GDC konkurs
02-02-2012, Nyheder
Cd-distributøren GDC er nu konkurs, hvilket berører rigtigt mange pladeselskaber og musikere. DMF’s selskab, Gateway Music har dog allerede en ny distributør på plads og sørger for at flytte cd’erne og få dem gjort tilgængelige igen hurtigst muligt.
Det er, som ventet, ikke lykkedes at sælge virksomheden GDC, hvorfor der nu i stedet er indgivet begæring om, at GDC bliver taget under konkursbehandling.
LÆS OGSÅ: GDC i problemer
”Heldigvis er det lykkedes Gateway at finde en ny cd-distributør, som vi regner med får distributionen op at køre i løbet af meget kort tid. Den ny distributør kræver dog, at Gateway ikke overflytter albums, der ikke længere sælger, eller kun sælger i meget begrænset omfang. Gateways digitale distribution ikke er berørt af GDC-situationen – download salget fortsætter altså uændret”, fortæller Gateway Music’s direktør Mette Ellebye-Larsen i et brev til musikerne.
LÆS OGSÅ: Debatindlæg om GDC-sagen af Jan Irhøj
”Jeg vender tilbage med nærmere oplysninger, så snart vi har fået sorteret, nedpakket og fjernet alle CD’er fra GDC’s lager. Vi brugte hele fredag på det og skal bruge hele mandag og tirsdag med. Vi håber på jeres tålmodighed, mens vi arbejder på højtryk for at finde løsninger på den situation, GDC har bragt os i,” slutter Mette Ellebye-Larsen.
Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.








Kommentarer fra læserne