncerter med mine venner fra ”Molly" bl.a. på Roskilde Festival,” siger Frederik Valentin, der desuden har kastet sig ud i at skrive et klassisk værk.

Ligesom for Electric Elephants var Talentprisen Frederik Valentins første pris, så den vil han altid huske. Pengene er for længst brugt på tiltrængt studiegrej.

”Arbejd seriøst med din musik, ellers er der ikke andre, der gør det," lyder Frederik Valentins råd til kommende vindere af Talentprisen.

DMF's Livepris og Talentpris 2015

Hvor DMF Livepris sidste år gik til tre af rock/pop-musikkens mest markante navne Carpark North, Turboweekend og The Blue Van, har DMF’s hovedbestyrelse i år valgt at give Liveprisen til tre af folkemusikkens mest nytænkende orkestre:

  • Fromseier-Hockins
  • De Fries & D Beck
  • Afenginn

Hvem de tre DMF Livepris-modtagere videregiver Talentprisen til offentliggøres op til prisfesten på Café Bartof i København d. 11. maj kl. 17-19. Alle er velkomne.

LÆS OGSÅ: DMFs Livepris 2015 går i år til folkemusikken


Fakta om DMF’s Livepris

Med DMF’s Livepris 2015 følger en opgave, der består i at videregive Talentprisen, der ledsages af en check på 15.000 kr. til det mest lovende nye talent, de har mødt på deres vej. Et talent der måske en dag selv kan blive modtager af DMF's Livepris. Altså er Talentprisen en pris, der går fra musiker til musiker.

  • DMF’ Livepris blev etableret i 2014.
  • DMF's LIVEpris består foruden kollegernes hyldest også af at videregive en Talentpris, der ledsages af 15.000 kr. til næste generation af musikere.
  • Modtagerne af DMF Livepris vælges af DMF’s hovedbestyrelse.
  • Modtagerne af DMF Talentpris vælges af Livepris-modtagerne.
  • Hvert år beslutter DMF Hovedbestyrelse, hvilken stilart prisen uddeles i. 2014 var til rock/pop, 2015 til folkemusikken.
  • Hvilke stilarter DMFs Talentpris uddeles til, bestemmer modtagerne af DMF Livepris selv.

LÆS MERE: Ny musikerpris skal hædre livebands

Minds of 99 vandt KarriereKanonen i 2013 og blev dengang af juryen beskrevet som den ”vildeste arvtager til 80’er-helte som Kliché” (foto: Stephanie Staal)

DMF rådgiver kanoner

Som en del af aftalen får de udvalgte et skræddersyet karriereforløb, der koordineres af Bandakademiet. Blandt andet får de tilbudt rådgivning hos DMF om bandaftale/organisering af bandet og om pladekontrakter. 

”Karrierekanonen er et godt springbræt for nye talenter, også for dem som ikke vinder,” siger DMF’s Mikael Højris, der de seneste fem år har rådgivet en lang række kunstnere i KarriereKanonen. Eksempelvis Minds of 99, Djämes Braun, For Akia, Sonja Hald, Keep Camping, Boho Dancer og The Eclectic Moniker, Ignug, The Rubberhead Banditz og Bodebrixen.

LÆS OGSÅ: 12 talenter i 2014

Til maj skal de 12 udvalgte alle optræde på SPOT, og herefter bliver antallet reduceret til otte, som i august optræder ved Smukfest, hvor tre vindere bliver udpeget.

De tre modtager hver et skræddersyet karriereudviklingsforløb. En række udvalgte får desuden radioairplay og omtale på P3 og P6 BEAT.

LÆS OGSÅ: Tre vindere på Smukfest


Om KarriereKanonen

KarriereKanonen ruster lovende kunstnere til en professionel karriere. Alle udvalgte får et skræddersyet karriereforløb til præcis deres ønsker og behov.

Bag KarriereKanonen, der blev grundlagt i 2002, står DR, Bandakademiet og Smukfest. KarriereKanonen blev grundlagt i 2002. Blandt de seneste års vindere finder man navne som The Eclectic Moniker, Djämes Braun, Kaliber, Ida Gard, Birk Storm, Vild $mith, Sonja Hald og The Minds of 99.

LÆS MERE: www.dr.dk/musik/karrierekanonen

Flere af den største grejproducenter og importører demonstrerede de nyeste instrumenter, som man også kunne afprøve under netværksdagen. (foto Kim Jensen)
Sko/Torp afsluttede dagen med en stilren og sikker koncert for et godt fyldt Torvet i Bygningen.
To etager højere oppe i Bygningen gav Damgaard - Olesen smagsprøver på, hvad de gør, når en fest skal sættes i gang efter rolig dinér-musik. Rie Damgaard kan sit håndværk og styrede med hård hånd både tangenter, vokal og lyset samtidig.
Carsten Bo og Jon fik fyret godt op under Spillestedet i kælderen, sammen med de øvrige musikere, der fik stemningen helt op allerede tidligt på eftermiddagen.
DMF's formand Anders Laursen blev interviewet af journalist Martin Blom Hansen om fagforeningens rolle i dag, om musikernes dagpengesituation, som DMF arbejder ihærdigt på at finde løsninger på, og om festmusikernes rolle i dag, der afhænger meget af identitet og hvor man bor. Bor man som musiker i byen, er man primært musiker og så spiller man til fester. Bor man i yderområderne af landet er man primært festmusiker - groft ridset op.
Den 70-årige pianist Stan Urban er en mester i alle former for Rock'n'roll-klaver. Han gav tips og tricks til, hvordan man spiller det ultimativt mest swingende klaver - og gav de vildeste eksempler på, hvordan det lyder, når man har spillet i over 55 år.

Lille billedreportage fra dagen

Jesper Daus samlede masser af interesserede musikere til sin workshop om simpel sangteknik. De lærte forskellige opvarmningsøvelser og teknikker, der forhindrer spændinger i stemmen.
Esben Danielsen (foto: Birgitte T. Henriksen)

Kræver strategi og systematik

Det er vigtigt at være strategisk omkring co-creation, så man lægger en plan for, hvor mange mennesker man vil involvere og hvordan, og ikke mindst laver en guide til hvordan publikum skal komme med input og kritik.

”Du kan ikke kommunikere med alle, der har lyst til at komme med input. Det er simpelthen umuligt,” sagde Peter Espersen fra LEGO, der har oprettet fan-communities , for folk der gerne vil co-create. Hver gruppe har en leder, som har den direkte kontakt til LEGO.

Bag LEGO’s slogan ”made by fans for fans” ligger altså et strategisk og systematisk arbejde med LEGO-fans verden over.

”Når brugerne på den måde får indflydelse, bliver de bedste ambassadører, du kan få for dit produkt,” sagde Peter Espersen, der også kunne fortælle at det, LEGO kalder ”consumer recommendation” er 50 % mere succesfyldt end betalte reklametiltag.

I centrum, men ikke altid…

Den teknologiske udvikling har gjort co-creation en mulighed for mange brancher og produkter, fordi det er så meget nemmere at forbinde folk. Også for musikere og koncertarrangører. Men det er vigtigt med en fælles forståelse for, hvad der giver mening at skabe sammen.

”Publikum skal ikke altid inviteres inden for i centrum,” sagde Esben Danielsen og nævnte jam-sessions som noget der ikke nødvendigvis giver merværdi for alle, for det kan være ”en lorte-oplevelse for andre end lige netop for dem, der spiller med.”

Tips til co-creation:

  • Hav tillid til dit publikum som en værdifuld og aktiv ressource
  • Find ud af dit publikum på en nem måde kan skabe værdi sammen med dig
  • Fokuser på at det skal være win-win for både dig og publikum
  • Vær åben og præcis om regler og forventninger for deltagelse
  • Start i det små og langsomt, eksperimenter og skab forbedringer undervejs
  • Vær præcis om hvad du ønsker input til, alt for åbne spørgsmål er svære at svare på
  • Spørg kun publikum der hvor du ønsker deres input!


Om Come On In

Konferencen ”Come On In - Do we really dare involve our users?” var arrangeret af Dansk Live og blev afholdt på Børsen i København den 3. marts i samarbejde med Dansk Erhverv og Orange Innovation. Oplægsholdere var Esben Danielsen , (tidligere) Head of Orange Innovation (indtil for nylig Roskilde Festivals innovationsgren), Even Eggernes, Country Manager Airbnb og og Peter Espersen , Global Head of Community Co-creation LEGO.

LÆS MERE: www.dansklive.dk/comeonin

SE OGSÅ: Roskilde Innovations film ”At turde skabe noget sammen”

Musik er den kunstart, der oplever flest trusler og mest censur i verden


DMF KOMMENTERER:

Mikael Højris, brancherådgiver DMF


Mikael Højris, konsulent i DMF, siger:

”Det har altid været sådan, at de meget succesfulde tjener flere penge end de mindre succesfulde. Da man købte musik, var der nogle, der solgte mange plader og tjente mange penge, og nogle, der solgte færre plader og tjente mindre. Men det provenu, det var muligt at opnå selv som en ikke voldsom succesfuld kunstner, var i kroner og ører langt højere end det, man kan få i dag.”

”Vi hverken kan eller vil stoppe streaming og den måde at forbruge musik på. Men vi skal kigge på, at markedsvilkårene er ændret så radikalt, at overlevelsesmuligheden for en meget stor gruppe af musikere er stærkt forringet,” siger Mikael Højris.

 

”Man skal ikke pege på musikerne og sige: I skal da bare blive dygtigere og bedre. Det er simpelthen mangel på respekt. Det handler om musikere, som er meget dygtige, men som er ramt af en udvikling, de ikke selv har bedt om eller har set komme.”

”Musikerne skal blive ved med at lave det, de gør. Spille koncerter og indspille musik. Og i yderste konsekvens bede om hjælp hos vores kulturpolitikere. Ligesom der er massiv støtte til produktion af danske film, er vi nu i en situation, hvor den måde, danskproduceret musik bliver forbrugt på, ikke kan finansiere produktionen af dansk musik. Markedet gør, at det offentlige skal træde til.”

”I DMF overvejer vi nogle tiltag i forbindelse med den kommende Record Store Day. Hvis der for eksempel er aktiviteter med lokale musikere, vil vi gerne bakke op. Vi skal bestemt ikke ”stjæle” dagsordenen, men vise, at musikernes fagforening bakker op om pladebutikkerne. Butikkerne er vigtige for musikerne, hvis indtjening på cd’er eller vinyler er af stor betydning. Og det kan ikke matches af streaming. Der skal rigtig mange lytninger til at matche salgsindtægten fra blot et enkelt salg af et eksemplar.”

Rasmus Rex Pedersen ph.d. og forsker på Rytmisk Musikkonservatorium og Roskilde Universitet (pressefoto)

Endnu ingen overbevisende argumenter

Rasmus Rex Pedersen konstaterer, at der er interesse fra mange sider for at undersøge, om den afregningsmodel, man har, er den rigtige. Om man skal fortsætte med pro rata-modellen, hvor det er den procentvise andel af det samlede antal streams, der bestemmer, hvor meget kunstner A og kunstner B skal have. Eller om streamingtjenesterne bør afregne efter en per user-model, hvor brugerens penge går direkte til den kunstner, han eller hun rent faktisk lytter til.

Det handler ikke mindst om, hvorvidt det kan betale sig, for der bliver tale om en relativt dyr databehandling.

”Min rapport er et indspil i den debat, men den undersøger kun nogle af aspekterne. Primært betydningen for det danske repertoire og relationen mellem top og bund. Der kan godt være andre forskelle, eksempelvis mellem bagkatalog og nye udgivelser, mellem ung og ældre målgruppe og genrer. Jeg har dog endnu ikke fundet overbevisende argumenter for, at man skulle gå igennem en række besværligheder for at omlægge modellen,” siger Rasmus Rex Pedersen.

Omfordeling eller fordeling

”Der er forskel på, om man taler om en omfordeling eller om en alternativ fordelingsmodel. Omfordeling er jo i virkeligheden et politisk område. Hvorvidt man vil indføre forskellige rater eller vægtninger af forskellige typer af repertoire. Per user-modellen er ikke en omfordeling, men en anden måde at beregne fordelingen ud fra. At det så i nogen grad vil medføre, at pengene bliver flyttet rundt mellem nogle kunstnere, er en effekt af det,” siger Rasmus Rex Pedersen.

"Noget af det interessante ved min undersøgelse er, at den viser, at de, der har et differentieret forbrug og er mest tilbøjelige til at lede efter nichemusikken, er dem, der lytter til mest musik," siger Rasmus Rex Pedersen.

 

"I og med at pro rata-modellen favoriserer kvantitativt forbrug, betyder det faktisk også penge ud i udkanten af markedet. Men ligegyldigt hvordan man vender og drejer det: Så længe man arbejder med en afregningsmodel, som ikke er vægtet i nogen retning, så vil de store selskaber naturligt have en stor del af omsætningen. For det er dem, der producerer den musik, de fleste gerne vil have.”

Tal er taknemmelige

Rasmus Rex Pedersen erkender, at det er ”sindssygt komplekst”. For vel kan man kan få data og tal til at vise, at der er et ekstremt topcentreret streamingforbrug. Men tallene kan også vise, hvis man fokuserer på den kommercielle musik, at der er en fladere fordeling end i de glade cd-dage.

”Så tænker man måske som nichekunstner: Aha, det er godt for mig, hvis der er større fordeling i bredden. Men det er det ikke nødvendigvis. Det betyder, at smørret bliver smurt ud over flere enkeltkunstnere. Det vil sige, at de, der tidligere kunne leve som professionelle nichekunstnere, selv om de ikke havde mainstreamhits på radioen, har det sværere,” pointerer han.

Daniel Nordgård, ph.d. og associate professor ved Universitetet Agder i Norge (pressefoto)

Mellemlagets sidste suk – eller?

Det er sagt mange gange tidligere i debatten, og begge forskere er enige: Nichekunstnerne og mellemlaget har det mere end svært i streamingøkonomien.
Hvis man som musiker eller sangskriver skal gøre sig håb om blot en lille del af kagen, kræver det millioner af streams.

I sin rapport for MFO har Daniel Nordgård et par tal med baseret på et regnestykke fra et af majorselskaberne. Hvis en kunstner har én million streams, udløser det en udbetaling cirka 20.000 kroner.

LÆS OGSÅ: Streaming på med ja-hatten eller nej-hatten

Er alt håb ude for den musiker i mellemlaget, der sukker efter at tjene bare omkostningerne hjem på en udgivelse? Nej, mener Daniel Nordgård.
Markedsføring og kommunikation er – og bliver – meget afgørende, påpeger han.

Der var en optimistisk forventning om, at når publikum var sat fri, så ville de vælge meget varieret. Long Tail-filosofien, med andre ord. Men data viser det modsatte.

 

”Man har sagt tidligere, at med digitaliseringen slap publikum for push-kulturen. Nu fik man alt indhold serveret og kunne selv bestemme, hvad man ville have – uafhængigt af pladebutikker, anmeldelser, radiokanaler osv. Der var en optimistisk forventning om, at når publikum var sat fri, så ville de vælge meget varieret. Long Tail-filosofien, med andre ord. Men data viser det modsatte. Der sker en markant ophobning i toppen. Når publikum er sat fri, søger de efter guiding og kuratering. De vil have hjælp,” siger Daniel Nordgård.

Nye vinde kan blæse ind over

”Jeg tror, vi vil se nye specialiserede tjenester med en anden økonomisk logik og en anden kunstnerisk integritet. De streamingplatforme, vi har tilgængelige nu, leverer et universelt katalog på op mod 40 millioner numre. Vi vil se mere specialiserede tjenester opdelt på genrer og segmenter inden for jazz, techno, metal osv.  Og der vil man kunne lave en anden fordelingsnøgle til kunstnerne,” siger Daniel Nordgård.

Ser du tegn på det?

”Der er endnu ingen konkrete tjenester på vej. Men der er tegn på, at de universelle kataloger bliver dårligere og dårligere. Når Taylor Swift trækker sig ud af Spotify, er det med til at nedbryde ideen om universel adgang på én platform. Vi bevæger os ind i en streamingplatform-model, som minder mere om det, man har på tv med Netflix, HBO med flere, hvor man har specielle serier og et specielt udvalg.”

Ifølge Daniel Nordgård kan der blive tale om nye brugerindgange, hvor kuratering og dybdekendskab til bestemte genrer er i fokus. Lidt som at gå ind i forskellige pladebutikker med hver deres speciale.

