af Birgitte Theresia Henriksen

I går løb den tredje uddeling af Carl Nielsen Prisen af stablen. Opkaldt efter en af Danmarks største komponister fejrer den årlige pris musikalske talenter i alle genrer med en fællesnævner, der kredser om den lidt mere eksperimenterende musik.

Ronni Vindahl modtog to priser: Årets Internationale Gennembrud og – sammen med Mø – Årets Komponist Pop (foto: Helena Lundquist)

Det er Dansk Musikforlæggerforening, der står bag prisen, der i år gik til så forskellige navne som de unge rock/indie-talenter The Minds of 99, den klassiske komponist Bent Sørensen, popkomponisten Ronni Vindahl, komponist, skuespiller og guitarist Niels Skousen og radioikonet Jan Sneum.

SE OGSÅ: De nominerede til Carl Prisen 2015

The Minds of 99 og Ronni Vindahl & Mø blev dagens store vindere. Det unge rockband modtog priserne Årets Talent og Årets Komponist Rock in absentia, fordi de i øjeblikket er på turné.

Ronni Vindahl tog prisen for Årets Internationale Gennembrud – blandt for sit samarbejde med Kendrick Lamars. Og – sammen med Mø – landede han også prisen for Årets Komponist Pop.

”Jeg er så glad på komponisternes vegne," siger DMFF's formand Ole Dreyer.

"Det er dejligt at kunne rette fokus mod disse ofte anonyme skabende kunstnere. Nu har vi afholdt Carl Prisfesten i tre år, og den er nu en tradition, som vi glæder os til hele året. Jeg glædes ved, at vi kunne hylde de mange nominerede, og særligt prismodtagerne, tillykke til dem alle"

Vinderne er:

  • THE MINDS OF 99 - ÅRETS TALENT
  • NIELS SKOUSEN - ÅRETS TEKSTFORFATTER
  • RONNI VINDAHL & MØ - ÅRETS KOMPONIST POP
  • THE MINDS OF 99 - ÅRETS KOMPONIST ROCK
  • RONNI VINDAHL - ÅRETS INTERNATIONALE GENNEMBRUD
  • SIMON STEEN-ANDERSEN - ÅRETS KLASSISKE KOMPONIST - Stort ensemble"
  • BENT SØRENSEN - ÅRETS KLASSISKE KOMPONIST - Lille ensemble
  • JÓHANN JÓHANNSSON – ÅRETS SCORE-KOMPONIST
  • MIKKEL NORDSØ - ÅRETS KOMPONIST ROOTS
  • MAGNUS HJORTH - ÅRETS KOMPONIST JAZZ
  • LARS VOGNSTRUP - ÅRETS KOMPONIST BØRN
  • RASMUS HEDEGAARD, LUKAS GRAHAM M. FL. - "HAPPY HOME" – ÅRETS MEST SPILLEDE SANG
  • JACOB BELLENS OG FREDERIK THAAE - "MY CONVICTIONS" – ÅRETS SANG
  • JAN SNEUM – DMFFs Ærespris – Carl Prisen 2015.


Om Carl Nielsen Prisen

I 2013 stiftede Dansk Musikforlæggerforening en ny årlig pris, Carl Prisen, til komponister og tekstforfattere. Prisen er opkaldt efter komponist Carl Nielsen og uddeles til komponister indenfor rytmisk og klassisk musik.

Carl Prisen blev uddelt torsdag den 16. april i Mogens Dahl Koncertsal i København.

LÆS MERE: www.facebook.com/carlprisen 

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.