af Karen Bendix

’At lukke op’ er hovedtemaet på årets Kulturmødet Mors, som byder på 48 timers debatter og kulturoplevelser.

Kulturmødet på Mors præsenterer 400 aktiviteter i løbet af 48 timer torsdag, fredag og lørdag.

Når Kulturmødet Mors åbner sluserne for debatter og kulturoplevelse torsdag d. 24. – 26. august, vil publikum blive mødt af over 400 aktiviteter med koncerter, performance, arrangementer, events og debatter om kunst og kultur.

Over 20.000 deltagere fandt sidste år vejen til Mors, så interessen for at debattere og samtale kunst og kultur i kuraterede sammenhænge er stødt stigende. 

DMF i debat

I år deltager DMF i flere debatter – bl.a. i debatten Flere Kvinder i Musik, hvor formand for DMF Anders Laursen er moderator, og Henrik Jansberg og Hanne Elkjær er i panelet. Derudover er Anders Lausen med i panelet i debatten Symfoniorkestre i Forandring sammen med bl.a. musikchefer fra landsdelsorkestrene.

Se hele programmet her

At lukke op

At lukke op er årets hovedtema for Kulturmødet på Mors. Det henviser til globale hændelse i disse år, der får lande og stater til at lukke sig om sig selv. Derfor er der et særligt stort behov for, at diskutere kunsten og kulturens rolle i at sikre og udvikle den globale sammenhængskraft, mener arrangørerne bag Kulturmødet.

De fem hovedtemaer

Årets hovedtema vil blive debatteret under fem overskrifter:
Det nære og det fjerne, At kommunikere = at gøre fælles, Kunst som medskaber, Kultur som drivkraft og Kulturmødet lukker op – til kulturlivet, til internettet, til kunstnerne.

Masser af musik

Der er masser af livemusik på programmet bl.a. Poul Krebs, Pia Raug, Pernille Højmark, Dissing & Las Trio, Poul Halberg & Friends. I den klassiske afdeling venter blandt andet koncerter med den verdensberømte violinist Nikolaj Znaider, accordionisten Bjarke Mogensen, Copenhagen Saxophone Quartet, Aalborg Symfoniorkester  samt Rikke Sandberg og Tanja Zopolski på firehændigt klaver.

 

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.