Men vil brugeren så ikke være nødt til at abonnere på flere tjenester?

”Vi ser lige nu, at streamingmarkedet ændrer sig. Der er hård konkurrence om priserne over for forbrugerne. Lad os sige, at Apple laver en eksklusiv aftale med Taylor Swift. En anden tjeneste har jazzkataloger. Men samlet ender man på en pris, der svarer til Spotify premium i dag,” siger Daniel Nordgård.

Jazzlytterens penge går til popstjernen

Han mener, at den helt store kamp vil stå om grundmodellerne i forhold til fordelingen af pengene.

”Man kan anskue det fra to vinkler. Fra musikerens perspektiv: Hvad er retfærdigt, hvad får eksempelvis jazzmusikeren ud af at have sin musik på Spotify. Fra forbrugerens perspektiv er der et andet syn på retfærdighed. Mange har påpeget, at med digitaliseringen har vi forladt en tid, hvor publikum var tvunget til at betale for musik, de ikke ville have. De købte et helt album, men lyttede kun til enkelte numre."

"Publikum betaler i høj grad for musik, de ikke lytter til," siger Daniel Nordgård.

 

Med digitaliseringen kunne publikum vælge lige præcis det, de ville lytte til. Men med pro rata-modellen er det ikke sådan. Hvis du betaler 99 kroner om måneden til Spotify, og du lytter til 20 jazznumre om dagen, så bliver dine 99 kroner fordelt med 0,03 kroner om dagen til de tracks. Resten af pengene går til Avicii eller andre store stjerner. Så publikum betaler i høj grad for musik, de ikke lytter til,” lyder Daniel Nordgårds pointe.

Lars Boye Jensen (www.larsboye.dk)

Lars Boye Jensen, klassisk pianist og aktiv som solist i mere end 35 år, har prøvet at bruge penge på adwords på Google og være på forskellige portaler.

”Men det var forsvindende lidt, jeg fik ud af det. Det helt afgørende for mig er det netværk, jeg har bygget op. Mine ambassadører -  kunder som bruger mig og anbefaler mig til andre. De er guld værd. Det er jo også det vigtige på nettet i dag, på Facebook og andre sociale medier. Det handler om netværk, anbefalinger og de personlige relationer,” siger Lars Boye Jensen.

Han har i øvrigt også en lille antitese til den digitale kommunikationsfeber: På et tidspunkt arrangerede han en koncert med sig selv og brugte mails, Facebook samt gammeldags breve med frimærke til kunder og netværk.

”Den største effekt var hos dem, der fik brevet. De læste det, forholdt sig til det, og mange af dem kom til koncerten. Det er dyrt at sende ud på den måde til netværket, men i særlige tilfælde kan det personlige brev trænge igennem informationsstøjen. Man har jo nærmest postkassen for sig selv i dag,” pointerer han.

Op i toppen af Google

Maia Jochimsen er ikke i tvivl om, hvad man som musiker skal først og fremmest skal gøre: Være synlig online og skabe gode netværk.

"Hvis folk ikke kan finde dig på nettet med det samme, er de væk og videre til noget andet."
Maia Jochimsen, Danish Music Agenzy

 

”Hvis folk skal bruge musik til en fest, starter de oftest med at google. Det gør de i langt højere grad som det første, inden de ringer til sådan en som mig. Musikere har tidligere brugt referencer og citater fra kunder rigtig  meget. Men i dag  er tendensen mere, at folk vil trykke play og se og høre, hvad det er for en kunstner,” siger hun.

”Hvis folk ikke kan finde dig på nettet med det samme, er de væk og videre til noget andet. Det går simpelthen så stærkt. Hvis de googler, og der ikke kommer noget op, kan det være ensbetydende med, at de tænker: Nå, okay, de er måske ikke så gode, når de tilsyneladende ikke spiller så meget,” siger Maia Jochimsen.

TILMELD DIG: Gratis tilmelding til DMFexpoEvent i Vejle 8. marts

Tendenser og måden vi fester på

Festen og festmusikken afspejler den udvikling, der i øvrigt sker med vores musikforbrug, og den rolle musikken spiller i vores liv. Vi er hele tiden omgivet af musik, vi har tilgang til musik 24 timer i døgnet, og vi laver playlister med yndlingsmusikken. Det stiller krav til livemusikken til festen, påpeger Charlotte Rørdam Larsen, lektor ved Institut for Æstetik og Kommunikation – Musikvidenskab, Aarhus Universitet.

”Vi kender i dag mange flere krydderier og forskellige køkkener end tidligere. På samme må kender vi mange typer musik og har adgang til den. Publikum er mere sofistikeret i dag end tidligere,” siger Charlotte Rørdam Larsen.

Musikken peger på noget uden for selve musikken. De musikere, der kan spille på det, er de gode festmusikere,” siger Charlotte Rørdam Larsen, universitetslektor.

 

”I 60erne var der fokus på, hvordan man klædte sig på, når man gik til fest. Det handlede til en vis grad om de ydre former. Det afspejlede sig også i opfattelsen af den rigtige professionelle musiker. I 70erne og 80erne styrede musikken mere. Der opstod en segmenteret opdeling af publikum. Spillede man for de unge, var det den slags musik, og spillede man for de ældre, var det den slags musik. I dag er det en blanding af det hele. Både ny og gammel musik. Man skal kunne hele paletten for at være en god festmusiker.”

Den gode festmusiker

Charlotte Rørdam Larsen har en interessant pointe. Hvor udviklingen inden for musikerfaget og musikeruddannelserne i disse år har tendens til at fokusere på musikerens individuelle kompetencer – sangskriveruddannelserne for eksempel – skaber vores måde at forbruge musik på og vores fælles referencer til talrige musikgenrer og stilarter et behov for den gode allround-musiker.

”Musik signalerer en masse i dag. Især i festsammenhænge. Diskomusik fra 70erne peger eksempelvis på sjov, ballade og på bestemte situationer, film osv. Det er ligesom med krydderierne. Musikken har langt flere tegn i sig end tidligere. Og alle kan høre al musik i dag. Musikken peger på noget uden for selve musikken. De musikere, der kan spille på det, er de gode festmusikere,” siger Charlotte Rørdam Larsen.

LÆS MERE:

Maia Jochimsen, Danish Music Agency.

Firma-arrangementer med personligt touch

”Mange firmaer vil naturligvis gerne have et godt band til julefrokosten. Men flere og flere vil have noget specifikt og særligt til deres arrangement. De vil gerne have, at kunstneren har taget stilling til, hvad det er for et firma, man som solist eller band kommer ud til,”  siger Maia Jochimsen.

”Det kan også være konferencer, hvor der gerne må være læring i den underholdning, der er. Her er vi ude over festmusikgenren, men der er en stigende tendens til, at man gerne vil have noget, der er lidt mere personligt i forhold til det firma, det drejer sig om. Hvis man som musiker kan det, vil der være et vist salg i det.”

Find mig på nettet

Markedsføring på de sociale medier og på Google er et tema, de fleste interviewede bookere og musikere taler om. Det er sindssygt vigtigt at være synlig, lyder det. Også når man er festmusiker eller festorkester.

"Det handler om netværk, anbefalinger og de personlige relationer,” siger musiker Lars Boye Jensen.

 
Thomas Bärtschi benytter særligt software til at arbejde non-lineært med musik og lyd til spil. (Arkivfoto: Morten Fischer)

"Wwise er det førende lyddesign-/musiksoftware tool inden for spilindustrien,” fortæller Thomas Bärtschi og uddyber:

”I modsætning til ProTools er det et værktøj til at arbejde non-lineært, og som gør det muligt for musikere og lyddesignere at komme i gang med at producere og designe interaktive lydsider og -collager uden særligt kendskab til komplicerede spil engines og teknisk implementering. Wwise kommer desuden med en avanceret "music-editor," der gør det muligt at arbejde med sin musik i et interaktivt/adaptivt format.”

Eventen er arrangeret af firmaet Audiokinetic, der har specialiseret sig i lyd- og musik software til spilindustrien, herunder Wwise, som er omdrejningspunktet for selve arrangementet.

TILMELDING: Gratis tilmelding, men begrænsede pladser 5/2 i Kbh.


Kurser hos DMF om gaming

DMF’s kursuscenter Artlab har løbende afholdt flere kurser, workshops og seminarer inden for emnerne musik til computerspil, interaktivt lyddesign og adaptiv komposition og her til foråret udbydes der bl.a. en workshop om filmmusik. Der er planer om et eller flere kurser inden for emnet: Musik til spil/interaktiv komposition til efteråret 2015. Har man specifikke ønsker eller idéer til nye kurser er du altid velkommen til at kontakte projektleder for DMFs efteruddannelse Peter Poulsen på pp@remove-this.dmf.dk

"Verden venter" var overskriften på interviewet med Nabiha i MUSIKEREN i 2013, hvor hun fortalte om sine drømme om et internationalt gennembrud.

Ved samme lejlighed fortalte Nabiha, at hendes vigtigste musikergrej er hendes formstøbte ørepropper (fås med rabat via DMF) og at hun sætter stor pris på DMF's tilbud, fx skatterådgivning og hjælp til kontrakter, som hun selv har haft gavn af.

Nabiha over hele verden

Det er ikke kun i USA at Nabiha nyder stor succes i øjeblikket, også fire 1. pladser i træk på den engelske Urban Chart-liste, tre top 7-placeringer på de engelske Pop og Club Charts er nogle af bedrifterne i den senere tid, der ydermere har bragt hende til det japanske marked og på hitlister i Polen, Ungarn, Italien og Bulgarien.

Nabiha i udvikling

Den nye sang ”Animals”, som Nabiha hitter med er udgivet som koordineret release i Skandinavien, USA, Japan, Italien og flere østeuropæiske lande. Den præsenterer samtidig Nabiha i en mere hård og elektronisk stil end hendes andre store radiohits herhjemme, ”Mind The Gap” m.fl.

"Måske var der gået lidt for meget ”vores allesammens Nabiha med mikrofonhår og pæn kjole” i det hele. Det her er ikke en påduttet stil – det er Nabiha i udvikling," siger Janus Barnewitz fra hendes pladeselskab disco:wax i en artikel på mxd.dk.

 

Inspireret af verden

Nabihas manager, Mette Buhl supplerer: "Da jeg startede med Nabiha var hendes musik også meget elektronisk og dansabel, så den interesse er ikke ny og fremmed for hende. Jo, der er sket et spring fra ”Mind The Gap” til nu. Lyden er blevet hårdere. Men man bliver jo inspireret, når man rejser rundt i verden og oplever nye ting."

Stærke internationale samarbejdspartnere

For at skabe det helt store internationale spring, er hverken Mette Buhl eller Janus Barnewitz i tvivl om, at der skal et stort selskab til for at løfte opgaven.

"Vi har brug for et større team med stærk erfaring i pop til at hjælpe os med at løfte Nabiha til at blive en international stjerne. Folk med muskler, der kan give det sidste skub, der skal til," slutter Janus Barnewits fra disco:wax.

"Næste skridt er et nyt album – med planlagt samlet release på alle Nabihas 'territorier' i det nye år," afslører manager Mette Buhl.


LINKS

LÆS OGSÅ: Verden venter (artikel om Nabiha i MUSIKEREN)

LÆS MERE: Nabiha – Vejen frem til Førstepladsen (artikel på mxd.dk)

WEB: Nabihas Facebookside

HITLISTE: Billboards Dance Club Chart

Støtten betyder alt

Som tak for den enorme opbakning, DR Underholdningsorkestret har fået fra befolkningen, efter DR i september meldte ud, at de vil lukke DRUO med udgangen af året, valgte nogle af landets absolut bedste musikere og korister at takke for støtten med denne pop-up-koncert lørdag middag.

En støtte, der har haft stor betydning for DRUO, fortæller Mette Bugge:

”Den støtte, befolkningen og andre musikere har givet os i denne tid, er nærmest det, der har betydet allermest. Det er den, der har båret os så langt, som vi er nu. Det har betydet utroligt meget at vide, at vi har et publikum i hele Danmark.”

LÆS OGSÅ: Danmark bliver fattigere hvis DRUO lukkes

Ingemanns vise ord

Da de mange hundrede musikere og korister lørdag gav koncert var det under ledelse af DR UnderholdningsOrkestrets verdensberømte dirigent Adam Fischer, der hjerteligt takkede for støtten og opfordrede til fællessang.

For ud over en bid af Beethoven, bød denne noget anderledes seance, hvor folkelighed og finkultur smeltede sammen, også på ”Glade jul” og ”Dejlig er jorden,” og aldrig har B. S. Ingemanns ord ”aldrig forstummer toner fra himlen” givet så god mening.

Det var umuligt ikke at blive rørt denne lørdag formiddag, hvor selv de mindste nakkehår rejste sig i takt med, at tonerne blev slået an, og hvor absurditeten i DR’s beslutning endnu engang blev sat i relief.

I politikernes hænder

Nu er vi så gået ind i den uge, der kan gå hen og blive afgørende, når kultur- og medieordførere tirsdag mødes på Christiansborg for at diskutere, hvorvidt DR UnderholdningsOrkestret har en fremtid eller ej.

Som det ser ud nu, ønsker et politisk flertal at forhindre lukningen af DR UnderholdningsOrkestret, men intet er sikkert endnu. Mette Bugge bevarer dog håbet til det sidste.

”Nu håber jeg på, at tingene løser sig. Det må på en eller anden måde løse sig, for alt andet virker fuldstændig absurd,” fortæller hun.

Nu er der kun tilbage at krydse fingre og håbe, at ej heller tonerne fra DR UnderholdningsOrkestret nogensinde forstummer.

LÆS OGSÅ: UnderholdningsOrkestret kan let genetableres



Cæcilie Norby om DRUO: "De formår, at spille det hele og forstå musikken."

”De formår, at spille det hele og forstå musikken. Derfor er lukningen en mærkelig, mærkelig disposition.” Med på guitar under koncerten var allestedsnærværende Ole Kibsgaard, som sætter stor pris på orkestrets formåen: ”De kan frasere rytmisk musik på den rigtige måde. Det er et orkester, der kan 'cross over' mellem rytmisk og klassisk musik.”


Om koncerten

Spillestedet Vega lagde 26. oktober lagde sal til hyldestkoncerten for DRUO, der er varslet lukket pr. 2015 af sparehensyn. Dansk Musiker Forbund arrangerede sammen Dansk Artist Forbund denne hyldest med en bred vifte af danske musikere og kunstnere, der repræsenterer den mangfoldighed af stilarter som kendetegner DRUO.

LÆS MERE: Flere udtalelser fra aftenen på dmf.dk


Tim Christensen med stor ærefrygt

Hyldestkoncertens finale blev varetaget af Tim Christensen, hvis sange fik en helt ny orkestral iklædning: "Det er med stor ærefrygt, at man som musiker spiller med et så stort orkester," sagde han inden koncerten. Blandt de nyere navne, der demonstrerede bredden i DRUO’s virke var rapduoen Klumben & Raske Penge, som i den grad mener, at der skal være plads til det unikke orkester:

”UnderholdningsOrkestret laver bare noget, som ingen andre orkestre kan," sagde Rasmus Poulsen (Raske Penge)

 

Kollegaen Klumben supplerede: ”Det er ærgerligt, at hele bare handler om penge og at dette er den nemmeste måde at spare på lige nu.”

Mads Langer: Forfærdeligt trist

Tre af de yngre rocknavne på plakaten var enige om det triste i spareøvelsen, hvilket Mads Langer udtrykte: "Der er forfærdeligt trist, at et unikt projekt som UnderholdningsOrkestret skal skæres væk."

Turboweekends Silas Bjerregaard sagde: "Det er ufatteligt trist, at der bliver skåret lige netop dér, hvor man i Danmark kan mødes fra de forskellige stilarter." Mens Steffen Westmark (The Blue Van) også var stærkt utilfreds med lukningsplanerne: "Det er bare ikke i orden, når der bliver skåret i det her."

Kommer til at mangle en samlende faktor

Operasangerinden Tuva Semmingsen er enig i, at musiklivet kommer til at mangle en samlende faktor:

"Vi kommer til at mangle den her brobygning mellem genrerne,"
konkluderede Tuva Semmingsen.

 

I den folkelige ende af musikverdenen betegnede Birthe Kjær situationen tilsvarende med ordene: "Danmarks Radio bliver en smule fattigere musikalsk."

