Sidst i august lancerer DMF/Artlab projektet MUSICONOMY for dig som er musiker eller komponist med egen virksomhed og ønsker udvikling af dit marked, omsætning eller ledelsesværktøjer.

Er du en af de mange musikere, der allerede har eller planlægger at udvikle egen virksomhed, kan du tilmelde dig de workshops, enkeltmoduler, vækstpakker og målrettede tilbud, som MUSICONOMY tilbyder musikerdrevne virksomheder, hvor musik indgår i produkt, i service, eller hvor andre musikere/komponister er kunde.

Musiconomy har udviklet en række vækstorienterede tilbud, uanset om din virksomhed leverer filmmusik – lydbranding – jingles – oplevelser og udviklingsprocesser for virksomheder – musik til terapeutiske formål – digital distribution – koncerter – studie – booking – privat undervisning – workshops, management, websites og videoproduktion for andre musikere mv.

”Målet med MUSICONOMY er at give professionelle musikere og komponister øgede forretningskompetencer, der sikrer flere levedygtige virksomheder og stimulerer den markedsbaserede vækst i musiklivet,” fortæller Gerda Hempel fra Artlab.

Det tværorganisatoriske initiativ, Musikzonen, der sammen med DMF og KODA er bidragydere til Musiconomy, støtter også et andet initiativ; Music2Business, der tilbyder business-kurser til musikere. Her er fokus på at opgradere især vækstlagets rytmiske musikere i at udvikle deres band til en god forretning. Kristian Riis fra Nephew er en af underviserne: "Det musikalske niveau er rigtig højt, men mange musikere er på herrens mark rent forretningsmæssigt. Så målet med kurserne er at lære folk at leve af at spille musik – ikke sådan at de bliver superrige – men så de trods alt får lov at beskæftige sig med musik på fuld tid. For det bliver et problem, også musikalsk, hvis man weekend efter weekend kommer hjem fra musikjob med nul kroner," siger Kristian Riis i Børsen.

LINKS

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.