af Martin Blom Hansen

En ny forskningsrapport fra Norge viser, at en alternativ afregningsmodel for streaming vil gavne hjemlige kunstnere, mens de store musikselskaber ikke vil mærke den store forskel.

Norske Clouds & Concerts, en forskerenhed under universitetet i Oslo, har kastet sig over fordelingen af indtægter på musikstreamingtjenesterne

Debatten har kørt ivrigt herhjemme, og spørgsmålet om fordelingen af streamingindtægterne har også været vendt i Norge, som har verdens mest udviklede streamingmarked. Streaming udgør 65 procent af det samlede marked for indspillet musik i Norge.

LÆS OGSÅ: Streaming: Jubel eller bekymring for dansk musik?

Forskere i gang

Et forskerhold fra ”Sky og Scene” (Clouds and Concerts), en forskningsenhed under universitetet i Oslo, har kigget nærmere på, hvordan indtægter fra streaming til kunstnere og musikselskaber vil se ud, hvis man brugte en anden fordelingsmodel end den, man bruger i dag.

Mere til lokale helte

Deres rapport er netop blevet offentliggjort på branchefestivalen South By Southwest i Austin. Den har to hovedkonklusioner: En alternativ fordelingsmodel vil overordnet ikke have væsentlig indflydelse på indtægterne til de 5.000 bedst sælgende kunstnere, og det samme gælder for de fire store musikselskaber. Til gengæld vil de hjemlige kunstnere – norske i dette tilfælde – der befinder sig blandt de 5.000 topnavne, få en indtægtsstigning på 13 procent ved en alternativ fordelingsmodel.

LÆS OGSÅ: Streaming udgør nu musikselskabernes største indtægt, men ikke alle musikeres

De to modeller

Den nuværende fordelingsmodel for streamingtjenesterne giver umiddelbart mest i kassen til de tracks, der bliver streamet mest. Det handler om at have en stor markedsandel af den samlede streamingvolumen og dermed de penge, den enkelte streamingtjeneste kan hente hos abonnenter og via reklamer. Den alternative model, som forskerne her har set på, sikrer derimod, at de penge, den enkelte abonnent bruger hver måned, går til lige præcis de kunstnere, han eller hun har lyttet til.

LÆS OGSÅ: Streamingproblematikken handler om fordeling

Samarbejde med WiMP

Forskningsprojektet er baseret på reelle lytter- og streamingtal hentet fra WiMP’s norske tjeneste i august 2012 og august 2013.

Norske tilstande

Resultatet er særligt interessant i Norge, hvor andelen af norsk musik er faldet drastisk med streamingtjenesternes indtog. Hvor norsk musik tidligere havde en markedsandel på mellem 40 og 50 procent af det samlede marked for indspillet musik i Norge, ligger tallet nu nede omkring 12 procent.

Mere fokus på lokale talenter?

Rapporten konkluderer, at med en alternativ og mere brugerrelateret afregningsmodel vil musikselskaberne givetvis gøre sig større anstrengelser for at satse på nye, lokale navne med en stærk eller voksende fanbase. Rapporten viser også, at streamingøkonomien danser rundt om de største navne. I undersøgelsen fra august 2013 er omkring 200.000 kunstnere blevet streamet på WiMP. De 5.000 mest streamede udgør 90 procent af den samlede ”streamingmasse”.

Se rapporten her

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.