LÆS MERE: Flere udtalelser fra aftenen på dmf.dk

En mærkelig, mærkelig disposition

Cæcilie Norby formåede på aftenen sammen med orkestret at spille både poppet jazz og mere eksperimenterende syrede passager:

Musikersundhed og tjenestetidsberegning

Lars Brandt bliver den nye overlæge på Klinik for Musikersundhed, hvor 200 musikere har været undersøgt gennem det sidste år. (foto: Karen Bendix)

Resten af dagen handlede først om Goteborgs Symfoniorkesters fordelagtige aftale om individuel tjenestetidsberegning, der er skabt ud fra et samarbejde med en tidligere ledelse, som ville, at medarbejderne skal have gode arbejdsvilkår. De kan nu planlægge deres arbejdsliv og privatliv et halve år frem ad gangen.

Derefter stod den på Musikersundhed. Først en ny forskningsundersøgelse om musikeres smertekultur – hvor langt musikere går over deres smertegrænse for en god performance. Og bagefter en orientering fra Klinik for Musikersundhed i Odense, der har været landet rundt hos alle orkestre og kor gennem det sidste års tid. Nu er de klar til en ny tur, hvor de samler oplysninger om, hvilke problemer musikere sidder med på bevægeapparatet, på hørelsen og på det psykosociale område. Der er nu tilknyttet både læger, psykolog og fysioterapeut til klinikken.

TM’ere og DMF har henvisningsret til klinikken, som det sidste år har haft 200 musikere gennem systemet. Fra januar overtager en ny ledende overlæge Lars Brandt ledelsen af klinikken.

Henvisningvejledning til Musikersundhedsklinikken i Odense: http://www.ouh.dk/wm399625

TR’ere og AMR’ere blev fyldt godt op med ny viden og spændende forskning, som de tager med hjem og fortæller til orkestre og kor. Et spændende døgn med masser af informationer og ny viden.

Eliteperfomance

Gruppearbejde i performance-coaching med kollegerne fra kor og orkestre. (foto: Karen Bendix)

Musikere og elitesportsmænds performances har i mange år været sammenlignet. Hvor de er meget langt i sportsverdenen med forskning om både mental og fysisk træning og perfomenceteknikker med hjælp fra coaches og terapeuter, er der ikke megen fokus på det, hverken på konservatorierne eller i orkestrene.

Karen O’Connor fra Birmingham Symfony Orchestra er selv musiker, men har i de seneste 18 år uddannet sig til og arbejdet som musikperformance coach. Hun har taget udgangspunkt i sportsverdenens forskning og arbejder bl.a. med helt konkrete redskaber musikere kan tage fat i både før under og efter koncerterne.
Hun råder bl.a. musikere til at arbejde med ”triggers”. Det kan være ord, symboler eller en rød prik på hånden, der får hjernen til at fokusere. Fx bruger en musiker en lille smiley i noderne lige før et svært stykke, for at styrke sig selv.

Visualisering

I den mentale øvning drejer det sig om visualisering. Hjernen aktiveres, når vi tænker på en kropsbevægelse, så kroppen reagere på de tanker, vi sætter i gang. For musikere er det godt at lave visualiseringsøvelser før en koncert eller audition - se forløbet som man gerne vil have det fra start til slut.

Derudover arbejder O’Connor med ”Audience effekt” – hvis der sidder en i publikum, som musikeren er nervøs for går al opmærksomhed til den person. Det kan man arbejde med ved fx at sætte fotos af de frygtede personer op i salen eller bamser.

Worst scenario-træningen er at øve, hvordan man skal reagere på et pres, fx lige før en præstation. Bl.a. ved at afspille klapsalver og forestille sig at skulle ind på scenen, da den lyd kan skabe hjertebanken og nervøsitet.

Attention training er øvelser, der lægger fokus og koncentration på noget andet, end det man skal. At man koncentrerer sig om fx musikken, et triggerpunkt eller andet, der får tankerne væk fra nervøsiteten.

I det efterfølgende gruppearbejde, fik musikerne mulighed for selv at arbejde med hinanden i en coachsession, efter Karen O’Connor havde vist hvordan på violinist Søs Nygaard.

Et af bilagene i retssagen illustrerer hvordan "Oister Oi" melodien benyttes på samme vis i den nye reklamesang.

Fra mobilselskabets side blev det hævdet, at der ikke kan opnås ophavsretlig beskyttelse af et musikalsk brudstykke bestående af kun to ord og da slet ikke når det ene ord er selve mobilselskabets varemærke. Det var Sø- og Handelsretten ikke enig i og slog fast, at hooklinen ”Oister Oi” i sig selv var resultatet af en selvstændig skabende indsats, og at den derfor var beskyttet som ethvert andet ophavsretligt beskyttet værk.

Dermed var mobilselskabet ikke berettiget til at genindspille hooklinen og måtte betale vederlag til sangskriverne på samlet 43.241 kroner, afgjorde retten, hvilket dog var noget med mindre end de 250.000 kroner, som rettighedshaverne havde forlangt.

Kreativt arbejde nyder rent faktisk beskyttelse

Musikernes advokat, Kåre Wanscher mener, at vederlagets størrelse var sat for lavt, men glæder sig alligevel over udfaldet:

”Dommen er interessant fordi den tydeligere end hidtil set i dansk retspraksis tager stilling til hvorvidt et lille brudstykke af et stykke musik i sig selv kan beskyttes imod andres eftergørelse elle genindspilning. Med Sø- og Handelsrettens afgørelse må det konstateres, at selv en melodi med blot to ord og tre toner, i sig selv kan være tilstrækkeligt til at opnå ophavsretlig beskyttelse.”
Advokat Kåre Wanscher

 

Kåre Wanscher, der selv er musiker (trommeslager i Michael Learns To Rock), er også tilfreds med at få bekræftet, at sangskriveres og komponisters kreative arbejde rent faktisk nyder beskyttelse på trods af tidens tendens til en meget lemfældig omgang med den ophavsretlige beskyttelse.

Domstol giver musikere et skulderklap

”Vi ved alle hvordan selv en meget lille del af et stykke musik kan sætte sig fast i os og fremkalde de stærke følelser, som netop er årsagen til, at musik anvendes i reklamer i så stort omfang. Dette sker nok oftest med et omkvæd, men kan også være et riff, en melodi, en lyd eller andet. Det er netop det uforklarlige og vidunderlige ved musikken, at vi ikke kan sætte på formel, hvad der virker og hvorfor. Det er derfor efter min mening glædeligt, at vi i denne sag oplever en domstol, som tør give komponister og sangskrivere et skulderklap og anerkende, at selv meget små stykker kunst bør have samme beskyttelse som mere omfattende kunstværker,” konkluderer Kåre Wanscher.

LÆS DOMMEN: Hent afgørelsen fra Sø- og Handelsretten

Sønderjyllands Symfoniorkester med Thomas Dausgaard spillede Vaarbrud af Rued Langgaard og sidste afsnit af Strauss Salome med lys, billedprojiceringer og forhistorie. (foto Birgit Tengberg)

Dansk musiklivs grimme ælling

Historien om Rued Der er efterhånden lavet og skrevet en del om Rued Langgaard – den grimme ælling i dansk musikliv, der aldrig blev anerkendt af samtid. Det musikalske geni, der voksede op i et meget kristent hjem af to musikerforældre, som anså ham for at være en nærmest musikalsk Messias.

De hev ham som 14-årig ud af konservatoriet og væk fra Carl Nielsen, der underviste ham. Med hjemmeundervisningen fik de printet den kristne åndelighed ind i den unge mand, både som komponist og musiker. En kristen åndelighed, som skulle formidles gennem hans musik og musikalske talent. Og projektet lykkedes.

Men det etablerede københavnske musikmiljø og kritikerne brød sig ikke om hans musik. Og i kirkerne ville man ikke ansætte ham som organist på trods af hans lysende talent. 

Langgaards Ribe

Det eneste sted han kunne få ansættelse var så langt vestpå som i Ribe Domkirke.  Og heller ikke her blev han accepteret. Han var aparte med langt hår, fistelstemme, for korte bukser og en lang næse, der stak ud under en lærredshat. Til gudstjenesterne var der klager over hans orgelspil, fordi han spillede ud fra tekstens åndelige symboler, så det var nærmest umuligt at synge med på som menighed.

Hans musik var nytænkende, i et anderledes tonesprog, som man i Tyskland anså for enestående, men i Danmark ikke kunne forstå eller rumme.

Han blev mere og mere indelukket, stoppede med at komponere, og vandrede alene rundt om natten i Ribes smalle brostensbelagte gader. Hans største ønske var at komme hjem til København og få spillet sin musik i Marmorkirken, hvor han mente hans musik hørte til. Men det kom han aldrig. Han døde i Ribe i 1952, og nåede aldrig den anerkendelse han fortjente.  

Historien om hans person og musik kan man se i afgangsfilmen ”Rued Langgaard” fra 1986 af Peter Aalbæk, Erik Zapon og Anker Li i Videoteket i København.  

Se video med medlemmer af Esbjerg Ensemblet med et uddrag af Langgaards 'Bortkørende tog' på Domkirkepladsen

Multiinstrumentalisten og sangerinden Radie Peat fra det irske band Lynched, der festede godt med under backstage-jams. (foto: Karen Bendix)

Unik backstage-jam

Og hvilke jam-sessions! Det er ikke hver aften, man kommer forbi fem violiner, som spiller energisk unisont, mens der dannes en gruppe af opmærksomt lyttende mennesker omkring dem. Det er ikke hver aften, man går lykkelig omkring i et midlertidigt etablissement i Tønder og lytter til danske Big Basco, Canadas eminente Sheesham and Lotus & ’Son og de tidligere punk- og metal-musikere fra irske Lynched, mens man eftertænksomt drikker af sin Guinness. Det er tydeligt, at det er noget særligt, der udspiller sig her, noget unikt, som Tønder Festival skaber, og som tager musikerne med storm.

En fest som få

Regnen tager en ny runde på den anden side af de overdækkede områder, mens en ny jam opstår, og man går igen ikke hjem til sit telt. Louisianas Cajun Country Revival giver den gas med Sheesham og Lotus, som ser ud som er de sprunget direkte ud af en film. Men tonerne er ægte, de udspiller sig lige her, lige nu, i 2014 i Tønder, og de bliver ved, til dagen gryr, og festivalens camperende publikum begynder at røre på sig på den anden side. Tankevækkende, traditionel men også ny og frisk - og en fest som kun få - er Tønder Festival på scenen - og i særdeleshed bag den.

Læs også:

Mere originalitet og mindre keltisk

Peter Uhrbrand spiller til undervisning i Fanødansen Sønderhoning lørdag formiddag, hvor der øves dans til Fanøbal samme aften (foto: Birgitte Theresia Henriksen)

”Jeg tror, at festivalen har fat i noget af det rigtige for at tiltrække de unge. Det er jo vigtigt, så vi andre ikke lukker og slukker,” lyder det fra folkemusiker Peter Uhrbrand, der i år fejrer ’sådan cirka 25 års jubilæum’ på festivalen. 

”Tønder Festival har altid stået for kvalitet, men måske manglet originalitet og fokus på det, der om to år bliver kæmpestort. I mange år har der været en kø af irsk-skotsk-keltisk musik og kun lidt europæisk musik uden for de keltiske miljøer. Og i Danmark og Skandinavien findes der fantastiske ting på højt musikalsk niveau, som jeg har savnet,” siger han og understreger, at der selvfølgelig skal være gengangere, fordi festivalen også er der, hvor venner og familie mødes og ser det velkendte sammen.

Men der skal også være nye ting, og festivalen skal spotte det, der bliver stort om et to tre år. De skal se ind i krystalkuglen, mener han.

”Tønder Festival er livsvigtig. Det er det sted, vi mødes alle os, der spiller folkemusik, og der hvor man bliver præsenteret for noget, man ikke vidste var fantastisk,” afslutter Uhrbrand, inden han med violinen under armen drager til endnu en lydprøve før endnu en koncert under festivalen.
 
Næste års Tønder Festival foregår den 27-30. august 2015.

LÆS MERE: www.tf.dk 

Tårnhøjt niveau for dansk musik

"Jeg kunne godt ønske mig mere dansk musik her, og at den ikke var puttet hen til de små scener, men blandet ind i programmet," siger Henrik Jansberg (foto: PR)

Folkemusiker Henrik Jansberg er begejstret over de senere års udvikling på Tønder Festival. Særligt det bredere musikprogram, og at der er skabt en ’rigtig’ festivalplads, hvor man med sit armbånd har adgang til alle koncerter. Det sidste har også vist sig en succes, da tal fra festivalen viser, at man har solgt 400 flere partoutarmbånd end forventet.

Jansberg så dog gerne mere dansk musik på programmet.

 ”Der har aldrig været så meget dansk folkemusik som nu, og niveauet er tårnhøjt. Jeg kunne godt ønske mig endnu mere dansk musik her i Tønder, og at det meste af den danske musik her ikke var placeret på de mindre scener. At festivalen også kiggede indad i folkemusikmiljøerne i Danmark, for der er masser at tage af,” siger Jansberg, der bl.a. også er medlem af DMF’s hovedbestyrelse og Statens Kunstfonds projektstøtteudvalg for musik.

LÆS OGSÅ: Tønder – en festival for musikere

Mere dansk vækstlag

"Jeg synes, det er vigtigt for festivalen at præsentere nogle navne, du ikke kan høre andre steder,” Maria Theessink, ny kunstnerisk leder på Tønder Festival (foto: Birgitte Theresia Henriksen)

”Der skal selvfølgelig tænkes tanker,” siger Tønder Festivals nye kunstneriske leder, Maria Theessink, uden dog at ville gå i detaljer med præcis hvad på dette tidlige stadie i hendes nye job.

”Jeg synes, det er vigtigt for festivalen at præsentere nogle navne, du ikke kan høre andre steder,” siger Maria Theessink, der sammen med den nye administrative leder Kirstine Uhrbrand udgør festivalenledelsen.

”Kirstine og jeg vil gerne have vækstlaget i dansk musik mere ind. Der har hun jo en masse viden, fordi hun selv er folkemusiker, så det er en kæmpe fordel,” siger Maria Theesink.

LÆS OGSÅ: Ny ledelse på Tønder Festival

Økonomi og ny fremtid

Mikael K & Klondyke spillede som et af de få danske bands i et af de store telte på pladsen. (foto: Karen Bendix)

Tønder Festivalen har de seneste to år kørt med så stort et underskud, at festivalens overlevelse har krævet en større sum penge for at komme ud af krisen, som bl.a. Tønder Kommune har været behjælpelig med. Salget af partout-armbånd til alle dagene er steget i år, mens salget af éndagsbilletterne var lavere end forventet. Samlet set – inklusive indtægterne fra campingområdet – er det totale forsalg på 11,7 mio. kroner. Det er mere end 800.000 kroner højere end i budgettet. Formanden for Tønder Festival Fond Stig Bang-Mortensen ser fortrøstningsfuldt på fremtiden:

"Det har været en helt fantastisk festival. Der har fra de frivillige medarbejderes side været en stærk vilje til at gennemføre denne Tønder Festival. Vores gæster har vist en stor glæde over, at festivalen er her, og at den fortsætter. Det lykkedes os igen at lave den bedste festival nogensinde."

Læs også: Ny ledelse på Tønder Festival  

Tønder Festival 2015: 27. - 28. - 29. - 30. august

Website: www.tf.dk

Publikum er med

John Jones, der er forsanger i Oysterband, lykønskede Tønder Festival med 40-års-jubilæet og takkede for den varme modtagelse musikere får af crewet. (foto: Karen Bendix)

Tønder Festival er også blevet et mødested for publikum. Det er modne mennesker, der mødes om musikken, fester med vennerne og har gjort det i 30-40 år i træk. På trods af den i festivals regi høje alder for publikum, er de fuldstændig åbne og modtagelige for den musik de ofte meget unge musikere, hælder ud over scenekanten. Der er ingen nærighed med at danse, synge og give tilbage til musikerne, hvad musikerne giver dem.

Musikken er brugsmusik. Når musikerne giver en luns af sig selv, får de det lige i hovedet igen fra publikum. Publikum på Tønder Festival går ind på musikkens præmis – om det er dansemusik, lyttemusik eller druksange. De er ikke musikpoliti, der står med korslagte arme og vurderer kvaliteten. De er med på den værste og bedste. Og publikum ved, at den musik der bliver præsenteret for er i top.  

