af Karen Bendix

48 timers Kulturmøde på Mors er afsluttet, og har oplevet det hidtil største antal besøgende.

Kulturmødet Mors er både debatter og forskellige optog, teaterstykker, samtaler og netværk - på festivalpladsen og rundt i hele byen.

For fem år siden kom 7000 interesserede besøgende til Kulturmødet Mors. I år kom omkring 22.000 kunst og kulturinteresserede, samt en lang række kulturpolitikere, kulturproducenter, organisationer og institutioner.

Et hav af publikumsinvolverende debatter med dygtige moderatorer var linet op om alt fra kulturpolitiske spørgsmål og dilemmaer om kultur i andre sektorer, kultur i kommunerne til kvinder i rytmisk musik, fordeling af kulturkronerne, kunstnersamtaler og koncerter.

Debat om kvinder i musik

Debatten om Kvinder i rytmisk musik åbnede Rytmeteltet torsdag eftermiddag med et panel bestående af Pia Raug, festivalleder Peter Møller Madsen, Kristina Holgersen, Hanne Elkjær og Anders Lausen som moderator.

DMF var bl.a. med i debatten om Flere Kvinder i Rytmisk Musik, hvor DMF’s formand Anders Laursen var moderator. Der blev debatteret alt fra øget fokus på rollemodeller, over musikskolernes og folkeskolernes ansvar for at få flere piger til at spille instrumenter til den uundgåelige debat om kvoter. En svensk kvinde fra det svenske kunstråd fortalte om deres succes med at lave kvoter på nogen områder, og det uproblematiske i det valg. Fra Nibe Festival var festivalleder Peter Møller Madsen derimod ikke glad for kvotetænkningen i forhold til bookning af kunstnere, da det kunstneriske parameter vejer tungere, når det gælder en kommerciel festival.

Sangerinde og sangskriver Pia Raug nævnte som en mulig løsning, at man kunne uddanne flere mænd til sygeplejesker og skolelærere, som har en fast indkomst. Det ville hjælpe familier med kvindelige musikere, så kvinderne kan komme ud at spille og have en mere ustabil indkomst.

Med i panelet var også DMF’s formand i Aarhus Hanne Elkjær og sanger og sangskriver Kristina Holgersen, som har stået som talskvinde for emnet i mange år.

Symfoniorkestrenes situation

En anden vigtig debat DMF deltog i var ”Symfoniorkestrene i forandring” med bl.a. violinist fra Aarhus Symfoniorkester og medlem af DMFs hovedbestyrelse Søs Nyengaard, orkesterchef fra Copenhagen Phil Uffe Savery, Orkesterchef fra Aalborg Symfoniorkester Jan Kvistborg, musiksikfagsskoleleder fra Viborg Kommune Palle Kjeldgaard, formand for folketingets Kulturudvalg Orla Hav (S) og Tine Smedegaard Andersen, kulturdirektør i DR. De debatterede bl.a. hvordan de offentlige midler til orkesterdrift skal fordeles rundt i landet, og hvordan man gør symfonisk orkestermusik relevant for fremtidens koncertgængere. En af konklusionerne på debatten var, at de politiske beslutninger, der tages på orkesterområdet, skal besluttes på et oplyst og kvalificeret grundlag, med respekt for orkestrene og deres arbejde. Der skal skabes nogle langsigtede og landsdækkende visioner for hele orkesterlandskabet, som kan skabe ro og arbejdsro i feltet fremover. Derfor efterspurgte panelet også at den orkestertænketank, som blev lukket ned i foråret, får mulighed for at gøre sit arbejde færdigt, så der kommer til at ligge en grundig undersøgelse af hele orkesterlandskabet i Danmark.

Fordeling af kulturkronerne

Violinist og tillidsmand i Det Kgl. Kapel deltog i debatten om fordeling af kulturkronerne i Danmark.

Orkestrene blev også debatteret var i debatten om, hvordan kulturkronerne fordeles. Alexander Øllgaard, violinist og tillidsmand i Det Kongelige Kapel talte med kulturminister Mette Bock, museumsdirektør Gitte Ørskou og kulturjournalist Niels Frid-Nielsen om, hvordan man kan gentænke fordelingen af de statslige støttekroner.

