af Anine Fuglesang

En god dialog og lysten til at ville samarbejde er forudsætninger for, at samarbejdet mellem folkeskoler og musikskoler lykkes. Det fortæller musikskolelærer Anders Boysen.

For mig er det vigtigt at give eleverne et grundlag for at vælge musikken fra eller til, fortæller musikskolelærer Anders Boysen, der samarbejder med fire folkeskoler i Horsens Kommune (Foto: Privatfoto).

Som musikskolelærer har Anders Boysen det forpligtende samarbejde mellem folkeskoler og musikskole tæt inde på livet. Lige nu underviser han på fire forskellige folkeskoler i Horsens Kommune, hvor opgaverne i skolesamarbejdet varierer meget. Her fortæller han om sit arbejde som musikressourceperson på Bankagerskolen, hvad det kræver af ham som musikskolelærer at undervise i folkeskolen, og hvilke udfordringer der er ved samarbejdet.

Hvordan foregår timerne?

Musikressourcepersonens arbejde er at få musikfaglige aktiviteter ind i de andre fag, hvor musik skal bruges til at løfte fagligheden i det pågældende fag. For eksempel har vi arbejdet med Lydcollager i Kristendom som et redskab til at forstå et komplekst emne som: Hvad er sjælen? Vi har også arbejdet med emneevaluering via sangskrivning og med uregelmæssige udsagnsord og puls samt brøker og rytmer. I udgangspunktet kommer lærerne med ønsker om, hvilket fag/emne de gerne vil have mig med i, og så er min opgave at få noget musik ind i det pågældende emne.

Hvad skal eleverne lære?

Eleverne skal lære to ting. Dels skal de - og det er det primære mål - blive bedre til det pågældende fag/emne ved hjælp af en ny indgangsvinkel. Samtidig skal de selvfølgelig have et musikalsk løft, til når de skal arbejde med vores projekt som typisk ligger i uge 9 og 10 og med forestillinger i uge 11.

Ud af deres comfortzone

Hvordan motiverer du eleverne?

For mig handler det om at give dem en anden mulighed for at arbejde med et emne. Jeg provokerer dem også nogle gange eller hiver dem ud af deres comfortzone. Og så arbejder jeg en del med en anerkende tilgang, og bare det, at jeg er et nyt ansigt, kan være fint motiverende for dem. Men kunsten er selvfølgelig at opretholde et ordentligt læringsmiljø samtidig med, at vi rykker nogle rammer i forhold til traditionel klasseundervisning.

Hvad går samarbejdet ud på?

Samarbejdet går selvfølgelig ud på, at eleverne skal blive dygtigere rent fagligt, men også på at 5.årgang får styrket deres sociale fællesskab i deres musik- og teaterprojekt.

Hvordan sørger du for, at der er tale om et decideret samarbejde?

Dels er klassens faglærer med i timen og bliver derfor en naturlig del af undervisningen. Men jeg sørger også for at give læreren mulighed for at komme med indspark, der understøtter det fag-faglige. Derudover sørger jeg hele tiden for at være i en god dialog med lærerne om, hvad der er fungerer, og hvad der ikke fungerer, så vi kan få det rettet og udviklet til næste time. Samtidig er det vigtigt for mig, at jeg bliver et aktivt tilvalg for lærerne og ikke en hæmsko. Men sådan et projekt tager tid at udvikle, og vi er netop nu startet på fjerde år, hvilket gør, at jeg begynder at få en historik på skolen, og eleverne begynder at kende mig fra tidligere år.

I tæt dialog

Hvilke læringsmiljøer benytter du, for at eleverne får mest ud af musiktimerne? Er der for eksempel tale om orkesterklasser?

Det er meget forskelligt, hvilket miljø vi sætter op. Oftest er det ”bare” et normalt klasselæringsmiljø, vi arbejder i.

Hvordan sikrer du dig, at der er tale om langsigtede projekter og ikke blot eksterne projekter?

Det gør jeg selvfølgelig ved at være i god dialog med min egen ledelse, men også skolens ledelse og ikke mindst ved at holde god kontakt til lærerne og sørge for, at projekterne udvikler sig, og at vi får nye idéer.

Hvad, mener du, er vigtigt, for at samarbejdet mellem folkeskole og musikskole lykkes?

