af Anine Fuglesang

Så har du chancen nu. JazzDanmark søger nemlig tre artister til Maison Du Danemark. Ansøgningsfrist er 9. april 2017.

(Foto: Billede fra flickr http://bit.ly/2msDsMq)

Kathrine Madsen, Søren Bebe, Benjamin Koppel og Sidsel Storm er bare et lille udklip af de artister, der tidligere har fået lov at spille i Det Danske Hus på intet mindre end Avenue des Champs-Élysées i midten af Paris. Festivalen Jazz.dk har fundet sted i mere end 10 år og er et perfekt turné-stop for artister, der gerne vil ud over landegrænsen, og som turnerer i området i forvejen. Nu har du muligheden for at komme med.

Fristen for ansøgning er den 9. april, og de tre udvalgte artister får besked fra JazzDanmark før påske. Festivalen løber af stablen den 16.-18. november 2017, og for at give artisterne mulighed for at planlægge flere koncerter i perioden, fastlægges programmet allerede nu.

Udvælgelsen
Tanken bag festivalen er blandt andet at positionere dansk jazz/improviseret musik i et af Europas største jazzmarkeder og at styrke det fransk/danske musikalske netværk. Når de tre bands bliver valgt ud, er der derfor fokus på følgende kriterier:

  • At orkestret har et højt kunstnerisk niveau.
  • At orkestret har stor mulighed for at spille yderligere koncerter i området og har andre aktiviteter i Frankrig eller lande i nærheden.

Alt det praktiske
Maison du Danemark dækker for hvert optrædende orkester:

  • Transport op til 200€ pr. dansk musiker (transport for udenlandske musikere dækkes ikke)
  • Én hotelovernatning (for større orkestre må det påregnes, at nogle bandmedlemmer må dele værelse) inkl. morgenmad
  • Hyre på 280€ pr. musiker
  • Én diæt på 25€ pr. musiker

Desuden stiller huset flygel, forstærkere, trommesæt og evt. kontrabas samt PA og lydmand til rådighed. Transport eller leje af øvrige nødvendige instrumenter er for orkestrets egen regning.

Sådan søger du
Har du lyst til at spille koncerter i Paris, kan du ansøge her.  

Udfyld formularen senest 9. april.

Herefter udvælger JazzDanmark og Maison du Danemark tre optrædende orkestre, og såvel udvalgte som ikke-udvalgte artister får svar senest umiddelbart efter påske.

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.