af Karen Bendix

Musikalsk smag kan hænge sammen med dit niveau af testosteronhormoner.

Mænd med højt niveau af testosteron er mere til heavy metal end klassisk og jazz, viser japansk undersøgelse. (arkivfoto Peter Svendsen, Copenhell 2015)

Mænd der har et højt niveau af testosteronhormon foretrækker "usofistikeret" musik som soft rock, heavy metal m.m., viser en biomedicinsk undersøgelse fra Nagasaki Universitet i Japan. 

Gennem spytprøver fra 87 unge kvinder og mænd har forskerholdet undersøgt sammenhængen mellem koncentrationen af testosteron i spyt og deres musikalske præferencer inden for fem forskellige typer musik. 

Forsøgspersonerne skulle hver især lytte 25 stykker musik fra forskellige stilarter inddelt i fem kategorier: mellow, contemporary, sophisticated, intense og unpretentious. De 25 stykker musik skulle forsøgspersonerne derefter rate på en 19 pointsskala. 

Hvor der for de kvindelige testpersoner var en ubetydelig forskel på deres præferencer af musik og hormonniveauet, var der hos mændene en signifikant sammenhæng mellem testosteronniveau og præferencer for musik.

Resultatet viste, at de mænd der havde lavere indhold af testosteron også var til klassisk og jazz, mens de mænd, der havde et højt niveau af testosteron i spyttet, klart foretrak ”mindre sofistikeret” musik som metal og blød rock – som det hedder i undersøgelsen.  

Handler også om personlighed

Forsker Hirokazu Doi fra Nagasaki University, der har været en del af forskningen, tror det har noget at gøre med hormonernes effekt på visse dele af hjernen, der har med følelserne at gøre, men at testosteron blot er et lille aspekt i, hvordan musiksmag formes. Tidligere studier viser nemlig, at det også hænger sammen med personligheden, da mænd med højt testosteronniveau typisk er mere antiautoritære og rebelske. Og at genrer som heavy metal virker antiautoritær, og derfor appellere til de rebelske typer. 

Hirokazu Doi siger dog til New Scientist, at hvis resultaterne om hormonpåvirkningen på ens musiksmag bekræftes, er der højst sandsynlig også andre hormoner, der har en indflydelse på musiksmag og andre former for kunst.

Læs undersøgelsen her 

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.