En god dialog, hvor man i første omgang er meget lyttende omkring, hvad det er skolen gerne vil have ud af samarbejdet.  Men det handler også om, at skolen kan se at ”de får noget for pengene”, altså at de får gladere, dygtigere eller flere elever. Derfor er det vigtig med en form for synlighed i projekterne, for eksempel at man får mere morgensang, eller at skolens årlige forestilling til skolefesten bliver løftet. Det sidste er tilfældet på Bankagerskolen, hvor dét, at jeg er et kendt ansigt fra de almindelige timer, giver god bonus i projektugerne, hvor jeg føler, at jeg kan flytte eleverne mere, fordi de kender mig. Desuden er det også vigtigt, at musikskolelærerne forstår, hvordan hverdagen på skolen er skruet sammen. Hvad er lærernes arbejdsgange? Hvilke arbejdsopgaver har de? Hvordan er organisationen skruet sammen?

Hvilke ulemper er der forbundet med samarbejdet?

Ulemperne er for eksempel at få skemaet til at gå op med projekter og længerevarende undervisningsforløb på forskellige skoler. Så kan det også være svært at være ugens gæst i en klasse eller på en skole. Specielt hvis man får en vanskelig klasse. Jeg har selv måtte have en AKT-lærer med i nogle timer for at få sat ord på, hvad jeg kunne gøre bedre, og hvor det var, at klassen kunne blive bedre. Her er det vigtigt at kunne gå til sin leder, men også til skolens leder/lærere for at få hjælp til at magte opgaven.

Klasserumsledelse er en udfordring

Hvordan er det for dig som musikskolelærer at arbejde sammen med folkeskolelærerne?

Jeg har en kæmpe fordel i at være uddannet lærer og også have undervist på en folkeskole i nogle år, men også i at have masser af erfaring med at undervise hele klasser. Nogle af mine kollegaer har svært ved at forstå, hvordan man kan undervise mere end syv elever af gangen. Men for mig handler det også om, hvad det er, jeg gerne vil lære mine elever. Skal de blive dygtigere på et instrument? Eller hvad er målet. Jeg synes, at er vigtigt at give eleverne et ordentlig grundlag for at vælge musikken til eller fra. Det er jo ikke alle, der synes, at musik er det sjoveste i hele verden, og det, tror jeg, er vigtigt at forstå for en musikskolelærer, men også en stor del af udfordringen. Men jeg er glad for at arbejde sammen med flere forskellige lærere, for det giver god mulighed for at suge til mig af deres måde at lave klasserumsledelse på, og det er dejligt at komme ud på en skole og føle sig som en del af et større fællesskab.

Hvad kræver samarbejdet af dig som musikskolelærer?

Det kræver, at man vil gå på kompromis. På sammen måde som at en dansklærer engang imellem må gå på kompromis med, hvad man kan nå, når man også skal holde en masse møder og skrive uddannelsesplaner og afholde samtaler og tilpasse sig politiske beslutninger, der til tider kan virke som benspænd i stedet for forbedringer. Skolen er rammen, og man kan ikke bare ændre rammen, fordi man lige får en idé. Men alt i alt kræver samarbejdet en rigtig god dialog med de implicerede lærere og ledere, og det kræver helt sikkert en lyst til at ville samarbejdet. Hvis man ikke har en vis grad af nysgerrighed og lyst til at prøve kræfter med noget nyt, kan det godt være hårdt. Men nogle gange skal man kastes ud i noget nyt, før man ved, om det er godt eller dårligt.


Anders Boysen

  • Musikskolelærer
  • Samarbejder i øjeblikket med fire forskellige folkeskoler i Horsens Kommune på 0.-5. årgang. Det drejer sig om Bankagerskolen, Højvangskolen (børn med specielle behov), Horsens Byskole og Langmarkskolen
  • Udover at være aktiv musiker og forfatter til bogen ”Boysens Musiktime”, afholder han kurser for blandt andre Musiklærerforeningen og VIA University
  • Uddannet på Aarhus Dag- og Aftenseminarium med bl.a. musik som linjefag
  • Har tidligere undervist på en efterskole, højskole og forskellige musikskoler
  • Har gået på MGK  

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.