Henrik Dam Thomsen er en af Danmarks førende cellister. Sammen med filmkomponisten Jørgen Lauritsen og tonemester Kristian Eidnes Andersen var han vært på en ArtLab workshop på Zentropa, hvor der blev sat fokus på strygerlyd til filmmusik. MUSIKERENs grejredaktion var med på sidelinjen og fik svar på en masse spørgsmål

Henrik Dam Thomsen og Jørgen Lauritsen arbejder koncentreret i Zentropas Mainstream Studio.

Henrik Dam Thomsen har siden 1999 har han været 1. solocellist ved DR Symfoniorkesteret og har et alsidigt virke, bl.a. som solist, kammermusiker og underviser på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor han også er uddannet fra.
Som solist har han optrådt med flere danske symfoni- og kammerorkestre og har medvirket på utallige indspilninger.

”Ofte sidder jeg som musiker tilbage i lydstudiet med en fornemmelse af, at bare en lille smule bedre forståelse begge veje, ville kunne åbne op for endnu bedre resultater,” siger Henrik Dam Thomsen.
Det er en af baggrundene bag ArtLab-workshoppen, der blev afholdt på Zentropa.

Henrik Dam Thomsen driver sit eget Lamy Studio. ”Men jeg har også et tæt samarbejde med tonemester Kristian Eidnes Andersen i Mainstream, senest omkring filmene Klovn og Melancholia.”

Triers tonemester

Kristian Eidnes Andersen. Foto: Nils Harbo

Mainstream Studio ligger i Filmbyen i Avedøre og er en del af den danske filmkoncern Zentropa. Mainstream er en af de største lydfaciliteter i Skandinavien med 12 lydstudier, heraf 2 mixbiografer, Foleystudie og ADR studie.

Når man bliver vist rundt, virker det hele som en blanding af høj international standard og hippieånd; med et stænk af den anarkisme, man ofte forbinder Zentropa og den kontroversielle leder Peter Aalbæk Jensen med. Det understreges bl.a. af den rustikke af barak-stemning, der hersker i den gamle kaserne.

Tonemester Kristian Eidnes Andersen har lavet lyd til et hav af internationalt anerkendte filmproduktioner, herunder Lars von Triers film Dancer in the Dark, Dogville, Melancholia og Antichrist og arbejder sideløbende nu også som komponist, ligesom Jørgen Lauritsen, der var tredje underviser på workshoppen

Studio Strings - gode råd

Der lyttes intenst til indspilningerne. Fra venstre komponist Keld Haaning Ibsen, tonemester Kristian Eidnes Andersen og Henrik Dam Thomsen. Foto: Nils Harbo

Deltagerne på kurset var yngre komponister som Keld Haaning Ibsen og Johanne Andersson, der fik deres musik indspillet af Stine Hasbirk Brandt (bratsch), Tue Lautrup (violin) og Henrik Dam Thomsen selv.

Jørgen Lauritsen er en erfaren orkestrator og han gav et hav af gode råd videre til deltagerne.

 

HENRIK DAM THOMSEN

Foto: Lisbeth Holten

Henrik Dam Thomsen er født i 1974. Siden 1999 1. solocellist ved DR Symfoniorkesteret, derudover et alsidigt virke som solist, kammermusiker og underviser på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, hvor han også er uddannet fra. Som solist har Thomsen optrådt med flere danske symfoni- og kammerorkestre. I 2006 havde han sin debut i Japan, da han optrådte som solist med New Japan Philharmonic Orchestra i Tokyo. Hans solo-CD med værker af Zoltán Kodály og Benjamin Britten blev nomineret til en Danish Music Award. Henrik Dam Thomsen har også spillet i crossover-ensemblet Mad Cows Sing og i Copenhagen Cello Quartet spiller han sammen med Morten Zeuthen, Toke Møldrup og Jacob Kullberg. Henrik Dam Thomsen har eget studio og medvirker på ca. 25 produktioner årligt.

Henrik Dam Thomsen svarer på 5 skarpe

Hvorfor er strygere så brugt i filmmusik?

Klangen af ægte strygere kan ikke laves elektronisk. Man er heldigvis ikke engang tæt på og strygerlyden er på den måde med til at give musik siden et autentisk præg. Samtidig findes der mulighed for at forfølge en masse effekter med strygere og på den måde understøtte stort set alle dramatiske virkemidler på film. Celloen udmærker sig ved at have et meget stort register, hvor den både repræsenterer bassen, tenoren, alt og sopranen, når man sammenligner med den menneskelige stemme.

