af Torben Kruse

Nye tal viser, at op mod hver fjerde ung får tinnitus af høj musik. Det er en skræmmende udvikling, som den tidligere X Factordeltager, Mads Christian, godt vil hjælpe med at informere om. Derfor er han med på Folkemødet for at sætte fokus på problemet over for andre unge.

Mads Christian Lyhne og projektmedarbejder i Pas På Hørelsen, Sabrina Stender Solis, forbereder sig til Folkemødet, hvor Mads Christian giver gode råd til unge om "sund hørelse"

Du kender måske Mads Christian fra dette års X Factor. At den unge musiker står over for en professionel karriere er der nok ingen tvivl om. Bookingkalenderen er godt fyldt op hen over sommeren, og hans nye single, Crash Landing, er netop udkommet på a:2music/Warner Music.

Mads Christian har truffet tre fornuftige valg for at ruste sig til sin karriere: Han gør sin gymnasieuddannelse færdig, han har meldt sig ind i DMF for at få råd og vejledning - og så har han valgt at passe på sin hørelse fra starten af sin karriere.

Formstøbte musikerhøreværn og in-ear monitors

Mads Christian vænnede sig gennem X Factor til at spille med in-ear-monitors. Den vane vil han gerne holde fast i, da det er med til at bringe lydtrykket ned på scenen, og det sikre ham det korrekte monitormix, uanset hvor han står på scenen. Derfor har han netop fået taget aftryk til sine egne in-ear-monitors, og  til et sæt formstøbte musikerhøreværn, som Mads Christian kan bruger i øvelokalet, og når han går til koncerter.

Gode råd til andre unge på Folkemødet

Nye tal viser, at op mod hver fjerde ung får tinnitus af høj musik. Det er en skræmmende udvikling, som Mads Christian godt vil hjælpe med at informere om. Derfor er han med på Folkemødet for at sætte fokus på problemet over for andre unge.

Mads Christian har tre gode råd med til de unge på Folkemødet:
Husk pauserne.
Brug gode hovedtelefoner, så behøver du ikke skrue så højt op... 
Tag et sæt høreværn med i lommen når du går til koncert, på klub o.l.

 

800.000 danskere lider allerede af hørenedsættelse og høreskader – og især unge musikbrugere er i farezonen på grund af dårlige hovedtelefoner og mange timers endeløs musik i ørene fra deres smartphones. På den baggrund har Mads Christian valgt at stille op som ambassadør for Pas På Hørelsen på Folkemødet i år. Her vil han møde andre unge til en snak om, hvordan man forebygger høreskader. Og så har han naturligvis taget sin uundværlige guitar med på nakken.

Se programmet for Pas På Hørelsens arrangement på Folkemødet her

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.