af Morten Fischer

”Ørerne er det vigtigste vi har," siger rapperen Per Vers, der kan opleves på fire temaaftner om hørelsen, som Dansk Musiker Forbund sætter i søen i maj måned.

Til temaftnerne kan du bl.a. få del i erfaringerne fra de mangeårige brugere af in-ear-monitors: X Factor-bandet. (Foto: Morten Fischer)

Med fire musikalske temaaftner på spillesteder i København, Aarhus, Odense, Aalborg kan musikere få ny viden om deres vigtigste redskab – ørerne – og om hvordan de beskytter deres hørelse bedst mulig.

LÆS MERE: Tilmelding efter først-til-mølle her

Per Vers er førstegangsbruger af in-ear-systemet. Han vil fortælle om opstartsproblemer og tilvænning fra støbning af ørepropper til scenen.

”Ørerne er det vigtigste vi har. På alle byggepladser er der kæmpe skilte, der råber, at du skal huske den hårde hat, men der står ingen steder på scenen, at du skal have ekstraudstyr på, når din arbejdsplads er en halv meter fra en trommeslager med tusind tønder. Alt for mange jeg kender lader det bare gå langsomt ned af bakke. Det er lynhurtigt at vænne sig til at passe på hørelsen... man skal proppe noget ind, før man lukker noget ud. Så undgår man skader.” Per Vers

 

Musikerne fra X Factor bandet er superbrugere af in-ear-systemet. De vil demonstrere, hvordan de bruger systemet, og vil forklare om fordele og ulemper som musiker. Der er mulighed for at stille spørgsmål.

”Det er velkendt i musikerkredse, at lydoplevelsen ved brug af ørepropper er noget forringet, men men men –

  • Det er noget man KAN vænne sig til.
  • Det er noget man SKAL vænne sig til.

Tag konsekvensen og advarslerne, ved ikke at passe på, alvorligt.

  • Du kan nemlig ikke vænne dig til en konstant ringen i ørerne.

Kim Nowak-Zorde, Kapelmester X Factor-bandet

 

Formstøbte ørepropper

Samme aften kan man få støbt ørepropper med mulighed for in-ear-monitor-system.
Kun denne aften er der 10 % rabat for alle på formstøbte ørepropper.
Medlemmer af Dansk Musiker Forbund vil få 25 % rabat denne aften. 

LÆS MERE: Tilmelding efter først-til-mølle her

Tid og sted:

  • Tirsdag d. 22. maj, Skråen, Aalborg
  • Onsdag d. 23. maj, Voxhall, Aarhus
  • Tirsdag. 29. maj, Kansas City, Odense
  • Onsdag d. 30. maj, Lille Vega, København

Program:

  • Kl. 19.00: Præsentation af hørevenligt gear (Silent-Gear)
  • Kl. 20.00: Henrik Strube byder velkommen
  • Kl. 20.05: X Factor Trio optræder
  • Kl. 20.10: Spørgsmål til X Factor Trio
  • Kl. 20.20: Psykolog Phillip Sibelle fortæller om tinnitus og høreskader
  • kl.  20.30 Audiovox introducerer støbning af in-ear-system
  • Kl. 20.40: Per Vers optræder
  • Kl. 20.45: Spørgsmål til Per Vers
  • Kl. 21.30: X Factor Trio jammer på Silent-instrumenter med special-guest
  • Kl. 22:00: Tak for i aften

LÆS MERE: Tilmelding efter først-til-mølle her

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.