af Birgitte Theresia Henriksen

En crowdfunding-kampagne sikrer musikpodcasten "Album" nye programmer.

Programserien Album på netradioen The Lake fortsætter takket være crowdfunding

Musik-podcasten "Album" med værterne Ralf Christensen og Kristian Leth har netop rejst midler til at producere 10 programmer i en ny sæson. Blandt andet med støtte fra Dansk Musiker Forbund.

"Album" har kørt en crowdfunding-kampagne på platformen Kickstarter, hvor folkene bag podcasten hentede 146.000 kroner.

Dansk Musiker Forbund, Fonden Roskilde Festival og Dansk Artist Forbund har støttet projektet, der tidligere var et program på DR's P6 Beat. Sidste år startede Album op igen på netradiostationen The Lake ligeledes med midler fra en succesfuld crowdfundingkampagne gennemført af Ralf Christensen og Kristian Leth, der dengang indsamlede 125.000 kroner.

De 10 nye programmer vil også blive sendt på netradiostationen The Lake.


Om Album

Album er en radioprogramserie om verdens bedste plader. Konceptet går ud på at de to værter gennemgår og gennemlytter et helt album fra start til slut. Sidste år tog de blandt andet fat i The Clash: London Calling, Velvet Underground & Nico samt Neil Young: Harvest.

Hør med på ww.thelakeradio.com  

Annonce:

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.