 

Alexander Øllgaard efterspurgte at politikerne ville turde at tale om kunsten og lægge en langstrakt vision for, hvad man vil med kunsten i Danmark. Altså tænke kunsten først og dernæst hvilken økonomi der skal til for at skabe den. For som han sagde:

”Når I beslutter at bygge en Storebæltsbro, lægger I en vision for en hel bro, og finder finansiering til det. I stopper ikke bare byggeriet på Sprogø, fordi der ikke er flere penge til at bygge den færdig. I bliver nødt til at overveje, hvad I vil med de danske orkestre som helhed. Og når visionen ligger klar sørge for, at vi kan gennemføre den. I stedet for at vi hvert år skal skære to procent med omprioriteringsbidraget, og langsomt udsulte orkestrene ét for ét, burde I se på hvilket orkesterlandskab I ønsker og lægge en strategi for hele orkesterområdet nu.”

Et andet emne, der blev diskuteret var bl.a. problematikken med de mange kulturhuse, hvor rigtig mange kroner går til mursten i stedet for indhold, hvilket er et stort problem for rigtig mange kulturinstitutioner. Men da mursten og indhold hænger sammen, er der måske noget i støtteordningerne der skal ændres, så drift kan støttes. I den sammenhæng blev der også talt om institutionernes øgede samarbejde med fonde og private støttegivere som tilskudsgivere.

Musikskolerne til debat

Musikskoletænketankens rapport blev offentliggjort og debatteret under Kulturmødet Mors.

Den netop udkomne rapport fra musikskoletænketanken var også til debat på Kulturmødet Mors. Rapporten er lavet ud fra den eksisterende lovgivning og kommer med en række anbefalinger til, hvordan musikskoleområdet kan videreudvikles og forbedres. En af udfordringerne for musikskolerne er bl.a. at kun 7 % af danske børn og unge vælger musikskolen. Det skyldes både økonomi og manglende samarbejde med kommunerne, samt for lidt visioner fra nogle musikskoler. Derudover er der en asynkronitet mellem musikskolerne og konservatorierne, hvor musikunderviserne stadig er uddannet i mesterlærer - én til én fremfor i holdundervisningen og samspil. Den sociale involverende dimension samspil giver et gensidigt forpligtende samvær, ligesom man oplever i en holdsport. Det er vigtigt for hvervning og fastholdelse af elever, hvilket de konservatorieuddannede musikundervisere skal være indstillet på, når de underviser.

Violinist Henrik Jansberg, der også er 2. næstformand i DMF, kommenterede, at man som konservatorieuddannet har de faglige værktøjer til holdundervisning på musikskoler – men ikke på folkeskoler. Han foreslog, at man som i Norge ansætter musikundervisere i kommunerne, som både kan varetage undervisningen i musik- og folkeskoler.

Kommunevalg i kulturens tegn

Forskellige optog, teaterstykker, bygningsværker og events flettede sig ind og ud mellem debatterne på scenerne under Kulturmødet Mors.

Til november er der kommunalvalg i landet. Her er kunst og kultur nogle af de mindst prioriterede områder, selv om man ved, at kulturudbuddet er den tredje vigtigste tilflytningsfaktor næstefter arbejdspladser og børneinstitutioner i de tyndtbefolkede kommuner. Derfor var der også fokus på netop kulturen i kommunerne og regionerne. Bl.a. blev de tværkommunal kulturaftaler i regionerne debatteret, da kulturministeren ønsker at gentænke kulturaftalerne i 2019. En aftale som har forskellig udformning i regionerne, men hvor talentudvikling og børn og unge er gennemgående temaer i hele landet. Regionerne har dog ikke noget samarbejde på tværs af regionerne, hvilket dog blev foreslået under debatten. Fx har Region Syddanmark et grænseoverskridende kultursamarbejde med Nordschleswig, som kan inspirere Region hovedstadens kultursamarbejde med Skåne i Sverige. Samtidig har de et tværkommunalt samarbejde i Sønderjylland, hvor kulturelle fyrtårne er fordelt mellem kommunerne, og ikke centreret til én by.

I Midtjylland har kulturen været kittet i et styrket samarbejdet mellem kommunerne i forbindelse med kulturhovedstad Aarhus 2017.

Men som det altid ender med kulturen er den nederst på prioriteringslisten i kommunerne, når de skal prioritere mellem skal-opgaver om fx sundhed og daginstitutioner og vil-opgaver som kulturen hører under.

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.