Samlingspunkt for folkemusikere

Daragh Lynch fra det irske band Lynched havde taget en lur under bordet ved nattens musikerfest proklamerede broderen Ian Lynch på syngende irsk, og sang sangen "Better under the table than under the ground". (foto: Karen Bendix)

Der var i det hele taget mange takketaler til festivalen rundt om på scenerne. Både stjerner og de nye musikere takkede Tønder Festivalen, festivalens tidligere leder Carsten Panduro og resten af crewet for deres fantastiske behandling af musikerne gennem de fyrre år festivalen har eksisteret.

LÆS OGSÅ: Folkemusik, fællesskab og faglighed

At festivalen har en stor betydning for folkemusikmiljøet i bred forstand er ikke nogen nyhed. Musikere kommer tilbage år efter år. Hvis de ikke skal spille på festivalen, kommer de derned alligevel for at lytte og spille med de andre musikere. For folkemusikere verden over har en fin tradition for at spille sammen på kryds og tværs på scenen, backstage og hvor andre musikere befinder sig. Det gør Tønder til et unikt samlingssted for danske og internationale musikere år efter år.

Faste forhold

Camilla Dayyani, Anna Kruse, Nichiolas Kingo og Jeppe Holst sang og spillede digte i arrangementet Damer, Jazz og Digte på Kvindemusset i Aarhus.

En modsætning til musiker-kombinationerne, var specialkoncerterne. Fx i digtekoncerten Damer, Jazz og Digte i Kvindehuset, hvor sangerinderne og kompinisterne Anna Kruse og Camilla Dayyani har komponeret melodier til tekster af Pia Tafdrup, Tove Ditlevsen og den svenske digter Edith Södergran, og fremfører dem med to musikere Jeppe Holst og Nicholas Kingo på piano, guitar, sav, harmonika og steelguitar. Her var både form og indhold samspillet musikere og sangere imellem, med frie forhold i improvisationerne.

Det er det skønne i jazzen - mulighederne er mange, musiker-kombinationerne er uendelige og jobbene er tilgængelige i disse uger, hvor jazzcirkus er på vejene.

"Uummmmmm." Hr. Skæg må prøve meditation for at slippe af med sin stress. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)

Færre voksen-jokes

En anden anke (fra en voksen) kunne være, at der var lidt færre af de voksen-jokes, der flyver over små børnehoveder, som da Christian fra Ramasjang Mysteriet er ved at forberede en fælde og siger til Kaj: ”Vi skal bruge en løkke”. Hertil replicerer Kaj: ”Det har vi ikke råd til. Det er fråseri” med slet skjult henvisning til Lars Løkkes bilagssag. At Jacob Riising ikke var med i årets forestilling bidrog nok til det reducerede antal voksenvittigheder samt fraværet af mænd i dameundertøj, som ligeledes plejer at være en fast bestanddel af Cirkus Summarum – og det er jo humor i bedste Monty Python-stil, som man kun kan få for lidt af.

Færre syng-med-sange

Hvor musikken i Cirkus Summarum typisk primært er kendte danske børnesange og popsange i bigband-udgaver bestod årets repertoire i stor udstrækning af nye sange, så vidt denne anmelder kunne registrere. Dertil kom nye udgaver af ”Kajs sang” fra Kaj & Andrea, Gasolin’s ”Masser Af Succes” samt kendingssangene fra DR Ramasjangs egne tv-programmer. En udmærket blanding, men sammenlagt gav det naturligvis et lidt svagere aftryk på genkendelighedsbarometret.

Højaktuelt tema

Temaet om tiden - og mangel på samme - er et velkomment emne af højaktuel karakter og vakte genklang og gav stof til eftertanke ifm. sommerferien, der børe være på familiens og især børnenes præmisser. Paradoksalt nok er oplevelsen af, at tiden ikke slår til meget nærværende, når man for at nå forestillingen er hastet hjem fra arbejde, har hentet børn, fodret dem af og lige akkurat er nået ud cirkuspladsen for i løb at finde familiens pladser i samme øjeblik, forestillingen starter.

Morale: Giv dig tid

I pausen har man besvær med at nå ud af teltet for derefter at stå i kø til toiletvognen med tissetrængende børn, derefter kø ved merchandiseboden og til sidst den lange kø til hoppeborg og rutsjebaner og så kaldes man ind til 2. akt af forestillingen, hvilket igen foregår i løb. Pyha, et godt billede på børnefamiliernes hverdag som blev taget kærligt under lup i form af cirkusartisterne (børnene), der til sidst sagde fra over for cirkusdirektør Kaj (forældrene).

Så den gode morale er altså, som Kaj, at give efter for kravet om ikke at piske af sted, men give sig tid til sammen at sætte sig på Bamses ”nydningsbænk” og bare nyde livet. Man når så ikke at få klemt ”Four More Shows” ind i spilleplanen, men til gengæld er livskvaliteten så meget desto større.

God sommer!

Hvis du kan nå det, spiller Cirkus Summarum på Ti-øren på Amager frem til 24. juli. Herefter flytter cirkusteltet til Aarhus fra 29. juli til 10. august.

www.cirkussummarum.dk

DMFs Sorte Scene

DMF's Lasse Fischer og Mads Mazanti flankerer her guitaristen Torsten Lefman foran DMF's Sort Scene i Mediebyen. (Foto Morten Fischer)

Igen i år havde DMF – som eneste repræsenterede musikorganisation - slået Sort Scene op i mediebyen, hvor musikere, samarbejdspartnere, andre musikorganisationer og interesserede kom forbi til en flaske vand i varmen, sort kaffe og lakridser.

LÆS OGSÅ: Reportage fra DMF's stand på Roskilde

aktuelt/nyhed/artikel/hilsen_fra_dmfs_sort_scene/

DMF’s faglige medarbejdere, Gateway og MUSIKEREN var klar til en snak i teltet, som bestyrelsen i DMF Roskilde står for. Og mange benyttede lejligheden til at hvile fødderne i de bløde stole mellem koncerterne.


Facts om Roskilde Festival 2014:

  • 166 bands fra over 30 lande optrådte på årets festival
  • 80.000 partout-billetter og 22.000 endagsbilletter blev solgt.
  • 31.000 deltog som frivillige
  • Roskilde Festival forventer et overskud på 15-20 millioner kroner.
  • 55.000 billeder er blevet delt på Instagram med hashtagget #rf14. Alene under koncerten med The Rolling Stones delte gæsterne 4.000 posts på Facebook, Twitter og Instagram med hashtagget #rf14
  • 46 camps og projekter blev bygget op i medskaberområdet Dream City
  • 4.500 liter af øllen ’Jacobsen Roskilde Festival’ brygget med festivalgæsters hjælp blev udsolgt på 2 dage.
  • Roskilde Festival skabes af frivillige ildsjæle og er 100 % non-profit.
  • Alt overskud doneres til kulturelle og velgørende formål af Foreningen Roskilde Festival.
  • Siden begyndelsen i 70’erne har Roskilde Festival genereret over 200 millioner kroner til udlodning.

(kilde: Roskilde Festival)

Er I med - ROSKIIILDE!

MØ, Klumben & Raske Penge og Nikolaj Nørlund var nogle af de danske musikere der optrådte på de store scener - Arena og Orange - på årets festival. (Foto Morten Fischer)

Også de danske kunstnere, der spillede på festivalen blev taget rigtig godt i mod, og var ovenud begejstrede, da de stod foran publikum. Klumben og Raske penge spillede på Orange scene søndag i solen, og var lykkelige over modtagelsen af deres musik fra det enorme publikum. MØ, der optrådte søndag eftermiddag på Arena Scenen havde publikum i sin hule hånd, da hun syngende lod sig bære ud over publikum på deres strakte arme, og nærmest måtte kramme de omkring 30.000 publikummer i og uden for teltet både fysisk og mentalt. Med sin vilde og overlegen energi og stemme rullede hun sig rundt på scenen og ud mellem publikum, iført hvid designer-plisserede nederdel og lange ben, der efter et par numre i sved og støv var fuldstændig tilsølet, og råbte: ”Alt er fucking lige meget, lad os fucking lave en fest – er I med ROSKIIIIILDE.”


Engelsk producer kender ikke Lars Vestergaard

Mike Peden er ikke venner med eller har arbejdet sammen med bedrageridømte Lars Vestergaard, fastslår han selv over for MUSIKEREN (Privatfoto).

På samme måde som firmaerne ikke eksisterer, så har der iflg. den engelske producer Mike Peden heller ikke været noget venskab til danske Lars Vestergaard/Mike Andersen på trods af, at Vestergaard i en kommentar til MUSIEKREN den 23. juni fortsat holder fast i at der er en forbindelse: "Dette er privat, så jeg kan ikke svare, men ja, jeg kender ham."

Den engelske musikproducer Mike Peden er øjensynligt blevet en ufrivillig brik i Lars Vestergaards spil, hvor han foregav at være en nær ven og havde booket ham til at producere det unge danske band i det prestigefulde Rockfield studie, fortæller musikerne. Da MUSIKEREN fik fat i Peden, kunne han huske en ti år gammel henvendelse, som han ikke fulgte op på, da Lars Vestergaard ifølge Peden ”lød lidt underlig”.

Advokat Jens Rye-Andersens brevpapir er ifølge MUSIKERENs kilder blevet flittigt brugt til at legitimere, at hans klient siden 2010, Lars Vestergaard, havde et tocifret millionbeløb på vej til sin konto. Advokaten ønsker ikke at medvirke i artiklen.

Advokat benægter medejerskab af Andersong

Andersong Group Ltd. eksisterer ikke i det britiske virksomhedsregister, har Jan Varberg fået tjekket via skattemyndighederne i England. Det nærmeste, man fandt frem til, var et tidligere skotsk oliefirma, Anderson Group Ltd., som ingen forbindelse har til Lars Vestergaard. Forkortelsen Ltd. står for Limited og betyder, at der er tale om et aktieselskab, A/S. Advokat Jens Rye-Andersen, hvor Lars har været klient siden 2010, står angivet som medejer af firmaet på en kontrakt, der bl.a. indeholder betalingsinformationer af £ 5 millioner fra BPM Intertainment Ltd. – et ”mellemselskab”, som Lars betegnede det, ifølge Jan Varberg.

Advokat Jens Rye-Andersen nægter i en mail til MUSIKEREN at have haft medejerskab: ”Jeg tror, der er tale om et udkast, hvor der var byttet om på noget i opstillingen.” Lars Vestergaard kommenterer ikke medejerskabet med Rye-Andersen, men skriver til MUSIKEREN: "Dette selskab eksisterer ikke mere da rettighederne er solgt."

Firma på advokatens adresse

Andersong entertainment v/Mike Vestergaard Andersen dukker til gengæld op på en C/O-adresse hos advokaten Jens Rye-Andersen, når man søger på det danske CVR-register. Firmaet har været registreret som enkeltmandsvirksomhed i branchekategorien ”Indspilning af lydoptagelser og udgivelse af musik”, men er opløst ved udgangen af 2012, et år efter oprettelsen. Rye-Andersen benægter igen medejerskab og skriver blandt andet til MUSIKEREN: ”Jeg er ikke klar over, om han en kort overgang har fået sendt enkelte ting til kontoret.”

Adressen eksisterer ikke på London-selskab

Blue Train Ltd. var et andet firma, som Lars Vestergaard præsenterede sine samarbejdspartnere for. Men ifølge Martin Christiansen eksisterer den oplyste adresse, Balcomstreet 14, 1 W London, slet ikke, og firmaet er tvangsopløst i 2007. Adressen optræder i en variant i en domsudskrift fra 2008, hvor Mike Andersen (det navn, han benyttede på daværende tidspunkt) blev dømt for bedrageri. Københavns Byret nævner, at det britiske postvæsen ligeledes er ubekendt med adressen, der dengang angiveligt var adressen for Mike Andersens pladeselskab Mastergram.

Advokatsalær til gode for 1,6 mio.

Virksomheden Blue Train Ltd. fremstår som debitor på en faktura fra Lars Vestergaards advokat, Jens Rye-Andersen, der herved har krav på et salær på 1,6 millioner kroner for ”juridisk rådgivning i forbindelse med immateriel ret og engelske kontrakter samt forhandlinger” i en femårig periode fra 2008 til 2013. Det er altså Lars Vestergaards dokumentation for, at han har fået juridisk bistand i forbindelse med afhændelsen af sin engelske musikvirksomhed. Han fremviste, ifølge Jan Varberg, dokumentet for at give indtryk af, at han var god for et større millionbeløb.

Hugo Rasmussen hyldes af DMF med årets hæderspris 2014. (Foto: Steen Wrem/Polfoto)

Om Dansk Musiker Forbunds hæderspris:

Dansk Musiker Forbunds Hæderspris tildeles hvert år en udøvende musiker eller et orkester, der har spillet en stor rolle i det danske musikliv. Det være sig musikalsk, politisk, uddannelsesmæssigt, kollegialt, internationalt eller lokalt - musikere, der på den ene eller anden måde har forbedret mulighederne for eller inspireret andre musikere. Derfor bliver prisen også kaldt kollegernes pris.

Refshaleøen dannede for femte år rammen om danmarks største metalfestival Copenhell. (Foto: Peter Svendsen)
"En fantastisk dag, som vi aldrig glemmer. Vi er stadig helt oppe at køre over det," sagde Bjørn Jensen fra Dawn Of Demise efter bandets optræden. (Foto: Peter Svendsen)

Bjørn Jensen er enig i, at Copenhell er ekstremt gavnende for metalmiljøet i Danmark: ”Jamen, hvad kan jeg sige? Det er jo fedt at folk kan komme til at se en masse forskelligt metal, og det er jo en god ting. Måske kan det 'bløde' metalpublikum få deres øjne op for dødsmetallen og så videre.  Det er i hvert fald relevant i vores optik. En så stor begivenhed kan jo ikke gøre andet end at højne metalinteressen i Danmark, og det er en rigtig god ting”.

Dansk metal anno 2014

Med Copenhell i toppen af fødekæden herhjemme, er der for danske metalmusikere altså dermed en velsmurt festival med international standard at stræbe imod at komme til at spille på. Vi spurgte både Mikkel og Bjørn hvordan de i det hele taget syntes at metalmusikken her det i Danmark i 2014?

Bjørn Jensen: ”Jeg synes, at den har det rigtig godt. Vi har masser af gode bands, og det repræsenterer mange områder inden for metallen. Den har vel faktisk aldrig været bedre. Den danske scene er i live, og det er godt at se. Vi har så mange gode bands, og jeg synes, at det er imponerende at så bitte et land som Danmark har så meget at byde på”.

Mikkel Wad Larsen: ”Jeg synes, den sprudler, og der er masser af forskellige udtryk og diversitet. Fedt at der for eksempel er ved at udvikle sig en Københavner-sound, som er ovre i det mere rockede. Aarhus har nogle rigtig stærke thrash og death metal bands. I Aalborg er der en masse garage-ting kørende. Vi er der ikke endnu, men vi er i Danmark godt i gang med at vaske de musikalske mindreværdskomplekser ned i kloakken, hvor de hører hjemme”.

Mikkel Wad Larsen fra Helhorse om den hjemlige metalscene: "Vi er der ikke endnu, men vi er i Danmark godt i gang med at vaske de musikalske mindreværdskomplekser ned i kloakken, hvor de hører hjemme”. (Foto: Peter Svendsen)

”Fedeste job nogensinde”

Helhorse og Dawn Of Demise er to af de bands, der nok har samlet flest publikummer foran Pandemonium, som er festivalens mindste - ud af tre scener. Bjørn Jensen sagde umiddelbart efter Dawn Of Demise havde spillet fredag aften: ”Det var den fedeste oplevelse nogensinde! Vi håbede på at skulle spille foran ca. 1000-1500 mennesker, så da 4000 plus dukkede op, var det jo meget overvældende! Udover det, så gik det godt for os, og folk var virkelig godt med. En fantastisk dag, som vi aldrig glemmer. Vi er stadig helt oppe at køre over det. Håber, at vi bliver inviteret tilbage en dag”.

”Copenhell har en kolossal betydning”

Mikkel Wad Larsen fra Helhorse mener, at Copenhell har en kolossal betydning for dansk musik. ”Den ramme som Copenhell har bygget op, er så vigtig, og har så stor publikumsopbakning at man som band kan breake ved at spille på den her festival. Det er en benchmark for bands. Jeg mener, det er vigtigt, at vi i Danmark har en klub, som det er svært at komme ind i. Når du kommer ind i den her klub, så skal du kraftedeme også kunne spille godt. Det er sådan noget vi har brug for herhjemme”.

