af Karen Bendix

Igen i år skal Årets Ildsjæl kåres under P2 Pris-uddelingen. Alle kan indstille en person, der fornyer det klassiske musikliv i Danmark.

Modtageren af P2s ildsjælspris 2015 gik til oboisten Henrik Goldschmidt for sit arbejde med The Middle East Peace Orchestra (Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR)

Anne Øland blev Årets Ildsjæl 2013 for sit pædagogiske arbejde. I 2014 gik den til Charlotte Borchorst Faurschou for sit arbejde for Orkesterefterskolen i Holstebro. Og sidste år gik prisen til oboisten Henrik Goldschmidt for sit arbejde med The Middle East Peace Orchestra.

Et visionært musiklivsmenneske

Årets Ildsjæl er en pris, der sætter fokus på igangsættere og fornyere i det klassiske musikliv. Modtageren af Årets Ildsjæl kan være en person, der har gjort noget særligt for og i dansk musikliv i det sidste år og/eller tidligere. Det kan være et visionært musiklivsmenneske, der har et særligt drive og inspirerer andre. Eller en der gør en forskel med sit arbejde lokalt eller på landsplan.

Indstilling af Årets Ildsjæl

Du kan indstille kandidater til Årets Ildsjæl til og med d. 18. januar kl. 12. Hvis du har et godt bud på, hvem Årets Ildsjæl-pris kan gå til i år, kan du indsende en indstilling og motivering: her

En nedsat fagjury udpeger derefter tre finalister og beslutter, hvem der skal modtage prisen. Det er altså ikke antallet af stemmer, der er afgørende for, hvem der bliver Årets Ildsjæl.

Selve prismodtageren bliver først kåret ved P2 Pris-festen torsdag d. 28. januar 2016.

Her kan du nominerer Årets Ildsjælhttp://musikeren.dk/http://

Annonce:

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.