af Henrik Strube

I både JP og Politiken kunne man læse at ”lønudgifterne til Det Kgl. Teater” er steget voldsomt, og at det derfor ikke – som ofte nævnt – er driftsudgifterne til bygningerne, der æder budgettet. Men det er ikke så enkelt.

Det er rigtigt, at teatret har måttet ansætte nyt personale i forbindelse med flytningen (eller udvidelsen) fra én til tre bygninger, nemlig fra Gamle Scene til Operaen, Skuespilhuset. Det siger sig selv, at man for eksempel ikke kan drive tre scener på samme tid med kun ét scenepersonale.

Øgede lønninger betales af øgede indtægter

Personaleudvidelsen er sket som en nødvendighed for at passe de nye aktiviteter, teatret står for. Det Kgl. Teater lægger huse og personale til mere end 200 årlige arrangementer – udover forestillinger, koncerter mm. Alle teatrets huse bruges til et hav af arrangementer – alt lige fra sølvbryllupper til biludstillinger. Eller Ofelia Beach, som præsenterer et væld af koncerter, danseforestillinger, udstillinger og andre events gennem sommeren.

Det er alt sammen aktiviteter, som betyder lønudgifter. Men de betales af indtægterne fra restaurant og de andre nye initiativer. Det er altså ikke en øget nettoudgift på lønomkostningerne.

Ikke nye kunstnerstillinger

Der er ikke sket nyansættelser i de kunstneriske fagområder. Desuden spøger en regnskabsteknialitet i kulisserne på teateret. Nemlig den, at man for nogle år siden overgik fra såkaldt udgiftsbaseret regnskabsform til omkostningsbaseret ditto.

Det betyder at 95 mio. kroner af de øgede bevillinger er ”papirpenge”, som går til renter og afskrivninger og dermed ikke er tilgængelige penge, der kan omsættes i aktiviteter eller betale regninger. Det er penge, som de bevilgende myndigheder stiller til rådighed, men får tilbage igen.

Sammenlignelig regnskabsform

Man har fra politisk hold ønsket at overgå til den nye regnskabsform, da det gør det lettere at sammenligne kulturinstitutionens regnskab med almindelige, private firmaers.

Af en samlet årlig bevilling på ca. 500 mio. går de 200 mio til bygningerne (drift, vedligehold, ejendomsskatter, el, vand og varme) herunder de 95 mio. til renter og afskrivninger.

Pålagte forpligtelser fordrer større tilskud

Alt i alt har Det Kgl. ca. 300 mio. kroner til den kunstneriske drift. 300 mio. kroner er et stort beløb, når man sammenligner med andre teaters tilskud. Men det hører med i billedet, at teatret er pålagt forpligtelser udover forestillinger og koncerter, som de andre teatret ikke har: For eksempel driver teatret en balletskole fra 0 – 10 klasse med tilhørende kostskole for de elever, som bor langt væk. Et operaakademi drives også indenfor rammerne.

Annonce:

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.