af Petrine Puper Jørgensen

Ifølge sundhedsministeriet var 25 procent af danskerne stressede i 2017. Regeringen nedsatte i juni et nationalt stresspanel som frem til januar 2019 skal arbejde på at øge befolkningens bevidsthed om stress.

Anette Prehn er sociolog og forfatter og formand for regeringens nationale stresspanel. (Foto: Maria Sattrup)

Hvordan defineres stress, og hvilke tendenser kan der ses på stress i samfundet? Det viser sig at være et kompleks spørgsmål, da der ifølge stresspanelets formand, Anette Prehn, sociolog, foredragsholder og forfatter, findes 77 definitioner på stress.

Hertil fortæller Anette Prehn, at stresspanelet på nuværende tidspunkt arbejder med et udgangspunkt i at forstå stress som en tilstand, hvor man balancerer mellem de ressourcer, man har til rådighed og de krav, der stilles til én. Hertil forstås stress som et udtryk for en længerevarende ubalance i forholdet mellem ressourcer og krav.  

Politisk fokus på stress

Ifølge sundhedsminister Ellen Trane Nørby har regeringen valgt at fokusere på stress netop nu, fordi et stigende antal danskere føler sig stressede, som medfører sygemelding og udløser andre psykiske lidelser:

”Vi bliver nødt til at handle på den stigende stresskurve, men først har vi brug for et bredt fokus på, hvad der skaber stress – for det er ikke noget, vi kan løse alene eller med et enkelt initiativ. Derfor har vi nedsat et nationalt stresspanel på tværs af seks ministerier, som skal komme med anbefalinger til, hvad arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, foreninger, familier eller vi hver især kan gøre, såvel som anbefalinger vi politisk skal arbejde videre med,” forklarer sundhedsminister Ellen Trane Nørby.  

 

Handlingsforslag mod stress

I løbet af efteråret 2018 skal stresspanelet, bestående af læger, foredragsholdere, forfattere, direktører, m.fl., gennem fire temamøder diskutere emner som kort- og langvarig stress, stresshåndtering og forebyggelse, work/life-balance, sociale medier og perfekthedskulturen blandt unge.  

Det er en stor opgave, som panelet er sat på, og de fire temamøder skal i januar munde ud i 12 konkrete handlingsforslag til regeringen. Dog har ministerierne ikke afsat noget budget til stresspanelet, og det handler derfor om at tænke kreativt og inddrage befolkningen, fortæller Anette Prehn.  

I regeringens stresspanel sidder der ikke én eneste stressforsker. Det har fået seks forskere med Ph.d. grader inden for arbejdsmiljø- og arbejdslivsområdet til at stifte en alternativ bæredygtig tænketank. Læs om tænketanken her

Stress skal aftabuiseres

For Anette Prehn har stresspanelet to overordnede formål. Det ene er at engagere befolkningen ift. at tale om stress, styrke den mentale sundhed og aftabuisere at have stress. Det andet er de 12 forslag som stresspanelet skal udarbejde.  

For Anette Prehn udelukker det ene formål ikke det andet. Det første hun gjorde, da hun blev udpeget til formand, var at igangsætte en proces som skulle engagere befolkningen. Igennem de seks ministerier, som har nedsat stresspanelet, samt to yderligere ministerier, kultur og natur/miljø, blev der sendt en invitation ud til forskere, best practices-praktikere og mennesker, der er berørt af stress. Alle blev inviteret til at bidrage med konkrete handlingsforslag, samt forventet effekt af forslaget. Stresspanelet vil tage de indkomne forslag med til overvejelse, når de skal udarbejde de 12 handlingsforslag til regeringen, og det er samtidig forhåbningen, at invitationen kan få befolkningen til at tænke og snakke mere om stress.

Ingen økonomi til forslagene

Anette Prehn har en ambition om at gøre de 12 forslag så konkrete og handlingsorienterede som muligt, og det er hendes forhåbning, at nogen af forslagene kan gribes og igangsættes med det samme. Til spørgsmålet om den manglende økonomi til en eventuel udførelse af forslagene, er Anette Prehn ikke bekymret:

”Jeg synes, at det er en interessant udfordring, at vi ikke har fået noget kæmpe budget, for så snolder man bare med pengene. Jeg mener, at det er realistisk, at man kan komme med kraftfulde forslag, der vil gøre en helt konkret forskel på menneskers stressniveau som ikke nødvendigvis koster en million.”

 

Anette Prehn uddyber, at hun ikke vil afvise, at nogen af forslagene kan koste penge, men at der er mange gode muligheder for at komme med forslag, som ikke koster noget. Hun tilføjer:

”Det mest interessante, der kan komme ud af det her forløb, er hvis mange begynder at tale sammen om, hvordan vi konkret kan styrke den mentale sundhed, og hvis stress bliver aftabuiseret. Det er fjollet, at det er tabubelagt, hvis man har været sygemeldt af stress. Hvorfor skal det være anderledes end et cykelstyrt, hvor du har fået en hjernerystelse og et benbrud?” afslutter Anette Prehn samtalen filosofisk.  

Politisk forpligtet

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby mener, at de seks ministerier har forpligtet sig politisk på at følge op på de anbefalinger, som stresspanelet kommer med. Og til kritikken om, at stresspanelet ikke har fået nogen økonomi fortæller sundhedsministeren om tre konkrete arbejdsområder, som ministerierne pt. har sagt i søen for forebyggelse af stress: 

”Beskæftigelsesministeren er i gang med at styrke arbejdstilsynets fokus på det psykiske arbejdsmiljø, uddannelses- og forskningsministeren har lige fremlagt en universitetsreform, hvor vi lemper kravene til, hvor hurtigt man skal færdiggøre sig. Og jeg har netop selv lanceret en ny psykiatrihandlingsplan, hvor vi over de kommende fire år vil løfte psykiatrien med mere end 2,1 milliarder kroner og blandt andet har fokus på mistrivsel med mere. Så det er en dagsorden, der også økonomisk allerede fylder,” fortæller sundhedsministeren og tilføjer:  

 

”Så regeringen har allerede iværksat en række initiativer, som også omfatter økonomiske prioriteringer. Derudover vil regeringen løbende følge op på de anbefalinger, vi får fra stresspanelet, men lad nu lige panelet få lov til at udarbejde deres anbefalinger,” siger sundhedsministeren, som har tiltro til, at stresspanelet vil komme med nogen gennemarbejdede anbefalinger til det videre arbejde med at knække den opadgående stresskurve.

 

Fakta:

Det nationale stresspanel:

  • Stresspanelet består af 10 medlemmer med forskellige baggrund. Det strækker sig fra foredragsholdere til speciallæge i psykiatri til erhvervsledere.
  • Panelet af nedsat af de seks følgende ministerier: Sundhedsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Socialministeriet, Undervisningsministeriet, Forsknings- og Uddannelsesministeriet og Ligestillingsministeriet.
  • Panelets formål er ifølge sundhedsministeriet todelt. For det første skal det engagere og øge danskernes bevidsthed om stress. For det andet skal panelet komme med løsningsforslag til, hvordan samfundet bedre kan forebygge og reducere stress.

Læs MUSIKERENs temanummer om stress og psykisk arbejdsmiljø her

Læs om forskernes tænketank mod stress her

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.