DMF's medarbejdere og metalbassisten Tomas ”O’Beast” Koefoed bød velkommen ved forbundets info-telt. (Foto: Peter Svendsen)

Mange DMF’ere

Dansk Musiker Forbund havde info-teltet med på festivalen, hvor der i år specielt var megen interesse omkring hvad DMF kan, fra de unge potentielle U-23 medlemmer. ”Vi havde en del gode snakke med unge musikere, som for en dels vedkomne kom med konkrete problemstillinger, om alt fra Skat og A-kasse, til hvordan man kommer videre med musikken og bliver professionel”, fortæller Tomas ”O’Beast” Koefoed, som var en af de ”DMF-ambassadører”, som stod klar i DMF-teltet. Flere af de optrædende danske musikere kiggede også forbi. Blandt andet Mikkel Wad Larsen, forsanger i Helhorse, og Bjørn Jensen, bassist i Dawn Of Demise. 

"We're not gonna take it" - rockdinosaurerne fra Twisted Sister viste hvordan "hård rock" fra 80'erne skulle fremføres (Foto: Morten Fischer)

D-A-D rockede Copenhell eftertrykkeligt i graven

Mere end fyrre koncerter på festivalens tre scener blev det til, i løbet af festivalens tre dage fra onsdag til og med fredag i sidste uge. Foruden Iron Maiden spillede en perlerække af det bedste fra metal musikkens mange subgenre. Det andet store hovednavn, amerikanske Megadeth, måtte desværre aflyste med kort varsel. Heldigvis var hjælpen nær i form af de nationale helte i D-A-D, som trådte til og gav festivalens allersidste koncert, der rockede Copenhell 2014 eftertrykkeligt i graven fredag nat.

Dansk fra start til slut

Copenhell er hvert år også udstillingsvindue for et antal af vores hjemlige bands. Onsdag klokken 15.30 åbnedes løjerne således også med danske toner, nemlig ved den aarhusianske duo Fossils. Dansk musik rammede på den måde – fra Fossils til D:A:D – Copenhell ind, og der imellem blandede dansk metal sig med den internationale, med gode indsatser fra navne som Blood Eagle, The Psyke Project, Aphyxion, Black Book Lodge, Mercenary, Heidra, Redwood Hill, Dawn Of Demise og Helhorse.

Se flere illustrationer, fotos og updates på www.facebook.com/rosengadelive

Debatter og underholdning

Ida Auken får kyndig undervisning i at lede folket uden ord, men gennem direktion af dirigent Peter Hanke. (Foto: Henning Høeg)
Kunst-, kultur- og musikquizzen med Anders Breinholt og Kenneth K som værter. Holdet med skuespiller Peter Gantzler, Københavns Kulturborgmesteren Dansk Folkepartis Carl Christian Ebbesen og publikum vandt en billet til årets Roskilde Festival. (Foto: Henning Høeg)

Koncerter og Jam

Klumben & Raske Penge fyldte Rosengården med politiske tekster og den bornholmske og politiske ungdom. (Foto Henning Høeg)
DR2 og Rosengadevært Jakob Illeborg gav et nummer til Rosengade Jam.
Tim Christensen skabte en magisk stemning da han fyldte Rosengården med et lyttende publikum. (Foto: Henning Høeg)

Et kig bag kulissen

Søren Pilmark og Annette Vilhelmsen talte om deres liv og arbejde i hver sin ende af den kunstneriske skala - han som udøvende kunstner, hun som kulturordfører. (Foto: Henning Høeg)

Rosengadekoret

Michael Bojesen, Jesper Grove Jørgensen og Peter Hanke stod for at dirigere fællessang i Rosengadekoret - et kor bestående alle som ville synge med hverdag under Folkemødet, når Rosengade åbnede scenen kl. 16. (Foto Henning Høeg)

Tim Christensen

Tim Christensen spillede solokoncert efter Helle Thorning-Schmidts tale - hvor hun bl.a. var beæret over at være opvarmning for Tim Christensen. (Illustration Annette Carlsen)
The Blue Van gav talentprisen til Electric Elephants: To rockbands på rockbaren Zeppelin på Vesterbro, hvor seancen fandt sted. (Foto: Thomas Hyllested)

En anerkendelse af den alternative rock

The Blue Van vælger Electric Elephant:

"Electric Elephants, startede, lige som The Blue Van, da de var purunge. I starten hed de The Wave Of Stone, og trioen lød også lidt sådan; som en bølge af sten. Tungt og hårdt.  Der har sidenhen været lidt udskiftninger i bandet, men musikalsk er de stadig det samme sted - sådan lidt henad Black Sabbath, der spiller lettere avanceret grunge, med et twist af Strokes og alt mulig andet godt. Det er megasejt,” udtaler The Blue Van.

The Electric Elephants udgøres af tre musikere i starten af 20’erne siger: ”For os som undergrundsband, der arbejder meget og seriøst med vores musik, er det en kæmpe anerkendelse og et fedt skulderklap. Men de 15.000 kr. som følger med prisen, er vi heller ikke kede af, for de falder på et tørt sted. Vi står nemlig lige nu og skal til at trykke vores første EP: "Thank you, Brother Star". I forvejen er stoner-/70'er-/alternativ-rock ikke det, der er mest fokus på for tiden, så det er prisen også med til at anerkende.”

Dansk Musiker Forbunds Live Pris

DMF’s Live Pris tildeles en eller flere musikere der igennem deres karriere har været særligt flittige på koncertscenerne i Danmark og i udlandet. Musikere som ofte har udfordret sig selv og deres publikum med anderledes koncertformer. Musikere som gennem deres virke er blevet kendt, som gode og solidariske kolleger.

Prisen omfatter, foruden hæderen, en ”opgave” til prismodtagerne: de bliver hver udstyret med en check på 15.000 kr. - penge som de skal give videre til det mest lovende nye talent, de har mødt på deres vej. Støtte til et talent der måske en dag selv kan blive modtager af DMF's live Pris.

DMF's live Pris tildeles i år tre rytmiske bands, der lever op til kriterierne om, at have kæmpet sig frem på landevejene: Carpark North, Turboweekend og The Blue Van.

LÆS MERE: Mere info om DMF LIve Pris og videoer med CPN, TW og TBV

Links til bands

Søren Balsner fra Carpark North (t.v.) gav prisen til de to rappere EloxInk. Yderst til højre: DMF's Bjarke Dalager. (Foto: Thomas Hyllested)

De fortjener, at nå langt

Carpark North vælger EloxInk:

Søren Balsner fra Carpark North udtaler om deres valg til talentprisen: "Vi har valgt EloxInk, fordi de slog fuldstændig benene væk under os på vores forårstour. Vi havde aldrig hørt om dem, og de var de eneste rappere på touren. Et overvældende flow fra to unge fyre, der blev helt overraskede over, at vi var imponerede over dem. De fortjener, at nå langt med deres musik!"

”Vi er så glade, at det ikke kan beskrives, det her bliver vores først pris, og ordene kan ikke beskrive glæden af at få prisen. Og bare det, at det er Carpark North og DMF, som er med til at tildele os den, betyder rigtig meget for os,” fortæller Piter Emanuel Mwabala fra EloxInk.

Turboweekend overrakte talentprisen til Frederik Valentin (nummer to fra højre). Yderst til højre ses Bjarke Dalager fra DMF's hovedbestyrelse, der har taget initiativ til Live Prisen. (Foto: Thomas Hyllested)

”Vi forbinder Valentin med levende nysgerrighed, utrættelig arbejdsiver, fuldstændig kompromisløshed, og smittende livslyst,” siger Turboweekend blandt andet om deres valg af Frederik Valentin til at modtage talentprisen fra DMF.

LÆS MERE: Mere info om DMF LIve Pris og videoer med CPN, TW og TBV

Frederik Valentin, EloxInk og Electric Elephant belønnes med hver 15.000 kroner.

Nysgerrighed og utrættelig arbejdsiver

Turboweekend vælger Frederik Valentin:

"Jeg respekterer Turbo-drengene både musikalsk og menneskeligt, så det varmer altid i mit hjerte, når de tænker på mig, men i særdeleshed, når det inkluderer en pris på 15.000 kr. Det betyder nemlig, at jeg kan give min musik ekstra meget kærlighed denne sommer," udtaler Frederik Valentin, der tidligere har spillet i det nu opløste band Rock Hard Power Spray, men efterfølgende har været særdeles aktiv i sit arbejde med blandt andet Complicated Universal Cum, Everything Is Drugs, Vomit Supreme, og Broke.

Mads Langer inviterede publikum med hjem i sin stue, og sang sit sidste nummer uden mikrofon for en fyldt sal i Store Sal i Musikhuset. (foto: Karen Bendix)

Spotify live

Julias Moon var på programmet to dage i træk, og spillede to koncerter med masser af god energi. (foto: Karen Bendix)

På SPOT Festival vælger man selv sin lytteform. Der er ingen rigtig eller forkert måde at gå til koncerter på. Man får et katalog af musikalske liveoplevelser og muligheder for viden og fordybelse lagt frem. Og finder så sit eget pace i sin søgen efter den ultimative musikalske oplevelse, samtidig med at man lytter til vennernes anbefalinger og kommentarer. Lidt ligesom at gå rundt inde i Spotify - live, hvor al musikken er tilgængelig – det gælder bare om at vælge. Og det hjælper vennerne med – lidt a la den måde de gør det på Spotify via Facebook.  

Ser man det med de briller på, har SPOT Festival formået at følge med tiden og deres brugere på de 20 år, de har eksisteret. Det er en velsmurt maskine, der giver publikum et utal af valgmuligheder i de tre dage + én, den kører med musikprogram, film, seminarer og interactives. Musikerne har et vindue på 45 min. til at vise, hvad de har at byde på både til publikum og resten af verden. Musikbranchen har et sted at diskutere brancherelaterede emner, og publikum får fra alle hylder.

SPOT har altid ændret sig og udviklet sig år for år, og det skal den blive ved med. Men der skal ikke mange flere koncerter, events, seminarer eller film ind på de tre dage, før det bliver uoverskueligt og kan ende i ren overflade.

CD-modellen

Panamah har gennem tre år arbejdet sig op fra de små scener til i år at spille på Musikhusets Store Scene. (foto Karen Bendix)

Efter en tid med den hurtige SPOT-ify model med både musik og et seminar, valgte jeg at geare lidt ned, fokusere på musikken og gå til cd-modellen – at fokusere på hele eller det meste af koncerterne. Det gav klart mere mening og store a ha oplevelser for mig, at have tid til funky Julias Moon, seje Ida Gard, Aarhus Jazz Orchestra med Spejderrobot og Emil de Waal, poppede Panamah, toptunede Go Go Berlin, cool Eclectic Moniker, poetiske Søren Ulrik Thomsen og Det Glemte Kvarter, dejlige Christoper og den vildeste koncert med Kellermench og alle de andre superdygtige og inspirerende bands og musikere, jeg nåede at høre.  

Carpark North glæder sig til at give 15.000 kr. videre til et nyt lovende band. (Foto: Morten Fischer)

15.000 at give videre

Prisen omfatter nemlig, foruden hæderen, en ”opgave” til prismodtagerne: de bliver hver udstyret med en check på 15.000 kr. - penge som de skal give videre til det mest lovende nye talent, de har mødt på deres vej. Støtte til et talent der måske en dag selv kan blive modtager af DMF's live Pris. DMF's live Pris 2014 tildeles Carpark North, Turboweekend og The Blue Van. 

Flittige på koncertscenerne

DMF Live Prisen tildeles en eller flere musikere der igennem deres karriere har været særligt flittige på koncertscenerne i Danmark og i udlandet. Musikere som ofte har udfordret sig selv og deres publikum med anderledes koncertformer. Musikere som gennem deres virke er blevet kendt, som gode og solidariske kolleger.

Navnene på de tre nye talenter som Carpark North, Turboweekend og The Blue Van finder frem til vil blive afsløret mandag den 12. maj.

www.dmf.dk/liveprisen

Zoe Keating har sin mest fordelagtige indtjening ved at sælge musik direkte til sine fans som digitalt download på Bandcamp.

iTunes tegner sig for den største betaling, hvor 32.170 enkelte tracks og 3.862 albums sammenlagt udløste $38.195. Derudover solgte Zoë 185 tracks and 2.899 albums direkte til fans via sitet Bandcamp, og tjente herved $25.575 (ca. 137.000 kr.), mens en blanding af mp3 og fysisk salg via Amazon indtjente $11.571.

Over 400.000 streams gav under 10.000 kr.

Til sammenligning havde hun hele 403.035 streams på Spotify, hvilket blot gav $1.764 (ca. 9.500 kr.) i indtjening, mens over 1,9 mio. visninger af videoer på YouTube – primært andre brugeres upload af hendes videoer – udløste $1.248 (6.700 kr).

Den amerikanske webradio Pandora* oplyser ikke antallet af afspilninger, men genererede indtægter til Zoë for $3,258. Derudover fik hun 266.331 streams på SoundCloud og 222.226 streams på sin Bandcamp-profil, hvilket ikke har genereret indtægter.

(* Pandora fremgår på afregningerne under Soundexchange.)

Mange bække små

Udsagn som ”mange bække små” og ”nu skal vi vente til streamingtjenesterne har etableret sig og kunderne betaler Premium-abonnementer” samt ”streaming kan ikke sammenlignes med download-salg” har de senere år været forklaringerne fra pladeselskaber, streamingtjenesterne og Koda på de lave indtægter fra streaming.

Omsider er årelang nedgang vendt til opgang takket være streaming, primært båret frem af Spotify, melder pladeselskaberne i deres seneste årsrapport. Heri fremgår det, at det samlede marked for musiksalg gik fra 408 mio. kr. i 2012 til 429 mio. kr. i 2013. Det svarer til en vækst på 5,2 procent og heraf udgør streaming nu musikselskabernes største indtægt og næsten 40 procent af markedet.

Mærkbare streamingindtægter lader endnu vente på sig

Zoë Keatings synliggør ved hjælp af sine afregninger de vilkår, som de fleste musikere kender fra deres eget kludetæppe af indtægter, hvor streaming ofte udgør et forbavsende lille beløb. At pladeselskaberne oplever markant fremgang på streamingområdet kan skyldes en faktor som at deres bagkataloger ”suger” en stor del af indtægten fra aktuelle kunstnere, da ældre musik og tidligere udgivelser udgør en stor del af de samlede afspilninger.

En ny rapport peger også på, at en ændret fordeling af abonnentspengene fra Premium-kunder kan gavne de enkelte kunstnere, hvis pengene fordeles til de respektive kunstnere, som den enkelte kunde lytter til fremfor, at basere fordelingen på markedsandele, som det er tilfældet i dag. 

LÆS OGSÅ: Forskere ser på ny fordeling af indtægter fra streaming

Behov for ny fordeling

Der spores altså et behov for ændringer i fordelingsnøglerne, hvis man ønsker et bæredygtigt streamingmarked, hvor også kunstnerne kan mærke indtægter fra streaming og begynde at betragte dem som en reel medvirkende faktor at basere deres livsgrundlag på.

LÆS OGSÅ: Streaming udgør nu musikselskabernes største indtægt


Om Zoë Keating

42-årige Zoë er canadisk cellist, men har sit professionelle liv i San Francisco, hvor hun både bevæger sig inden for moderne klassisk musik og i crossover-projekter med pop- og rocknavne, fx Amanda Palmer. Hun udgiver selv sin musik, hvorfor afregningerne ikke afspejler royalties fra et pladeselskab, men de direkte indtægter til kunstneren selv.

Kilder:

Rockers By Choice og Østkyst Hustlers hører efter eget udsagn til de aldrene optrædende på Fredagsrock: "Det er fedt, at vi stadig kan stå på en scene. Næste gang bliver det nok med rolator," sagde Chief 1. (Foto: Morten Fischer)

Dobbeltkoncerter er fortsat en succes

Carpark North kan opleves ved det andet Fredagsrock-arrangement i 2014, der finder sted 18. april. Til at starte ballet den 11. april er de legendariske danske rapgrupper Østkyst Hustlers og Rockers By Choice samlet igen. Denne type konstellationer er en fortsættelse af Tivolis succes med at sætte to navne på til samme koncertaften for at sikre et stort publikum. Regnestykket ser i Tivolis kalkule nemlig således ud, at ”to store navne giver tre gange så stort et publikum.”

