af Anine Fuglesang

Som landets første kvindelige dirigent i forsvaret svinger Susanne Vibæk Svanekier taktstokken, når Slesvigske Musikkorps agerer bindeled mellem traditioner, historie og fremtidige fortællinger.

”Hvis der en dag skal spares på militærorkestrene, mister vi også en konkret formidling af forsvarets arbejde,” pointerer Susanne Vibæk Svanekier, dirigent i Slesvigske Musikkorps (Foto: Kaare Hangaard)

Slesvigske Musikkorps er meget mere end et militærorkester. De understøtter stolte traditioner, når de spiller til militærparade i Varde eller til nytårsparole i Fredericia, og de sætter lyd til nationale mærkedage som Slaget ved Dybbøl den 18. april og Haderslev Lysfest den 4. maj i anledning af befrielsen. Som musikalske historiefortællere formår de at koble det historiske og finkulturelle sammen med populærkulturen og den lokale stolthed. Og ikke at forglemme; under sloganet ’Forsvarets musikalske ambassadører’ er de som forsvarets civile ansigt med til at fortælle historien om en for mange lukket virksomhed.

I spidsen for Slesvigske Musikkorps, også kendt som SMUK, svinger Susanne Vibæk Svanekier taktstokken. I to år har hun arbejdet som forsvarets første kvindelige dirigent og tilføjer således et nyt kapitel til orkestrets historie. Udover dét anser Susanne Vibæk Svanekier ikke sit køn for værende relevant i den sammenhæng.

Jeg har det lidt dobbelt med kønsdebatten. Jeg kan godt forstå den kamp, som mange tager, men den er ikke relevant i mit tilfælde, og jeg vælger at tro, at jeg er blevet ansat på baggrund af kvalifikationer; ikke mit køn.

 

Til dagligt bor Susanne Vibæk Svanekier i Espergærde sammen med sin søn Severin på to år og sin mand skuespiller, forfatter og instruktør Sune Svanekier. Selvom der er godt 300 kilometer mellem bopæl og arbejdsplads, ser familien ikke den lange afstand som en hindring for Susannes arbejde. Det kan være en logistisk udfordrende opgave at få løst de perioder, hvor arbejdet kræver fremmøde i Haderslev, indrømmer Susanne Vibæk Svanekier, men planlægning og hjælp fra familien får det hele til at gå op i en højere enhed.

Jeg har forældre på Fyn, som er en meget vigtig faktor i det her puslespil, og hvis de ikke havde bakket mig op, da jeg søgte jobbet, tror jeg ikke, jeg havde søgt. Jeg tager tit min søn med, og så bor vi hos mine forældre, og så er der kun en times kørsel. Og min mand er meget fri i sit arbejde og kan i virkeligheden arbejde hvor som helst, så længe han har en computer med.

 

Kontrasternes legeplads

Interessen for militærmusik blev allerede vakt, da Susanne Vibæk Svanekier som 9-årig begyndte at spille trompet på den lokale musikskole i Glamsbjerg på Fyn. I selskab med sine forældre fulgte hun alle koncerter, som det nu nedlagte Musikkorps Fyn spillede, og deltagelsen i det lokale FDF-orkester har også fået betydning for den verden, hun i dag arbejder i.

Jeg tror, at det er dér, kimen til at have respekt for noget, man normalt ikke er en del af, blev lagt. På orkesterkurserne bad vi bordbøn og havde morgenandagter, for vi var jo en del af den kristne kultur, når vi var med orkestret ude. Den samme form for respekt har jeg i dag for forsvaret. Det var en fremmed verden i starten, men nu har jeg sat mig ind i tingene, og jeg har stor respekt for det, fortæller Susanne Vibæk Svanekier.

 

Livet som militærmusiker er et arbejdsliv med store kontraster. På den ene side er der disciplinen, formerne og traditionerne. Når orkestret spiller til parader, er der klare befalinger på, hvem der siger hvad og hvornår. Du træder ikke ved siden af, som Susanne Vibæk Svanekier formulerer det. Til samtlige prøver er orkestret iklædt uniform, og den skal bæres korrekt. Ærmerne skal rulles helt ned; ikke noget med at sidde halvt oppe på armen. Slipset skal sidde inde i skjorten, og er du uden for, tager du den hovedbeklædning på, der passer til uniformen.

Omvendt er der også plads til sjov og ballade, når de 16 militærmusikere spiller civilkoncerter, og som dirigent er Susanne Vibæk Svanekier ikke bleg for at være den, der vender sig om for at synge for publikum.

Det er skønt at kunne performe på den måde, og det er netop den kontrast, jeg holder så meget af i jobbet. Og så er det sjovt at være den, som for alvor har et ansvar for, hvordan musikken kommer til at lyde.

 

Susanne Vibæk Svanekier fortsætter:

Det er også et meget alsidigt job, både i repertoire og i arbejdsopgaver. Vi spiller alt lige fra Brahms og Mozart til Rasmus Seebach og koncerter på efterskoler, hvor vi musikalsk underbygger historier fortalt af en feltpræst. Og udover dirigentopgaven sidder jeg med administrative opgaver, hvor jeg blandt andet er med til at planlægge orkestrets repertoire sammen med repertoireudvalget. Og så har jeg kontakten til gæstedirigenter og gæstesolister.

 

Usikker fremtid

I forbindelse med regeringens forsvarsforlig var der i efteråret endnu engang usikkerhed om militærorkestrenes fremtid. Længe florerede der rygter om et forslag om nedlæggelse af et af landets tre militærkorps, men da regeringens forsvarsudspil kom i oktober sidste år, kunne musikerne atter ånde lettet op. Og selvom musikerne har set usikkerheden i øjnene før, er det aldrig noget, man vænner sig til, fortæller Susanne Vibæk Svanekier, som samtidig understreger militærorkestenes betydning.

Hvis vi sparer, mister vi en masse historie. Ofte handler debatten kun om, hvordan man sparer penge, men deri går en masse tabt. Vi må ikke glemme, hvem vi er. Hvis der en dag skal spares på militærorkestrene, mister vi også en konkret formidling af forsvarets arbejde. Gennem vores musik viser vi en anden side af forsvaret og kan få folk til at interessere sig for denne verden på en anden måde, og der er ingen tvivl om, at militærorkestrene fortsat har sin berettigelse.

 

FAKTA

Forsvarets første kvindelige dirigent

  • 40-årige Susanne Vibæk Svanekier
  • Uddannelse: trompetist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2002. Kandidat i Musikledelse i 2011.
  • Arbejder i Haderslev og bor i Espergærde med sine to sønner og mand.
  • Ansat i en stilling som dirigent i SMUK på 22,2 timer ugentligt, foreløbigt i en periode på tre år. Stillingen er projektbaseret, og Susanne Vibæk Svanekier er derfor ikke i Haderslev hver uge.
  • Arrangerer musik for diverse orkestre og til forskellige musicals, bl.a. Skammerens Datter.
  • Underviser i trompet på Rudersdal Musikskole.
  • Modtog i januar 2018 Grethe Kolbes Mindelegat på 20.000 kroner, der uddeles til kvindelige dirigenter.

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.