af Morten Fischer

Flere streaming-brugere skal blive betalingskunder for at skabe mærkbare indtægter til musikken. Derudover handler det om at lave en fair fordeling af indtægterne mellem pladeselskaber og musikere. Sådan lød nogle af løsningsforslagene på et seminar om streaming.

Der var stor interesse for at debattere streaming blandt de fremmødte og ekspertpanelet. (Foto: Morten Fischer)

”Skal musikere lægge deres musik til streaming eller ej?” lød det retorisk i oplægget til seminaret på Rytmisk Musik Konservatorium, som blev afholdt sammen med Musikparlamentet. Størstedelen af de tilstedeværende var dog enige om, at streaming ”var kommet for at blive,” som Mikael Højris fra Dansk Musiker Forbund udtrykte det og slog fast, at kampen handler om fordeling af indtægterne.

Problemet iflg. Højris, der er DMF’s kontraktekspert, er, at de store ’major’ selskaber, fortsat holder fast i traditionelle pladekontrakter. Her sidestilles streaming med salg fremfor udlån, eller i fagsprog licensiering, hvilket medfører en langt lavere royaltyprocent til kunstneren.

Jakob Sørensen, direktør i Copenhagen Records, bad musikere om at gribe i egen barm, før de klager over de lave indtægter fra streaming. ”Vi er nået til et tidspunkt, hvor man må forvente, at musikerne selv har sørget for en bedre royaltyfordeling,” bemærkede han til Højris.

Sørensen var derimod mere interesseret i tænke i nye afregningsmodeller, der tilgodeser det nye repertoire. Han er nemlig, som både musikelsker og pladeselskabsmand på en indielabel, ærgerlig over, at de store bagkataloger "suger" en væsentlig del af pengene, da de gamle kendte sange altid bliver spillet meget, forklarede han.

Denne pointe blev underbygget af Rasmus Rex, Ph.d.-stipendiat ved RMC og RUC, som satte spørgsmålstegn ved de mange undersøgelser blandt musiklyttere, der ofte konkluderer, at brugerne benytter streamingtjenester til at opdage ny musik.

”Brugerne har en anden selvopfattelse i forhold til deres musikbrug end virkeligheden viser,” var Rex’ tese, som han skal undersøge nærmere i de kommende år.

 

Også en talsmand fra streamingtjenesten, Wimp, var til stede og kunne fortælle om at deres nye gratistiltag, der er selvfinansieret af tjenesten og med det klare sigte, at rekruttere gratiskunderne til at blive betalingskunder. Kampen om kunderne drejer sig nemlig om at skabe betalingskunder - de såkaldte premium-kunder, der er villige til at betale 100 kroner i månedligt abonnement for ubegrænset musik på alle platforme og devices.

Seminaret var startet med et oplæg fra den svenske pladeselskabsmand Kalle Magnusson, medstifter af indiepladeselskabet Hybris, der med tal og statistik redegjorde for deres digitale indtægter siden 2008. Hans fremlæggelse lod ingen tvivl tilbage om, at streaming havde sikret selskabet og deres kunstnere betydelige indtægter de seneste år – og at man forventer samme udvikling i Danmark, når vi kommer et par år længere frem i streamingtidsregningen.

Et af de overbevisende slides, som pladeselskabsmanden Kalle Magnusson fremviste, var en periodes indtægter for den svenske succesudgivelse, albummet fra Familjen med hittet: "Det Snurra I Min Skalla". Ja, du læste rigtigt! Der blev kun solgt to! fysiske cd'er.

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.