af Jan Sørensen

På fem år er antallet af musikere, der bliver spillet på P3, halveret, viser analyse. Musikbranchen, heriblandt Dansk Musiker Forbund, sætter spørgsmålstegn ved, om P3 lever op til sine Public-Service forpligtelser.

Spiller P3 den rigtige musik for licenskronerne? (Illustration: Jan Sørensen)

Drømmer man som rytmisk musiker om at nå igennem til det brede publikum i Danmark, er det som regel et vigtigt skridt at komme i rotation på DR P3. I løbet af de seneste fem år er det dog blevet væsentlig sværere at blive spillet på kanalen, viser ny analyse fra Politiken offentliggjort den 14. juli.

Det er problematisk på grund af P3's public service-forpligtelser mener musikbranche, lyttere og politikere.

P3 kan ikke gøre, som de vil

P3 må ikke minde for meget om det mainstreamrepertoire, som man finder på de kommercielle radiostationer.

DMF's musik- og kontraktkonsulent Mikael Højris siger til Politiken:

"P3 var i deres gode ret til at gøre, hvad de vil - hvis de var en kommerciel radiokanal. Men det er de ikke. Det er udtryk for en ensretning og en mangel på mangfoldighed."

 

Ifølge Højris viser Politikens analyse, at P3 favoriserer de populære kunstnere på bekostning af bredden:

”Det bekræfter den profil, man har på P3. Det er mainstreamen, der sejrer sig selv ihjel."

 

Der findes dog ingen retningslinjer for, hvor mangfoldigt udvalget af kunstnere på DR’s kanaler skal være. I public service-kontrakten er eneste konkrete krav, at 43 procent af den spillede musik skal være dansk.

Halvering af kunstnere på P3

I 2011 blev der spillet 3.964 forskellige kunstnere på P3. I 2014 var dette tal reduceret til 1.612 kunstnere. Altså godt en halvering af forskellige kunstnere på kanalen.

Udover at kun halvt så mange kunstnere får en chance på P3, viser Politikens analyse, at mere end halvdelen af alle numre, der spilles på kanalen, stammer fra en lille eksklusiv gruppe på 100 artister. Det passer godt sammen med, at 30 til 45 procent af alle kunstnere på P3 over de seneste fem år kun er blevet spillet én enkelt gang.

For musikere er P3 både vigtigt på grund af de mange lyttere og på grund af indtjeningen fra KODA og Gramex. Hele 30 procent af danskerne lytter til P3 mod kun 0,4 procent på fx P6 Beat.

I Ugebrevet A4 den 19. maj fremgik det, at musikere får 35 kroner per minuts spilletid på P3, mens de kun får 4,25 kroner per minut på en DAB-kanal.

”Jeg oplever en massiv frustration fra musikere, der ikke kan komme igennem til P3. Hvis de ikke falder for kanalens nåde, så er det umuligt at opnå et stort nok publikum og en høj nok indkomst til, at man kan leve af det og slå sig fast som navn”, sagde Mikael Højris til Ugebrevet A4.

Kritik fra politisk side

Politikens analyse har givet genlyd på Christiansborg, hvor der er bred enighed om, at P3 skal præsentere et mangfoldigt udvalg af kunstnere og adskille sig fra de kommercielle radiostationer. I artiklen "Politikere: P3 er forpligtet til at spille andet end mainstream" fra 16. juli har Politiken spurgt medieordførerne om deres holdning til P3's musikudbud:

"Der skal altid på de enkelte platforme være plads til andet end mainstream, og til at nye kunstnere kan komme til - også på P3", siger Søren Søndergaard (Ø).

"Retningen i det her er desværre tydelig nok, og den rejser et advarselssignal om, at vi er nødt til at følge udviklingen og diskutere med Danmarks Radio på de relevante tidspunkter, om de rammer skiven ordentligt", siger Morten Løkkegaard (V), der dog ikke vil true DR til at ændre musikudbuddet.

Det er DF's Morten Marinus derimod ikke bleg for: "Hvis ikke Danmarks Radio forstår de vink med flere vognstænger, de har fået omkring deres public service-forpligtelser, så ender det med, at de forpligtelser ved næste forlig bliver endnu skarpere tegnet op", udtaler Marinus.

P3 afviser kritikken

DR selv mener, at de er deres public service forpligtelser bevidst:

"Hvis det kun var lyttere, vi var interesserede i, så havde kanalen set helt anderledes ud, end den gør nu. Så ville vi ikke have den rolle i forhold til at spille danske kunstnere og breake nye kunstnere, og vi ville heller ikke have de journalistiske magasiner som 'Pressen'. Vi skal være et public service-tilbud, men vi skal også være et public service-tilbud for rigtig mange", siger Christian Ottenheim, P3's redaktionschef, til Politiken.

LÆS MERE (links til Politikens artikler):

P3 spiller halv så mange artister som for fire år siden (Politiken den 14. juli 2015)

Her er den musik, P3 bruger dine licenskroner på" (Politken den 14. juli 2015)

”P3’s musikprofil vækker harme: "Musikdiktatur" og "ensidigt"” (Politiken den 15. juli 2015)

"Politikere: P3 er forpligtet til at spille andet end mainstream" (Politiken den 16. juli 2015)" 

"Hør 100 kunstnere der kun fik én chance på P3" (Politiken den 16. juli 2015)

P3 bliver mere mainstream - men de alternative radiostationer går nye veje (Politiken den 17. juli 2015)

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.