Allan Olsen optrådte alene ved Tivolis pressemøde. Ved Fredagsrock-koncerten den 30. maj får han selskab af en håndfuld dygtige sangerinder. Foto: Agnete Schlichtkrull

Eventyrligt

”Som et eventyr,” betegnede Lau Høien fra Carpark North oplevelsen med at spille på den legendariske scene på plænen. ”Man bliver lamslået over de mange mennesker, når man træder ud bag forhænget. Der er en helt vild udsigt med de mange lys og lamper alle vegne.”

LÆS OGSÅ: Tivolis nye musikprofil

Hans bedste råd til de mange nye bands, der skal optræde på Plænen er, at nyde oplevelsen. ”Vi har spillet på stort set alle scener i Danmark, og der er ikke rigtigt noget, der ligner Tivoli,” fortæller Lau til MUSIKEREN, da Nimb efter Tivolis præsentation omdannes til et større gedemarked af journalister og fotografer.

Et presse-gedemarked

Alle ønsker et snapshot og en udtalelse fra de tilstedeværende musikere - fra Lis Sørensen, Østkyst Hustlers, Rockers By Choice og Uffe Savery fra Safri Duo i den garvede ende af spektret til Kato, Who Made Who og Lucy Love i den lidt yngre ende.

Men mange endnu nyere og uprøvede navne får i år mulighed for at stå på scenen i Tivoli ved den tilbagevendende upcomingfestival, der i år afvikles den 25. og 26. april  under navnet Offspring med 45 bands, heriblandt sidste års vindere fra Karrierekanonen.  

LÆS OGSÅ: DMF protesterer over Tivoli...

Publikum synger næsten lige så højt som bandet

”Når man samler 30.000 mennesker på et sted, bliver det et blandet publikum,” oplever Søren Balsner fra Carpark North om udfordringen ved at spille på Plænen fredag aften. ”Derudover kan man ikke spille særligt højt, så alle de musikalske powerting, virker ikke på samme måde. Jeg synes, det giver en større fælleskabsfølelse, fordi publikum synger næsten lige så højt, som man selv spiller. Det bliver en heksekedel af energi,” slutter Søren.

Musikere er eliteatleter

"Musikere har brug fra downtime, så de kan yde deres bedste, når de er på. Nøjagtig lige som atleter. Det skal være en del af deres kontrakter,” slog den sydafrikanske trompetist og leder af KZN Philharmonic Bongani Tembe fast.

Den sydafrikanske trompetist og orkesterleder Bongani Tembe, der bl.a. koordinerede musik ved Mandelas begravelse, mener, at man må se på musikere som elite-atleter. De skal varme op, have tid mellem deres arbejdsbyrder og rejser:

”Musikere har brug fra downtime, så de kan yde deres bedste, når de er på. Nøjagtig lige som atleter. Det skal være en del af deres kontrakter.”  

 

I det hele taget skal musikeres arbejde planlægges nøje, for at de ikke bliver slidt. Det skal orkestrenes ledelse forstå og respektere, var udmeldingen fra flere delegerede.

Bo Olsson fra Sverige National Symfoniorkester supplerede at langtidsplanlægning er nøglen til bedre sundheds- og arbejdsforhold. Med langtidsplanlægning kan musikerne planlægge deres liv og få balance mellem arbejde og frihed, og dermed passe bedre på sig selv.  

Hørelsen er stærkt udsat

Udover slitage i led og muskler er hørelsen hårdt ramt hos de klassiske musikere. I Spanien har de lavet en undersøgelse blandt klassiske orkestermusikere, der viser, at de er udsat for værre arbejdsforhold, hvad angår støj, end arbejdere i en lufthavn.

Musikere sidder ofte i lyd på 80 – 140 dB, som meget af den moderne musik når op. Undersøgelsen viste også, at kun en lille procentdel af musikernes problemer skyldtes deres egne instrumenter. De største problemer lå i organisationen af musikernes arbejdsstruktur. Hvor længe prøverne varer, hvor meget dirigenterne forlanger, hvor meget ekstraarbejde man lægger oven i almindelige prøver etc. Som den spanske delegerende Antonio Munoz Lobatón nævnte, kan man ikke bygge et hus uden at kende til arbejdstidsforhold og arbejdssikkerhed. Men mange orkesterledere bliver ansat til at lede 100 musikere uden kendskab til netop disse forhold.

Operaorkestre er ekstra udsatte

På Cypern oplevede orkestret, at den afstand, der skulle være mellem de bagerste musikere og paukerne var forkortet. Da de spurgte hvorfor, var svaret, at man ikke havde råd til flere elementer i podiet, så derfor måtte musikerne sidde tættere, med større risiko for høreskader. På samme måde oplever mange musikere i operaorkestre, at der ofte sidder flere musikere i orkestergraven end der er plads til. Og det er voldsomt belastende både for hørelsen og for fysikken. Det skyldes, at mange operahuse er meget gamle, og netop orkestergraven kan ikke ændres.

Orkestre i krise

I Sydafrika er en stor del af orkestermusikerne freelancere. Men det ser percussionist Dario Brocardo fra Port Elisabeth i Sydafrika ikke udelukkende som negativt.

Den økonomiske krise har væltet rigtig mange orkestre omkuld i den vestlige verden.  

I flere lande som fx Grækenland, Italien, Holland og Spanien er nationale orkestre lukket ned og kun meget få musikere har fastansættelser, men er ansat som daglejere og freelancere. I Tyskland har man skåret i tilskuddene til orkestrene og få orkestre er bukket under. I Polen vil de skære i musikernes lønninger, hvis ikke de afgiver deres rettigheder. Hvis de indspiller gratis, vil musikerne få højere lønninger. Ellers ikke.

Værst er det gået for Grækenland, hvor 290 musikere og korsangere blev fyret fra deres radioorkestre over night. Regeringen havde prøvet at opretholde orkestrene. Men da EU satte landet under økonomisk administration røg alle musikerne ud, og arbejder i dag som daglejere og i de få andre job, der er at finde i et land, der er gået fallit.

Det er bare lidt af den økonomiske virkelighed klassiske orkestermusikere sidder i rundt om i verden.  

Alle føler sig usikre

Flere steder i verden, som i Skandinavien, USA og Australien, er musikerne ikke helt så hårdt ramt af den økonomiske krise.

Australien har endnu ikke været ramt af den økonomiske krise, og kan som et af de eneste ”vestlige” lande undsige sig besparelser. Men de føler sig heller ikke sikre på fremtiden. USA har lidt under, at den klassisk musiks situation er blevet talt ned og fortællingen har været, at det går dårligt for orkestrene. Men når alt kommer til alt er rigtig mange amerikanske og canadiske orkestre kommet ud af krisen med skindet på næsen, efter lange seje kampe om overlevelse.

I Skandinavien kan vi med vores velfærdssystem bryste os af, at kunne give nogen af de bedste forhold for klassiske orkestermusikere overhovedet. Alligevel ligger nedskæringer og evt. lukninger af orkestre hele tiden som en latent trussel over de skandinaviske musikere, da det sagtes kan blive en realitet afhængig af de politiske vinde.  

Spiller for løn – ikke for musikken

I Sydamerika og Sydafrika er en af udfordringerne ansættelsesforholdene. I Uruguay har politikerne været benhårde. De skåret i antallet af musikere i deres nationale orkester fra 98 musikere til 50, hvoraf de 40 af dem er freelancere med dårlige arbejdsvilkår og uden nogen form for ordnede arbejdsforhold eller rettigheder. Derudover spiller studerende i orkestrene som fyld. Den delegerede fra Uruguay er bange for at de nye freelanceorkestre vil miste orkestertraditionen med den musikalske ekspertise og nødvendigheden i at være et team. For freelancerne spiller for penge og ikke nødvendigvis for musikken, mener han. Situationen er  endnu mere grotesk eftersom orkestercheferne får 8000 dollars i løn pr. måned, hvor musikerne tjener 900 dollar pr. mdr.  

Friheden som freelancer

I Sydafrika er arbejdsforholdene også forringet. Her er stort set alle freelancere. Men det ser percussionist Dario Brocardo fra Port Elisabeth i Sydafrika ikke udelukkende som negativt. Han mener, at orkestrene i deres traditionelle form er gammeldags, og der skal nye systemer til. Fordelene med freelanceansættelser er bl.a., at musikere har kortere kontrakter og kan arbejde, hvor de vil. Det giver en større frihed at kunne arbejde i opera i en uge og i forskellige orkestre, når man vil. Udfordringen er blot, at der ikke er jobs nok i orkestrene til musikerne. Og det at musikere som freelancere ikke har nogen form for rettigheder eller sikrede arbejdsforhold, ser han også som problematisk.  

Freelancere contra fastansatte

Det er en generelt udfordring verden over, hvordan man skal holde på de fastansættelser, der er i orkestrene, da tendensen er flere freelancere, færre fastansatte. Orkestrene spare penge på at hyre freelancere. For der er bred enighed om, at det hverken er for musikeres, orkestrenes eller musikkens skyld, men for økonomiens.

Om freelanceansættelser og ikke mindst freelanceorkestre fungerer, afhænger af den nationale kontekst, og om det er orkestre i små eller store byer, man taler om. Der er nemlig også behov for freelanceorkestrene. De har helt andre vilkår end de nationalt støttede orkestre og er tvunget til at tænke i andre baner. Og det kan de store nationalt støttede orkestre lære noget af. Derudover er freelanceorkestrene den eneste mulighed for musikere at tjene penge i mange lande, hvor man ikke kan få fastansættelse.

Musikerforbund verden over skal derfor arbejde på at sikre nogle fair rammer som freelancemusikerne kan arbejde under.  

Læs i morgen om de udfordringerne, der findes mellem musikere og orkesterledelser verden over.

Legendariske Lindvall bag trommerne havde tips til at komme ud af osteklokken med in-ears.

”Så kan jeg høre publikum, så det ikke føles som om, man sidder i sin egen klokke,” fortalte Lindvall fra scenen.  Derfor bør lydmanden faktisk ”mike” publikum op, var et af de gode råd, som nok primært er relevant på de store jobs.

Osteklokke-fornemmelsen

Men netop det med osteklokke-fornemmelsen er det sværeste, lod musikerne forstå. Larry tog fx sine in-ear-propper ud, når han kommunikerede med publikum i salen. ”Så tager det lige to minutter før de lukker tæt, for de er lavet af skum, der skal udvide sig i øret,” sagde Larry.

I det tilfælde er der hjælp at hente fra hørecentre Audiovox, der tilbød rabat på formstøbte propper, hvor man ikke oplever den slags problem. Der var selv sagt stor interesse ved Audiovox’ stand, hvor man med det samme kunne får taget afstøbninger. Også samarbejdspartneren GN Resound, der laver moderne høreapparater var til stede sammen med Det Lydløse Øvelokale, med Rolands instrumenter.

LÆS OGSÅ: Det Lydløse Øvelokale (MUSIKEREN online jan/feb 2014)

Efter afbud fra sangerinden Sille Schultz kunne Daniel (nummer to fra venstre) fra Antonelli Orchestra indtage scenen sammen med Lars ”Larry” Danielsson til venstre samt Jesper Nordenström og Per Lindvall til højre.

”Det er fantastisk, at man selv kan bestemme hvad man vil høre af instrumenter,” oplever Larry, der netop var hjemvendt fra en tour med DR Underholdningsorkestret, hvor hans personlige mixer gjorde det nemt at indstille lydniveauerne efter hans eget behov.

Det er svært, som bassist, at bruge in-ears, mener Mookie: ”De stjæler jo lige dér, hvor vi lever (de dybe frekvenser, red.). Jeg har hørt, der skulle være kommet nogle tre-vejs, som kan gøre jobbet. Men jeg har ikke prøvet dem endnu.” (De kan købes med DMF-rabat hos Audiovox, red.).

LÆS OGSÅ: Det Lydløse Øvelokale (MUSIKEREN online jan/feb 2014)

Det handler også om, hvor dygtig man er

Det handler også om, hvor dygtig en musiker, man er, påpeger Per Lindvall, der mener, at en god trommeslager er i stand til at swinge uden at skulle slå meget hårdt i skindene.  Lindvall, der har siddet bag trommerne hos ABBA sidst i ’70erne samt i et hav af konstellationer, bl.a. hos et så prominent navn som Stevie Wonder, er i dag glad for sine in-ears, som han har hooket op med en stortromme- og en overhead-mikrofon for at kunne høre hele trommesættet samt noget ”ambience” – altså lyden fra omgivelserne.

De studerende på konservatoriet var blevet trukket til koncerten af de ”tunge drenge” på scenen, fortæller de tre 2. årsstuderende (fra venstre) David Vang, Hasse Bruun og Mookie Johnson.

”Men jeg spiller nu i et band, hvor der spilles absurd højt (Ring Them Bells, red.), og lige så nederen, som det er at putte noget i ørerne, så bliver man nødt til det. Det er sådan et band, hvor man kan se, at trommeslageren slår på bækkenerne, men kan ikke høre det, fordi guitarerne spiller så højt. Det er usundt, men den eneste måde, bandet fungere på,” siger Mookie og suppleres af sin medstuderende bassistkollega David Vang, der helst ikke bruger høreværn og kun af nød ”bruger de gule ørepropper fra apoteket”.

Bruger toiletpapir

”Jeg har hørt, at det er nogle fede musikere og så er det da spændende at høre om der er nogle sider af det med hørelsen, som man ikke ved noget om,” forklarer en anden studerende, trommeslager Hasse Bruun.

”Jeg er ikke lige nu et sted, hvor jeg dykker ned i at finde remedier til at passe på hørelsen. Jeg tror også, det er derfor, jeg er her i dag – for at se om der rent faktisk er muligheder for at gøre det lidt federe for én selv,” siger Hasse, der i dag bruger toiletpapir for at dæmpe den høje lyd.

 

Fantastisk selv at bestemme

”Den gang i 80’erne med Sanne, skulle det være så sindssygt højt, at vi i øveren havde P.A.-højttalere som sidefills,” berettede bassist Larry fra scenen, der ligesom resten af bandet i dag er gået over til at benytte in-ear-monitors for selv at have kontrol over lydstyrke og mix.

Sangeren Daniel Sitrit er blandt andet kendt fra The Antonelli Orchestra, hvor han har mangeårig erfaringer med in-ear-monitors fra et hav af tv-optrædener, ikke mindst i Vild Med Dans.

Det store trækplaster var den legendariske trommeslager Per Lindvall, som spillede sammen med sine instrumentale kumpaner, Jesper Nordenström på tangenter og Lars ”Larry” Danielsson på bas.

LÆS OGSÅ: Det Lydløse Øvelokale (MUSIKEREN online jan/feb 2014)

Absurd høj lyd

”Det med hørelsen har jeg ikke tænkt så meget over, men jeg er glad for den,” fortæller Mookie Johnson, der er bassist og studerende på Rytmekons, forud for infokoncerten.

Spids Nøgenhat: Lolland Falster


Baltinget: Fanø potpourri



The Danish Stringquartet:Sønderho Brudesuite



Per Vers feat. Ayoe Angelica: Roskilde State Of Mind



Jeg kommer lige fra Svendborg aw: Bror Kalles Kapel med Mogens Davidsen 1943.



Sønderborg: Udkants-Sangen - Fra alle os til alle Jer



Bornholmervalsen:Sang fra Far til fire på Bornholm med Ib Mosin



DMF's jurist Trine Budtz ledede mødet med de mange musikere og medvirker også i DR Kontant tirsdag den 7. januar kl. 21:05.
Bandet Go To Sleep indspillede deres EP via Thomas Hvass-Skovlund og firmaet Freshold Productions, men kan ikke få fat i deres indspilninger.

Mange andre projekter led samme skæbne og studieejer, grejleverandører m.fl. var til stede ved mødet og delte deres historier og erfaringer.

Politiet skal på banen

DMF ’s jurist Trine Budtz arbejder nu på at samle trådene og vil foruden de civilretlige krav, der allerede er fremsat, også tage aktion for at prøve at gå den strafferetlige vej med udgangspunkt i en politianmeldelse for bedrageri. De musikere, der har forsøgt sig hos Politiet, har oplevet at løbe panden mod en mur, da de trods dokumentation og en allerede bedrageridømt formodet gerningsmand i søgelyset ikke fik opbakning fra denne side til at gå videre med anklagen.

