af Birgitte Theresia Henriksen

Priser til folkemusikere og -sangskrivere samt til et enkelt spillested udpeget af musikerne selv til lørdagens DMA. To af modtagerne fik DMF-Live Prisen tidligere i år.

DMF's formand, Anders Laursen, overrækker prisen for Årets Folk Spillested til Folk Roskilde Lirum Larum (foto: Jacob Crawfurd)

Lørdagens Danish Music Awards Folk blev uddelt i det nyåbnede folkehus Absalon på Vesterbro i København.

To af prismodtagerne var også at finde blandt modtagerne af årets DMF Live Pris 2015. Nemlig vinderen af Årets Musiker/Sanger, Ditte Fromseier Hockings, der vandt DMF’s Live Pris 2015 som en del af duoen Fromseier-Hockings. Og vinderen af Årets Traditionspris, Tove de Fries, der vandt DMF’s Live Pris som en del af duoen De Fries & D. Beck.

Seks Danish Music Awards Folk-statuetter:

  • Årets Udgivelse: Dreamer's Circus, "Second Movement" (GO Danish Folk Music)
  • Årets Sangskriver: Rasmus Lyberth, "Alaatsinaassuseq Aquttoralugu / Nysgerrighed Som Styrmand" (Exlibris)
  • Årets Komponist: Ale Carr, "Second Movement" (GO Danish Folk Music)
  • Årets Musiker/Sanger: Ditte Fromseier Hockings
  • Årets Nye Talent: Elmøe og Hoffmann
  • Årets Traditionspris: Tove de Fries
Årets Musiker/Sanger: Ditte Fromseier Hockings (foto: Jacob Crawfurd)

Der blev uddelt to øvrige priser: Årets Folk Spillested, udpeget af musikerne, blev tildelt Folk Roskilde Lirum Larum. Tinglugiprisen gik til George Mihalache.

LÆS OGSÅ: DMF Livepris vindere uddeler Talentpris

Aftenens levende musikprogram bestod af: Micro Moon,  Lukkif, Christian Alvad og Benny Holst samt Mikael K & Klondyke. 

Stort tillykke til modtagerne af Danish Music Awards Folk 2015!

 

 


Om DMA Folk

Danish Music Awards Folk 2015 blev arrangeret af Folk Danmark (genreorganisationen for folk- og rootsmusik siden 2012) i samarbejde med og støttet af: ROSA – Dansk Rock Samråd, Danske Komponister og Sangskrivere (DJBFA), Dansk Artist Forbund (DAF) og Dansk Musiker Forbund (DMF). Konferencier Huxi Bach guidede publikum igennem en aften med uddeling af i alt otte priser.
LÆS MERE: www.folkdanmark.dk

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.