af Morten Fischer

Hyldestkoncerten for DR UnderholdningsOrkester (DRUO) vidnede om musikforståelsen, dygtigheden og alsidigheden, som de snart opsagte musikere i orkestret til fulde mestrer. Publikum i alle aldre, musikere fra alle genrer og ikke mindst politikere sendte deres kærlighed og budskab om støtte til det lukningstruede orkester på scenen.

Tim Christensen

"Det er så ærgerligt, at det ikke skal være mere," sagde Tim Christensen inden hyldestkoncerten for DRUO. (Foto: Ulrik Jantzen)

SE VIDEO: Interviews med musikere fra hyldestkoncerten for DRUO

DMF's formand Anders Laursen opsummerede i pausen, at nogle ting er for store at afskaffe, selv inden for en Public Service-aftale - og her er DRUO naturligvis en af dem. Der krydses fingre, arbejdes videre for at bevare orkestret og håbet lever…

Politisk opbakning fra oppositionen

To fremmødte folketingspolitikere bakkede op om budskabet og Lars Barfoed (K) mente at hyldestkoncerten spiller en vigtig rolle: ”Den er med til at understrege, hvor bred opbakning, der er bag orkestret. Det er noget politikere trods alt lægger mærke til.”

Også DF’s Pia Kjærsgaard støtter op om bevarelsen af orkestret:

”Som DMF’s formand netop sagde, så er der ting, der er så store og vigtige at, der kan man ikke bare blande sig uden om.”
Pia Kjærsgaard

 

LÆS MERE: Flere udtalelser fra aftenen på dmf.dk

Musikere fra orkesteret akkompagnerede de mange solister på skift for et begejstret publikum i alle aldersgrupper i et stuvende fyldt Store Vega. I videoen udtaler en række af de medvirkende sig den forestående lukning:

Søs Fenger: "Vi mister et spændende og dynamisk orkester," fastlog Søs Fenger mens rapperen Per Vers ærgrede sig over 75 års historie går tabt:

"Det magiske, historien og fællesskabet, som det orkester har bygget op kan aldrig komme igen."
Per Vers

 


Tim Christensen med stor ærefrygt

Hyldestkoncertens finale blev varetaget af Tim Christensen, hvis sange fik en helt ny orkestral iklædning: "Det er med stor ærefrygt, at man som musiker spiller med et så stort orkester," sagde han inden koncerten. Blandt de nyere navne, der demonstrerede bredden i DRUO’s virke var rapduoen Klumben & Raske Penge, som i den grad mener, at der skal være plads til det unikke orkester:

”UnderholdningsOrkestret laver bare noget, som ingen andre orkestre kan," sagde Rasmus Poulsen (Raske Penge)

 

Kollegaen Klumben supplerede: ”Det er ærgerligt, at hele bare handler om penge og at dette er den nemmeste måde at spare på lige nu.”

Mads Langer: Forfærdeligt trist

Tre af de yngre rocknavne på plakaten var enige om det triste i spareøvelsen, hvilket Mads Langer udtrykte: "Der er forfærdeligt trist, at et unikt projekt som UnderholdningsOrkestret skal skæres væk."

Turboweekends Silas Bjerregaard sagde: "Det er ufatteligt trist, at der bliver skåret lige netop dér, hvor man i Danmark kan mødes fra de forskellige stilarter." Mens Steffen Westmark (The Blue Van) også var stærkt utilfreds med lukningsplanerne: "Det er bare ikke i orden, når der bliver skåret i det her."

Kommer til at mangle en samlende faktor

Operasangerinden Tuva Semmingsen er enig i, at musiklivet kommer til at mangle en samlende faktor:

"Vi kommer til at mangle den her brobygning mellem genrerne,"
konkluderede Tuva Semmingsen.

 

I den folkelige ende af musikverdenen betegnede Birthe Kjær situationen tilsvarende med ordene: "Danmarks Radio bliver en smule fattigere musikalsk."

LÆS MERE: Flere udtalelser fra aftenen på dmf.dk

En mærkelig, mærkelig disposition

Cæcilie Norby formåede på aftenen sammen med orkestret at spille både poppet jazz og mere eksperimenterende syrede passager:

Cæcilie Norby om DRUO: "De formår, at spille det hele og forstå musikken."

”De formår, at spille det hele og forstå musikken. Derfor er lukningen en mærkelig, mærkelig disposition.” Med på guitar under koncerten var allestedsnærværende Ole Kibsgaard, som sætter stor pris på orkestrets formåen: ”De kan frasere rytmisk musik på den rigtige måde. Det er et orkester, der kan 'cross over' mellem rytmisk og klassisk musik.”


Om koncerten

Spillestedet Vega lagde 26. oktober lagde sal til hyldestkoncerten for DRUO, der er varslet lukket pr. 2015 af sparehensyn. Dansk Musiker Forbund arrangerede sammen Dansk Artist Forbund denne hyldest med en bred vifte af danske musikere og kunstnere, der repræsenterer den mangfoldighed af stilarter som kendetegner DRUO.

LÆS MERE: Flere udtalelser fra aftenen på dmf.dk

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.