Den bedrageridømte politianmelder studieejer

Midt under mødet indløb der tilmed en mail fra Thomas Hvass-Skovlund til DR Kontant om at han ville politianmelde den berørte studieejer for trusler og afpresning. Dette overraskede ikke de mange tilstedeværende, der kender Hvass’ metoder, som i flg. dem enten består af modangreb eller et hav af undskyldninger og bortforklaringer.

MUSIKEREN og DMF følger sagen og vil løbende holde offentligheden underrettet, når der er nyt i sagen.

Martin Koch-Søfeldt (forrest til højre) var i sommer med til at lave en juleplade via sit produktionsselskab, Timeless Recording, sammen med 19 musikere (tre her afbildet ved siden af ham). Ingen af dem har fået de lovede penge fra Thomas Hvass-Skovlund.

Juleplade kuldsejlede

Et af de kuldsejlede musikprojekter var en stort anlagt juleplade, som resulterede i 19 musikeres tabte arbejdsfortjeneste og bristede forhåbninger samt et musikværk og tilhørende rettigheder, der endnu ikke er dukket op. Musikernes krav lyder på lidt over en kvart million kroner for studiemusikerhyrer plus sagsomkostninger. Ligeledes mangler det unge band Go To Sleep også at se noget til deres indspilninger, som ellers skulle have været med til at sætte gang i deres karriere.

De heldige gæster kunne gå hjem med hørevenlige præmier under armen.

Grejredaktør, Nils Harbo, vil i det kommende januarnummer af MUSIKEREN komme rundt om Pas På Hørelsen fra en grejmæssig vinkel - både Shure set-uppet på scenen og Det Lydløse Øvelokale.

Også musikernes eget forsikringsselskab, DMF Forsikring, havde spyttet i sponsorkassen og var repræsenteret, så gæsterne fik mulighed for at få en snak med bl.a. direktør Søren Wrist om det han med et glimt i øjet kalder ”verdens bedste forsikringsselskab for musikere.”

Der planlægges nye kampagner i de kommende år i relation til musikeres største, arbejdsmiljømæssige problem: hørelsen. Det er derfor, at DMF insisterer på at gå i spidsen for at oplyse om gode lyttevaner.

SE FOTOS FRA PAS PÅ HØRELSEN: Gallerier fra København, Odense og Aarhus

Det lydløse øvelokale blev til med hjælp fra sponsorerne.

Hovedsponsoren var høreteknologifirmaet GN Resound, som fra sin stand oplyste om de avancerede, højteknologisk apparater, hvor der i øvrigt er indbygget mulighed for tinnitus-aflastning. SHURE sponsorerede blandt andet med opstilling af et sofistikerede in-ear-system Shure PSM1000 samt alle mikrofoner på scenen.

SE FOTOS FRA PAS PÅ HØRELSEN: Gallerier fra København, Odense og Aarhus

4SOUND satte på hver af de tre events et sær Shure SE315-CL in-ear-hovedtelefone på højkant, mens Roland udloddede en Cube Lite Monitor.

Derudover havde Shure og Roland opstillet ”Det Lydløse Øvelokale,” hvor X-factorbandet og Ayoe gav et par numre, som publikum kunne lytte til over de ophængte hovedtelefoner. 

Audiovox lavede afstøbninger på stedet.

Faglig information

Susanne Nemholt, audiologopæd og phd-studerende (tinnitus hos børn) gav i to korte indslag indsigt i hvordan hørelsen fungerer, hvad den kan tåle (og ikke tåle) og om hvordan man forholdt sig hvis skaden allerede var sket.

Til sidst samledes alle medvirkende på stole på scenen. Henrik Strube høstede spørgsmål fra salen, og musikerne og fagekspertisen kunne så besvare dem og salen få glæde af svarene.

Kampagnen og sponsorerne

Den lille kampagneturné begyndte søndag 3. nov. i Aarhus (Atlas) og fortsatte over Odense (Posten, 5. nov.) Alle arrangementer var vel besøgte, især den 6. nov. i Jazzhouse. Gæsterne kunne få taget aftryk til musikerpropper og in-ears hos Audiovox.

En stemme fra Outlandish

Waqas fra Outlandish fortalte om sin flertonede tinnitus og om at bruge in-ear-monitors. Og så fik vi et par fede sange fra ham, backet op af X-factorbandet med Kim Zorde,(guitar), Henrik Launbjerg (bas) og Jesper Thomsen trommer. Alle spillede med in-ears, så der var ret stille på selve scenen, men fuldt PA ud over salen.

Per Vers og ordene

Der er ingen ende på Per Vers’ ordkunst, ikke mindst når han beder publikum om at stikke ham et begyndelses- og slutord og derefter rapper et helt improviseret, fuldt rimende nummer ud af det. Nappion lagde salen ned med sin human beatbox, som simpelthen ikke missede ét beat, og så det på det nærmeste lød som om han sagde flere lyde på én gang. Og sangerinden Ayoe tog salen med storm med sin udtryksfulde stemme og optræden.


Video med afsløring af vinderne

Præsentation af vinderprojekt Bee Legal


”Vi venter stadig i spænding på en hel løsning. Men der er ved at ske noget, og politikerne kan godt se, at det er en stor og vigtig ting for byen,” siger Ricco Andie Jensen, leder af Mono. (Foto: mono.dk)

Udvikler pilotprojekt

”Vi begynder et udviklingsprojekt nu, hvor vi sætter vores levende musikermiljø i scene over for folkeskolerne. Musik er ikke blot det, der foregår i en musiktime på skolen. Det er også alt det, der handler om bands, øvelokaler, studieindspilninger og så videre,” siger Ricco Andie Jensen, daglig leder af Mono, til MUSIKEREN.

Vi er tættere på

Ricco Andie Jensen og øvrige Mono-repræsentanter har siddet til møde mandag eftermiddag (7. 10.) med Børn og Unge for at komme videre med det, han kalder en ”sidevej i en samlet løsning.”

”Vi prøver at komme lidt tættere på. Der er stadig uafklarede ting, der skal på plads, og initiativet med folkeskolerne er ikke tilstrækkeligt til at løse problemerne hundrede procent.Men det er meget positivt, og vi bliver sikret en vis volumen rent økonomisk,” siger Ricco Andie Jensen, Mono. 

 

Folkeskolereformen i spil

Rådmand Kristian Würtz (S), Børn og Unge, siger til Aarhus Stiftstidende, at han godt kunne se undervisningstimer foregå hos Mono ved at besøge et band i deres øvelokale.

”Mono og deres medlemmer kan i hvert fald være med til at løfte nogle af de ambitioner, der er i folkeskolereformen om at skabe en mere åben skole og en mere alsidig og varieret skoledag - ikke mindst for de ældre elever,” udtaler Kristian Würtz til Aarhus Stiftstidende.

 

Den nye folkeskolereform åbner netop op for muligheden af at inddrage lokale kulturinstitutioner i den udvidede skoledag.

Stor opbakning

Opbakningen til Mono fra musiklivet i Aarhus har været ganske larmende og tydelig. Byens store spillesteder har råbt højt, og det samme har metalrockforeningen Metal Royale. Og Aarhus Stiftstidende har fulgt sagen tæt.

Sagen med det kriseramte Mono rammer ned midt i en kommende valgkamp samt ikke mindst Aarhus Kommunes arbejde med at forberede sig på at blive europæisk kulturhovedstad i 2017. Begge dele spiller formodentlig ind i bestræbelserne på at finde en løsning. Kritikere har været hurtigt ude og sige, at en by, der vil brande sig på kulturel kapital og mangfoldighed, ikke kan smide 500 upcomingmusikere på gaden.

Hvor stor en typisk lossless-fil er, varierer fra sang til sang, men i gennemsnit er den cirka tre gange så stor som en fil i høj kvalitet i WiMP (320 AAC).

Der er p.t. kun en anden tjeneste på verdensplan, der tilbyder musikstreaming i lossless-kvalitet, og det er franske Qobuz.

Fokus på albummet og lytteoplevelsen

Også redaktionelt vil der i forbindelse med lanceringen være fokus på WiMP HiFi, bl.a. i form af kampagnen High Fidelity.

"Vores ambition er at inspirere WiMP-brugerne til at fordybe sig i et helt album fremfor at skifte rundt imellem mange forskellige numre," siger Jonas Kleinschmidt, musikredaktør i WiMP.

"Måden, de fleste lytter til musik på i dag, er langt mere flygtig og brugsorienteret end tidligere, og det er fint, det jeg gør også selv, men jeg tror også på, at det gør noget helt særligt ved lytteoplevelsen, at man rent faktisk sætter sig ned, slapper af og bare nyder den musik, der kommer ud af højtalerne. Uden at lave alt muligt andet på samme tid,” udtaler Jonas Kleinschmidt, musikredaktør i WiMP.

 

I første omgang kan Wimp Hifi benyttes på mobil og tablet mv., men altså ikke på computer, oplyser Wimp, som dog lover, at det er på vej, så snart de sidste sikkerhedsudfordringer er løst.

Henrik Marstal (Ph.d. i Musikvidenskab, debattør, musiker), Kristoffer Rom (Tambourhinocerus, ArtRebels, tidl. OhNoOno) og Jesper Nordahl (Formand for Dansk Live, næstformand i Københavns Kommunes Musikudvalg, leder af Amager Bio) sad i panelet ved World Music Denmarks møde med musikmiljøet om store orkestres problemer med at få job, fordi de er for dyre. (Foto: Frederik Schnoor)
Andreas Clausens gruppe kom op med en idé "all-you-can-culture", der skal give brugeren en lovlig og overskuelig platform for dennes kulturforbrug. (Foto: Rasmus Degnbol)

Innovative idéer på bordet

Andreas fortæller om projektdagen, hvor der blev udviklet idéer: "Det var fedt at få en masse innovative idéer på bordet omkring fremtidens digitale samfund og kreative løsninger, der kan styrke og stabilisere det danske kulturliv. Selv kom vi frem med løsningen "all-you-can-culture". En fælles kulturbuffet, hvor al kultur (digitalt indhold, museer, koncertsteder og lignende) er samlet, så forbrugeren har en lovlig og overskuelig platform for sit kulturforbrug.”

Finale og præmie på 20.000 kr.

Der er gået fire projektidéer videre fra de to Share With Care-camps og af dem, skal en vinder kåres i den store finale den 12. oktober. Vinderen kan gå hjem med 20.000 kroner og en dertilhørende iværksætterpakke, der forhåbentlig kan hjælpe gruppen videre med deres vinderidé.

De fire finaleprojekter

Vær med til at kåre vinderen. Skal det være projektet Seetrue, der omhandler gennemsigtighed og fairtrade; forbrugeren vælger, hvem, der skal have pengene. Eller Sans, et device der fastslår dit humør og vælger de medier, der passer lige til dig, uden du selv skal gøre noget. MediaPedia går ud på at skabe rigere oplevelser på tværs af tjenester inden for tv, film og musik!  Og til sidst All You Can Culture, hvor al kultur samlet et sted til én pris.

Se de fire videoer og stem

LÆS MERE: Nyheder om Share With Cares camps


Kilde: Share With Care

"Wow, I enjoyed that very much,” lyder responsen fra en tysk musikfan oven på Ice Cream Cathedrals optræden.

Kadie Elder leverer en flot synthpop-koncert, som trækker tråde og referencer tilbage til navne som Depeche Mode, Talking Heads, A-Ha, og danske Turboweekend. Der er nu stopfyldt af mennesker. Folk er simpelthen kommet for at høre danskerne invadere.

Linkoban og Asbjørn med flot publikumsfremmøde

Koncerttilbuddene i løbet af Berlin Music Week er mange hver aften. Men også til de sidste to navne på plakaten denne aften i forbindelse med Danish Invasion, Linkoban og Asbjørn, var fremmødet rigtig flot. Alt i alt en fremragede aften med repræsentation af danske bands, hvor vi godt kan tillade os at være rigtig stolte af det høje niveau i dansk upcoming musik.

Konkrete kontakter dyrkes

Torsdag formiddag er der fælles brunch på den hyggelige Cafe Schmück i Kreuzberg for vores tre showcase-bands. Oven på onsdagens succesfulde koncerter er der enkelte, der starter dagen ud med treo-tabletter og cola. Tilfredsheden over en vellykket aften mærkes.

”Vi er sindssygt glade. Det gik helt vildt godt,” lyder det fra Benjamin Kissis bord. Tidligere har Benjamin spillet i Tyskland med bandet Gypsies, hvor også bl.a. Shaka Loveless var med. Han har derfor nogle kontakter, som der skal tjekkes op på mht. det nuværende projekt.

”Vores pladeselskab ArtPeople er med på turen her, og folkene herfra har haft kontakt til forskellige bookingbureauer og pladeselskaber. Der var flere af dem, som kom i går. For Eksempel Scorpio, som er Europas største bureau. Det kører flere forskellige festivaler osv. Vi snakkede med et pladeselskab i går, og vores manager skal snakke med nogle PR-folk i dag. Så det er bare helt vildt fedt, at DMF giver bands som vores den her mulighed.” Benjamin Kissi

 

Overskud til mere

Mens nogle slapper af på cafeén, ser Ice Cream Cathedral frem til at spille endnu en showcase på denne tur.

”Man ved aldrig helt, hvad der kan forventes, når man tager til udlandet og skal spille showcase – kommer der nogen? Men det var utrolig fedt at se, at der kom så mange mennesker til showcasen i går. Det havde vi slet ikke forventet,” fortæller Ice Cream Cathedral

 

”Og så det, at vi bliver fløjet herned, indkvarteret, vores eget gear bliver fragtet frem og op på scenen. Det er vi ikke vant til. Det gjorde bare at vi havde så meget mere overskud til at spille en rigtig fed showcase i går,” tilføjer bandmedlemmerne.  

Bandets medspillere er glade for at spille for et udenlandsk publikum; det giver en anden erfaring at skulle tale engelsk imellem numrene.
”Det er et boost til band-cv’et at spille her til Berlin Music Week. Vi er virkelig blevet taget vel imod, så vi glæder os meget til i aften,” lyder det fra bandet.

Gratis vodka - og så en firetælling

Torsdag aften har de Berlin-baserede promoters, Nordic By Nature, linet en udendørs showcase op for Ice Cream Cathedral samt Asbjørn, Bon Homme med flere. Scenen er sat i nogle centralt beliggende værkstedsbygninger, som huser vodkadestilleriet Our/Berlin. Den lille park, som støder op til destilleriet, begynder så småt at tiltrække nysgerrige tilhørere under lydprøverne om eftermiddagen.

Setuppet minder om de danske Stella Polaris-koncertarrangementer, hvor folk hænger ud og chiller i det grønne. Inden Ice Cream Cathedral skal spille klokken 19.00, er der fri vodkaudskænkning i en hel time. Noget, man nok kan forestille sig, kunne ende ud i hvad som helst hjemme i Danmark. Men som det berlinske publikum tager roligt og behersket. Det samme gør Ice Cream Cathedral, som leverer en lige så overbevisende koncert som aftenen før.

Fint billede af dansk musik

Mørket lægger sig, da Bon Homme, som er Tomas Høffding fra WhoMadeWho’s soloprojekt, kører elektroniske beats af ud i den milde berlinske sensommeraften. Dagen efter flyver de danske deltagere i Danish Invasion 2013 hjem igen efter at have tilbragt et par travle dage i Berlin med showcases møder og networking.

Musikere og arrangører håber, at Danish Invasion-tiltaget kan udmønte sig i endnu mere fokus på de specifikke deltagende bands i år. Men også generelt være med til at vedholde den udenlandske interesse for den høje kvalitet der er i dansk musik i øjeblikket.

Til slut et citat fra GAFFAs udsendte reporter, Mikkel Falk Møller, som konkluderer om Danish Invasion:

”Alt i alt en forrygende aftens i selskab med fem meget forskellige og på hver sin måde interessante nye danske artister, der viste et fint billede af, hvad dansk musik kan lige nu og her. Samtidig er talentmassen i ny dansk musik så bred og omfangsrig, at man uden problemer kunne have præsenteret 5, 10 eller 15 andre unge danske artister med stjernepotentiale.”  Gaffa

 


Line up på Danish Invasion:


Danish Invasion 2013

  • En del af venue-festivalen First We Take Berlin i Kreuzberg under Berlin Music Week.
  • Arrangeret af DMF København og DMF Aarhus i samarbejde med Berlin Music Week.
  • En showcase for danske bands med fokus på det internationale marked.
  • En afsætningsrampe overfor bookere, managere, labels, koncertarrangører og andre relevante branchefolk i en periode, hvor Berlin rent musikalsk er på den anden ende.
  • Alle Danish Invasion-acts optrådte på spillestedet Comet Club.
”What’s up! You’ still there?” råber Benjamin Kissi fra scenen i et break, hvor han også smider skjorten.

