af Henrik Strube

Ved den nyligt overståede orkesterkonference i Amsterdam offentliggjordes en guide over en stor samling orkesterværkers støjdosis.

decibel

Ny lydguide viser de mest larmende klassiske værker.

En støjdosis er den målte lydbelastning kombineret med eksponeringstiden, altså det tidsrum musikerne udsættes for lydbelastningen.

Guiden er opdelt i fire farver, hvor grøn repræsenterer den mindste og rød den højeste belastning. Lydguiden tager ikke hensyn til musikernes forskellige placeringer i orkestret og kan derfor være forskellig efter hvor man er placeret.

Virksomheden Peutz & Associés baserer lydguiden på deres rapport Rapport Onderzoek Schadelijk Geluid Orkesten fra 2003. Målingerne blev foretaget under forskellige betingelser, fra varierende placeringer og med forskellige dirigenter. Resultaterne er derfor ikke helt sammenlignelige, men giver alligevel et godt indtryk af den dosis lyd, musikerne oplever i de forskellige orkesterværker.

Lydguide til klassiske værker

Der er listet flere hundrede værker op. Blandt de mest lydmæssigt voldsomme finder man:
Bartok: Concert for Orkester. Beethoven 9., Brahms 1., Mahler 1.2.3.5.6.7.,
Mozart: Requiem og Stravinsky: Petruscka

Se hele listen her

Kommentarer fra læserne

Jens Gyldenkærne Clausen, 10-03-2011 12:41
Undrer mig over at Mahlers 8. ikke er på listen - den burde være selvskrevet til den røde kategori.

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.