Børsen har gennemgået en række populære musikere og bands firmaregnskaber og deres eksperter vurderer, at det især er koncertindtægterne, der fortsat sikrer musikerne en fornuftig indtjening. Især Kim Larsen (12,1 mio. kr.) og Nephew (9,2 mio. kr.) skiller sig klart ud fra resten af top ti-listen. En Nephew-musiker og to eksperter forklarer hvorfor.

De øvrige navne, der ligger i top på årsopgørelserne over indtjening i 2010 er Infernal (2,1 mio. kr.) og Thomas Helmig (1,7 mio. kr.) . Herefter følger navne som Tim Christensen (1,4 mio. kr.), Anne Linnet: (1 mio. kr.), TV-2: 600.310 kr., Peter A .G. Nielsen (549.454 kr.), Nik & Jay: 548.661 kr. og Kashmir: 352.120 kr. Tallene er fundet i offentligt tilgængelige regnskaber.

Driv bandet som en forretning

Kristian Riis fra Nephew forklarer i Børsen hvordan bandet har formået at genere et så positivt resultat på bundlinjen:
"Som band i dag er det ekstremt vigtigt at drive sin forretning som alle andre virksomheder. Så ud over at skabe mere omsætning handler det om at styre udgiftsniveauet, så man har en sund forretning. Det er noget med at bo på tre-stjernede hoteller i stedet for seks-stjernede og bare nøjes med den lille tour-bus. Vi har nok en meget sund jysk tilgang til forretningen, for de penge, du bruger, kan jo ikke betale huslejen."

Branding er vigtig

Ydermere gælder det om at brande sig rigtigt, mener Kristian Riis: "Det er rigtig vigtigt at værne om brandet, have is i maven og være dygtig til at sige nej. Det er for eksempel derfor, vi ikke spiller koncerter i Danmark i år. Hvis man skal holde et niveau, der er interessant, og være et band som folk ikke bliver trætte af, så er det vigtigt at tænke langsigtet og bevare en vis eksklusivitet omkring sit brand. 2011 bliver ikke noget stort indtægtsår for os, men så gør næste år igen måske."

Kommercielle samarbejder giver penge

Sponsorater og partnerskaber er også vigtige for Nephews økonomiske fundament, fortæller Kristian Riis videre i Børsen:
"Det er et faktum, som gælder for alle musikere, at det fysiske pladesalg er faldende, og det digitale har ikke fyldt hullerne ud endnu, og det er tvivlsomt, om musikstreamingtjenesterne kommer og redder det hele for musikerne. Derfor er vi meget optagede af at arbejde med partnerskabs-aftaler og prøver at kapitalisere noget af den værdi, der findes blandt musikerne, ud fra tankegangen om at musikernes brands kan løfte andre brands som DSB og Royal Unibrew. Og så er spørgsmålet, om man på sigt kan få forbrugerne – og ikke kun de kommercielle brands – til at betale for den ekstra værdi, musikerne tilbyder. I Nephew har vi selvfølgelig overvejet, om det skader eller styrker os at arbejde med kommercielle partnere, og der er altså meget få negative ting ved det, så længe man er tro over for sin musik, sig selv og sine fans."

Forsker: Et problem på længere sigt

Fabian Holt, lektor og forsker i musik på Roskilde Universitet, mener dog at kommercielle partnerskaber på længerer sigt kan blive et problem:
"Det har været tydeligt de seneste år, at musikerne kigger i retningen af reklamer, sponsorater og brug af musik i andre erhverv for at finde nye forretningsmodeller, der kan erstatte de reducerede indtægter fra pladesalget. Og her har de store etablerede navne en klar fordel, fordi de har et brand og en status, som gør det nemmere at lave gode sponsoraftaler. Jeg er ikke i tvivl om, at publikum synes, det er helt fint, at deres yndlingsband tjener nogle penge, men jeg er spændt på, om det vil svække autenticiteten, hvis flere og flere bands begynder at tjene deres penge på reklamer og sponsorer," siger han til Børsen.

Det meste af branchen er i økonomisk krise

Henrik Marstal, musiker, forfatter og ph.d. i musikvidenskab, har en anden vurdering af situationen:
"Det er vigtigt at holde sig for øje, at den gode indtjening hos eliten af musikere ikke er repræsentativ for hele branchen, som generelt lider under at skulle genopfinde en ny måde at tjene penge på. Det er mit indtryk som producer, at der er skåret på vitale steder, og budgetterne for plader bliver mindre og mindre. Det er de allerfærreste, som kan leve af at spille musik, mange i mellemlaget skal løbe stærkere og spille mange flere koncerter for at få ting til at hænge sammen. De kommende danske musikere kan ikke leve af musikken, men må tage arbejde ved siden af," lyder hans vurdering i Børsen.

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.