af Karen Bendix

DMA Jazz blev lørdag afholdt i Huset i København, hvor jazzen blev fejret ved en dagslang DMA JAZZ-maraton.

Den nye bestyrelsesformand for Jazzdanmark saxofonisten Jesper Løvdal vendte jazzplader med saxofonisten T.S. Høeg som slut på DMA Jazz-dag.

En lang række prominente jazznavne optrådte undervejs, som priserne blev uddelt lørdag eftermiddag og aften på scenen i Huset. Og priserne gik til:

Årets børnejazznavn: Sandberg Explorer
Årets danske vokaljazzudgivelse: IKI -  "Iki"
Årest danske jazzudgivelse: Carsten Dahl - "Effata"
Årets nye danske jazznavn: Orpheus - "A Less Known Hero"
Årets danske jazzomponist: Helle Hansen - "Uncommon Ground"
Årets danske crossover jazzudgivelse:  Pasborg´s Odesa 5 - "X-tra Large"

To priser til Gatewaymusikere

To af vinderne, Årets nye danske jazznavn: Orpheus - "A Less Known Hero" og Årets danske jazzomponist: Helle Hansen - "Uncommon Ground", har udgivet deres cd’er hos DMF’s distributionsselskab Gateway. Og Gateway er da også det selskab, der udgiver flest danske cd’er på årsbasis. Derudover er jazzen et af de områder, hvor Gateway Music ser en mulighed for at hjælpe musikerne på vej videre ud i verden med deres musik, fortæller Mette Ellebye-Larsen fra Gateway Music.

Aftenen sluttede med saxofonisterne T. S. Høeg og den nye bestyrelsesformand for Jazzdanmark Jesper Løvdal, der fyrede den af som jazz-DJs.

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.