På Magnet Club kører en række tyske og engelske showcases. Og på Comet Club, med plads til cirka 200 tilhørere skal de tre DMF bands spille. Læg hertil to glimrende danske acts, som er booket af festivalen selv - Asbjørn og Linkoban.

Da alle fem acts har deres gear loaded ind i koncertsalen, ser det ud, som om der er sprunget en regulær keyboard-bombe. Klubben udgør et sandt tangentlandskab af, hvad der bliver aftenens røde tråd: Electro-pop. Keyboards, synthesizers, drum-pads, samplers overalt. Mængden af elektronik bliver det umulig at gå ned på.

Ice Cream Cathedral lægger ud

Klokken 19.00 åbner spillestedet dørene, og der er overraskende hurtigt godt med på folk på Comet Club. Klokken 20.30 lægger Ice Cream Cathedral ud med aftenens første showcase. Musikken kan beskrives som storladen elektronisk shoegazer, med ingredienser hentet både i 90’er-navne som Slowdive og Enigma, foruden Cocteau Twins elementer og inspiration fra pop og rock tilbage fra 60’erne og 70’erne.

I en halv time folder Anja Lahrmanns vokal sig flot ud oven på Anders Bachs til tider nærmest downtempo-junglebeat-agtige trommespil, og Kristian Paulsens både støjende guitarpassager og galaktiske synthesizerspil.

”Wow, I enjoyed that very much,” lyder responsen fra en begejstret lokal tilhører, Jürgen Koen, som betegner sig selv som en ”total music freak”.

”I have a special love for Danish music. I heard about The Danish Invasion and came to check this band out”. Tysk musikfan

 

Benjamin Kissi kører udebanesejren sikkert hjem

Husets lydfolk havde en smule tekniske problemer med at få Benjamin Kissi sat i gang. Efter en lille forsinkelse sparker Benjamin og hans hold godt og grundigt gang i clubstemningen og dansegulvet i det rå og helt sortmalede koncertrum. Sammen med trommeslager Birk Nevel og Johs. Nørrelykke på keys går sanger Benjamin Kissi lige i kødet på det fyldte lokale med en festudladning af rap, reggae, dub, funk, dance, electro. Selv om undertegnede står længst tilbage i lokalet, er jeg tæt på at blive danset midt over af en begejstret ung tilhører.

”What’s up! You’ still there?” råber Benjamin Kissi fra scenen i et break, hvor han også smider skjorten - med efterfølgende stor tilfredshed fra det kvindelige publikum. Benjamin Kissi kører udebanesejren sikkert hjem, alt imens min dansende sidemand efter denne showcase roder rundt på gulvet for at finde sin skuldertaske der fløj af i kampens hede.

Kadie Elder leverer en flot synthpop-koncert

Klokken nærmer sig 22:30 da århusianske Kadie Elder går på. Normalvis er bandet en kvintet. Men denne aften optræder det uden Kenn Hedegaard Eskildsen på synths og samples. Forsanger Anders Rask er iført slips og jakkesæt og tager rutineret, som en yngre udgave af Peter Garrett fra Midnight Oil snart autoritet over begivenhederne, godt backet op af Morten Kærup Hjort (guitar & MPC), Mark Laursen (trommer & SPDS) og Daniel Brandt (bass & moog).

Streaming er i hastig vækst og udgør nu den største del af indtjeningen for de danske musikselskaber.
Det er et stort og spændende arbejde at tilrettelægge og afvikle en fire dages festival, erfarer Birgitte Ebert og Esben Tange, der sammen med festivalkoordinator Lotte Toftemark arrangerer Rued Langgaard Festival i Ribe.

Musikken formidles på flere måder

Esben Tange er kunstnerisk leder af Rued Langgaard Festivalen i Ribe. Med festivalen vil han gerne sætte fokus på Langgard, hans musik og samtid gennem både historiske og nutidige øjne. (Foto Karen Bendix)

”Vi vil gerne give publikum en oplevelse i og omkring Langgards musik. Derfor prøver vi forskellige former for iscenesættelser af musikken: sætter musikken ind i gadebilledet, lyssætter koncerterne, lader publikum gå rundt i domkirkerummet mens musikken spiller eller projicere fotos på væggene under oplæsningskoncerter. Vi har også foredrag og filmforvisninger. I det hele taget forsøger vi, at sprede de tanker ud som Langgaard havde om musik ud til andre kunstnere, til sociale sammenhænge og ud til en egentlig festivalstemning,” fortæller festivalens kunstneriske leder Esben Tange.

Langgaard som outsider

Langgaards musik betager flere og flere efterhånden som Rued Langgaard Selskabet og Rued Langgaard Festivalen får formidlet det ud. Der er mange af hans over 400 værker, der aldrig er blevet indspillet, og der ligger et stort arbejde i at formidle hans musik i dag. For i hans samtid (han levede fra 1893-1952) blev han anset som en outsider, der hele livet var i skyggen af Carl Nielsen. Bl.a. derfor levede han som et bittert menneske indtil sin død, hvor han betragtede Carl Nielsen som indbegrebet af alt, hvad der var galt med datidens musik. 

Ny opførelsespraksis

Sopranen Signe Asmussen, domorganist Birgitte Ebert, pianist Berit Tange, kunstnerisk leder Esben Tange og dirigenten Thomas Dausgaard er blot en håndfuld af de musikere, dirigenter og medvirkende, der spillede og optrådte under årets Rued Langgaard Festival. (foto Karen Bendix)

Langgaards forhold til Wagner og de to komponisters musik blev i år præsenteret på en masse nye måder og med nye opførelsespraksisser under festivalen, der udfordrede publikum, og fik musikerne helt frem i stolen.

Der var foredrag med skæve vinkler, intimkoncerter med lys, billeder og oplæsning, storslåede symfonikoncerter med Sønderjyllands Symfoniorkester og Thomas Dausgaard i domkirken med lyssætning i kirkehvælvingerne. Og i år kunne man også opleve opførelse af Parsifal for militærorkester og sangere, der begyndte forskellige steder i byens gader og ledte publikum ind i domkirken.

Når man havde fået sig én på opleveren kunne man fortsætte i Quedensgaard til Langgaard Lounges, hvor dj Katrine Ring spillede Langgaards musik klippet og sat sammen med andre beslægtede komponister.

Rued Langgaard spillede på dette orgel, mens han var domorganist i Ribe. Det er dog forlængst skiftet ud, men står stadig på gulvet i domkirken. (foto: Karen Bendix)
X Factor Trioen demonstrerer hørevenligt grej, som kun kan høres i hovedtelefoner. (Foto: Victor Mark Kruse)
Det er ofte et tilløbsstykke at prøve instrumenter fra "det lydløse øvelokale". (Foto: Morten Fischer)

Samarbejdspartnerne fremviser hørevenligt udstyr til det lydløse øvelokale, ligesom hørecentret Audiovox vil tilbyde ekstra rabatter og tage afstøbninger på stedet til in-ear-monitors og høreværn.

En lang række musikere og solister har derudover optrådt, ikke mindst ordekvilibristen Per Vers, der også har været medvært ved disse events. Men også audiologer, psykologer og MUSIKERENs egen ekspert på høreområdet, Henrik Strube, har stået for de mere videnskabelige indgange til emnet: at passe på hørelsen.

HVOR GODT HØRER DU? Test din hørelse

DMF har fokus på konservatoriestuderende

Senest fik landets konservatorier besøg af Pas På Hørelsen-touren i foråret med det formål, at musikerne allerede fra begyndelsen af deres karriere bliver opmærksomme på at passe på deres hørelse og forhåbentlig undgå tinnitus.

Læs mere om GN Resound
www.gnresound.dk

”DMF er glade for, at GN ReSound vil involvere sig i høresagen," siger formand Anders Laursen, som her ses ved et tidligere Pas På Hørelsen-arrangement. (Foto: Morten Fischer)

”DMF er glade for, at GN ReSound vil involvere sig i høresagen og det at passe på sin hørelse, der jo netop er et område, som forbundet arbejder meget med - ikke mindst som en vigtig medspiller i åbningen af den nye Klinik for Musikersundhed i Odense i juni,” påpeger Anders Laursen, formand i DMF.

Henrik Strube, MUSIKERENs chefredaktør og forfatter til bøger om at passe på ørerne, supplerer:

”Høreapparatbrugere bliver yngre, bl.a. pga. brugen af mp3-afspillere, men heldigvis er det ikke længere så tabuiseret at benytte høreapparat. Det moderne menneske søger hjælp, og de nye høreapparater kan afhjælpe høretab i langt højere og bedre grad i dag end tidligere.” Henrik Strube, MUSIKEREN

 

DMF har tidligere været på turné på landets spillesteder med Pas På Hørelsen. Konceptet har sammen med hørecentret Audiovox været at demonstrere forskellige former for in-ear-monitors og høreværn for en primær målgruppe af musikere. Musikere fra X Factor-bandet har spillet og fortalt om deres erfaringer med at bruge in-ear og andre hjælpemidler.

Prøv hørevenligt grej

Ved de kommende arrangementer bliver der ligesom tidligere også mulighed for at prøve grej fra MUSIKERENs samarbejdspartnere.

GN ReSound er en dansk virksomhed, som er en af verdens førende producenter af høreapparater.

HVOR GODT HØRER DU? Test din hørelse

“Med dette sponsorat ønsker vi at være med til at sætte fokus på hørelsen,” forklarer Managing Director Nordic hos GN ReSound, Carsten Buhl, om baggrunden for samarbejdet:

”For det første fordi, det er utroligt vigtigt at passe på hørelsen, mens man har den – for det andet fordi, det er vigtigt at fortælle om de løsninger, der findes på markedet i dag, hvis man har fået tinnitus eller nedsat hørelse.” Carsten Buhl, GN ReSound

 

Ikke som på Tante Møghes tid

Der er sket en stor udvikling inden for høreapparater de senere år, fortæller Carsten Buhl: “Utroligt avancerede løsninger – et høreapparat i dag, er jo ikke som på Tante Møghes tid, men snarere et avanceret lille headset, der ved hjælp af velkendte teknologier som 2,4 GHz, Bluetooth og Dolby Digital, giver brugerne nogle ekstra – og helt unikke fordele, som gør det nemmere at engagere sig og deltage aktivt i alle de hverdagsaktiviteter, som de fleste af os tager for givet.”

Det moderne menneske søger hjælp

I Lille Fanø-teltet har folkemusikken og stemningen tiltrukket denne kasket - igen med pins fra forskellige begivenheder.
To tyske folk-glade mænd, har altid hattene på, når de er til Tønder Festival, fortæller de.

Kend dem på hattene

Og så selvfølgelig JA-hatten, som publikum på Tønder Festivalen naturligt tager på, når de træder ind på festivalpladsen.

Camp-hatten er den traditionelle festivalhat, hvor folk fra samme camp har ens hatte på. Det kan være smølfehatten eller den ternede cowboyhat, som en flok glade teltliggere havde valgt at tage på.

Pins og badges i hatten

”Når vi har vores hatte på smiler alle folk til os. Det giver sådan en god stemning. Sådan er det jo ikke til hverdag på arbejdet," fortæller et ægtepar, der har været 15 år på Tønder Festival - med hat.

Der må gerne sidde nogle pins eller badges i hatten. De viser fx, hvor man har været, hvor mange år man har været på festival og hvad man står for.

Et ægtepar fortæller, at de har været på Tønder Festivalen i 15 år, og hvert år kommer der en ny pin i hatten. De er tre ægtepar, der har den hatte-tradition.
”Vi køber hvert år en ny pin og stikker i hatten. Det kan være en pin vi finder på apoteket eller i Brugsen,” fortæller manden, og konen supplerer:
”Når vi har vores hatte på smiler alle folk til os. Det giver sådan en god stemning. Sådan er det jo ikke til hverdag på arbejdet, hvor folk ikke smiler til mig.”

”Den skærmer mod solen, og holder mig tør i regnvejr,” fortæller en mand, der altid har sin cowboyhat på, når han er på festival. (foto Karen Bendix)
Lucas Graham og hans band fik deres forfriskende soulede pop udvidet begrebet for, hvad en folkemusikfestival rummer af musik.

One step, two step, rock rock…

Folkemusik er meget andet end stille sange på guitar, og ekvilibrisme på sækkepibe, banjo og violin. Det er for det meste også dansemusik. Og danset blev der. Bl.a. i Lille Fanø teltet, og i P4-teltet, hvor der fredag aften var propfyldt med folk, da Red Stick Ramblers spillede op til Cajun Dance, mens publikum blev guidet igennem af en musiker. Både musikere fra andre bands og publikum i alle aldre fik en svingom.
”One step, two step, rock, rock. And if you can’t find it, just dance your own steps,” guidede danseren, og så fortsatte festen derudaf i sensommernatten.

Ekstremt højt niveau

Folkeklubben har haft en forrygende sommersæson, som de sluttede på Tønder Festival for et fyldt telt. (foto Karen Bendix)

De danske musikere er ikke ene om at spille på et virkelig højt niveau. De internationale musikere, specielt dem med en folkemusiktradition hjemmefra, bevæger sig fuldstændig frit i musikken. Det er imponerende så højt et niveau (folke)musikken er på, og hvor ekstremt dygtige instrumentalisterne, sangerne og sangskriverne er. For de flestes vedkommende lever de desværre uden for mediernes søgelys. Bl.a. fordi der ikke findes radiokanaler til musik, der adskiller sig fra mainstream. Og det er så ærgerligt. For man går glip af  overraskende mange musikalske oplevelser. Dermed forbliver danskerne i fordommen om, hvad folkemusik er, i stedet for at lytte til det.

Alle generationer samlet

De anerkendt unge irske brødre Hudson Taylor fyldte P4-teltet med deres folk-pop-lyd til stor lydhørhed for både folk-folk og pop-øret. (foto Karen Bendix)

Den alsidige musik gør også publikum meget bred. Alt fra de ældre ægtepar og familier over teenagere, til børn og fulde folk i alle aldre var dukket op. Selv lokalkongeparret Prinsesse Marie og Prins Joakim kom forbi med deres søn til en eftermiddag i støvet.
Et kig ud over festivalpladsen viser dog stadig, at det ”voksne” publikum er i overtal. Kigger man op på scenerne er størstedelen af musikerne en del yngre end deres publikum. Navne som Lucas Graham (DK), Jonas Alaska (N), Carolina Chocolate  Drops (USA), Mads Langer, Folkeklubben og Hudson Taylor (IRL) viste festivalens evne til både at finde de helt unge talenter og til at finde navne, der trækker et yngre publikum til koncerterne.

Danske protestsange i mange afskygninger

Huxi Bach sprang ud som habil politisk singersongwriter på scenen i Tønder Kulturhus til "Den Første Aften". (foto Karen Bendix)

Den første aften… hedder Allan Olsens og Niels Hausgaards aften på åbningsdagen, hvor de inviterer sangskrivere ind, der har noget på hjertet. Hvor Allan Olsen har sine socialrealistiske sange og tekster fra sit jyske ståsted, leverer Hausgaard lidt mere muntre og lune udkants-romantiske tekster fra Nordjylland. Deres nye legekammerater var bl.a. Huxi Bach, der med et cirkelspark smaskede knivskarpe, lunt-ironiske politiske protestsange i hovedet på det aldrende publikum, om Fredericias ex-borgmester Banke, og en ulykkelig kærlighedssang til Statsministeren. Rikke Mølbæk fra Sønderjylland og Kristian Leth kom også med deres bud på fornyelse af genren der er sammensat af singersong-sange og historiefortælling.

Tema-scener

Lille Fanø-teltet bød på noget af det sidste danske folkemusik, vi har her i landet. Børn, voksne og ældre mødes stadig på Fanø og spiller folkemusikken. Det gjorde de også i teltet i Tønder. (foto Karen Bendix)

Bredden viste sig specielt på de små scener som i teltet Lille Fanø, hvor den bedst bevarede danske folkemusik stadig eksisterer. Her sad børn, voksne og ældre og spillede på violinen, dansede folkedans og spiste sildemadder. I området Nola var et mini New Orleans opstillet med spejltelt fra ’40’erne, cookies, kaffe og cajun-køkken. Og i Little Dublin var et irsk pubmiljø etableret.