Ken Gudman-pris til ung cellist
10-10-2011, Nyheder
Det blev den unge cellist, keyboardspiller, sanger og sangskriver Cæcilie Trier fra Chimes & Bells, Choir Of Young Believers og Le Fiasko, der modtog den prestigefyldte Ken Gudman Prisen 2011.
Prisen, der uddeltes i et fyldt Amager Bio d. 9. oktober, gives til en musiker, der har gjort en betydningsfuld og fremragende indsats som bandmusiker eller sideman. Tidligere er prisen primært blevet tildelt ældre musikere som eksempelvis Aske Jacoby, Wili Jønsson og Klaus Menzer, men her rettede folkene bag fonden opmærksomheden mod det unge musikmiljø og gav for første gang prisen til en kvindelig musiker.
Aftenen var spækket med meget forskelligartede musikalske indslag – vilde, mærkelige og festlige indslag, ikke mindst af spændende Choir Of Young Believers, og som afslutning spillede Cæcilie med farmand Lars Trier og Røde Mor, som tog afsked med publikum ved samme lejlighed.
Tidligere prismodtagere:
Lars Skjærbæk, Wili Jønsson, Klaus Menzer, Laust Sonne, Moussa Diallo, Per Chr. Frost, Aske Jacoby.
Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.








Kommentarer fra læserne