af Birgitte Theresia Henriksen

APHYXION spiller live på danske folkeskoler for at lære eleverne om melodisk dødsmetal.

På skolerne kommer APHYXION ind over både analyse af lyrik samt iværksætteri og de udfordringer som et band/virksomhed står overfor under opstarten og de første år. (PR-foto)

Det danske metalband fra Ribe har indgået samarbejde med Levende Musik i Skolen (LMS). APHYXION skal i et landsdækkende skoleprojekt introducere den melodiske dødsmetal til 8. og 9. klasser på en række folkeskoler rundt omkring i landet.

LMS ønsker at udvide skoleelevernes musikalske horisont, og i den forbindelse er APHYXION blevet bedt om at optræde med lige dele live-koncerter og undervisningsmateriale. Undervisningen foregår i workshops og kommer til at dække bredt over både danskfaglig analyse af lyrik samt fokus på bandet i en iværksætter-sammenhæng, og de udfordringer som et band/virksomhed står overfor under opstarten og de første år.

Ebbe Høyrup, der er koncertdirektør i LMS, forklarer: "Vi forsøger at give unge en nøgle bag om musikken. Om de kan lide den eller ej er selvfølgelig op til den enkelte, men jeg bliver mere og mere glad for, at vi valgte APHYXION."

 

Det store samarbejde mellem det unge dødsmetalband og LMS er stadig ved at blive planlagt ned i mindste detalje, inden turnéen begynder i slutningen af oktober.

"Vi havde bestemt ikke set den komme," siger bandets forsanger og tekstforfatter, Michael Vahl.

"Det bliver fedt. Udover at skulle spille tråd på folkeskoler, hvilket i sig selv er helt vanvittigt sjovt, arbejder vi med topprofessionelle mennesker, som vil det her lige så meget som os. Det bliver selvfølgelig et stort logistisk arbejde - og så bliver det åndssvagt hårdt at skulle spille op til tre koncerter om dagen. Men vi giver den en skalle!"

 

LMS har ansøgningsfrist for musikere hvert år den 1. november. Læs mere her:
http://www.lms.dk/ansoegning.asp 


Om LMS:

Levende Musik i Skolen (LMS) er Danmarks kompetencecenter for børn og unges møde med den professionelle, levende musik. LMS arrangerer hvert år over 2100 professionelle skole- og familiekoncerter med støttet fra Kulturministeriet og Statens Kunstfond. Målet med skolekoncerter er at skabe glæde og give musikundervisningen et løft gennem professionel, levende musik, samt at udvide danske børns musikalske horisont, og dermed sikre det fortsatte musikliv i Danmark.
www.lms.dk 

Om APHYXION: 

www.aphyxion.dk 

www.facebook.com/aphyxion

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.