af Michael Kjærgaard

Med fire Grammy-nomineringer til DR Big Bandet og Ars Nova Copenhagen dirigeret af Paul Hiller er dansk musik stærkt repræsenteret ved Grammy-uddelingen næste år.

DR Big Band, Paul Hillier og Ars Nova Copenhagen er alle nomineret til en Grammy.

Når de prestigefyldte amerikanske Grammy-priser uddeles næste år, kan både DR Big Bandet og koret Ars Nova Copenhagen sammen med dirigent Paul Hiller løbe med den store hæder.

DR Big Bandet er netop blevet firedoblet nomineret for pladen ’The Great Ballad Song Book’, hvor big bandet under ledelse af Michael Bojesen spiller sammen med den amerikanske trompetist  Randy Becker.

Nomineringerne til DR Big Bandet er i kategorierne bedste large ensemble, bedste solo (Randy Brecker), bedste komposition (Randy Brecker) og bedste arrangør (Peter Jensen). Grammy-nomineringen til Ars Nova Copenhagen under ledelse af dirigent Paul Hiller er for cd’en ’The Natural World of Pelle Gudmundsen-Holmgreen’ i kategorien Best Choral Performance.

Kommentarer fra læserne

Rasmus, 08-12-2011 14:26
Michala Petri er sammen med Sjællands Symfoniorkester og chefdirigent Lan Shui nomineret for albummet "Chinese Recorder Concertos" i kategorien "Bedste klassiske instrumentale solo-performance."

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.