Hvad er det vigtigste erfaring du har gjort dig, mht. strygere og musikindspilning?

Et godt råd er at skabe en god dialog omkring projektet. Komponisten eller produceren bør tage kontakt til en musiker, man er fortrolig med, i god tid og gennemgå materialet. Lad dernæst gerne den musiker stå for at hyre de andre musikere. Det er en kæmpe fordel at musikerne er vant til at arbejde sammen.
 

Du har selv et studie. Hvad bruger du det til?

Det at arbejde alene i et studie giver bedre muligheder for at arbejde kreativt. Jeg kan også finde på at spille på violin og bratsch, hvilket er noget jeg foretrækker at gøre inden for hjemmets 4 vægge! Det er også en fordel at man har en fast mikrofonopstilling som er sikker og gennemprøvet. Endelig er det rart en gang i mellem ikke at skulle ud af døren med cello på ryggen for at arbejde.
 

Hvilken software bruger du i dit studie?

Jeg bruger Protools (Digi 003) og en GA Project PRE-73 preamp. Da jeg ikke selv mixer, har jeg ikke investeret i dyre plug-ins.

 

Hvad er dine favoritmikrofoner i studiet?

Jeg har et sæt Neumann KM 184, som jeg er glad for, men ville ikke have noget i mod at opgradere til Schoeps, Brauner eller DPA.

 

 

JØRGEN LAURITSEN

Foto: Thomas Tolstrup

Jørgen Lauritsen er uddannet fra både de rytmiske og klassiske konservatorier og har studeret bl.a. i USA. Siden starten af 90’erne har han arbejdet med store orkestre. Både som komponist, arrangør, dirigent, producer og på denne måde leveret musik til film som ”Strings”, ”Lærkevej” og ”Jagten” og tv-serier som ”Den som dræber” og ”Trio van Gogh”. Lauritsen arbejder også for teatre og har orkestreret filmmusik for bl.a. Nordisk Film, Obel Film, Grasten Film, Nimbus Film samt DRs ensembler og landsdelsorkestre.

Jørgen Lauritsen svarer på 5 skarpe


Hvorfor er strygere så brugt i filmmusik?

Strygerne kan noget helt særligt, som alle instrumenter i øvrigt. Strygerne rummer uendeligt mange muligheder – fra det allermest intimt stille til det overvældende pompøse. Klangen blander formidabelt med andre lydkilder, for eksempel som baggrund til en dialog scene. Dér er det så op til komponist/orkestrator at undgå de største Disney knapper. På den anden side skal vi heller ikke være bange for at hjælpe dramaet undervejs, det er faktisk musikkens fornemste opgave. Synes jeg. Jo bedre vi kender muligheder og nuancer, jo bedre kan vi bruge strygerne i vores egen musik.

 

Hvordan bliver man filmkomponist?

Ved at øve sig. Jeg er træt af den her “alle der har en guitar, kan osse lave musik til film”. For at være filmkomponist er akkurat lige så krævende som at lære et instrument. I princippet kan alle købe noget udstyr og trykke på “start”. Men derfra og så til at rigtig kunne fortælle en historie – dér er mange, mange timers øvning. Allerførst skal man trives med at samarbejde, der er andre med lige så stor indflydelse på musikken som én selv. Instruktøren for eksempel. Dér nytter det ikke at blive såret/mut/træt, det er en del af jobbet at få tingene til at spille sammen. Så gå ud og lav en masse musik til noget film. Eller TV. Fyr løs, gør dine egne erfaringer.

 

Hvad er den vigtigste erfaring du har gjort dig, mht. komposition og arrangement af filmmusik?

At blive ved med at arbejde. Se nogle flere film. Snak med venner om det, sådan virkelig nørdet. Hvorfor begynder musikken dér – hvorfor stopper den dér? Hvor kommer den stemning fra? Hvordan virker den overgang? Hvorfor følger de ikke klippet? Og finde ud af hvilke film du selv kan li; det er sikkert dem du ser flest af og så er det dem du kender bedst. På den måde får du lidt efter lidt dit eget sprog/din egen tone. Og så kan du formulere dig. Det har for mig været det største – at finde vejen med min musik. Inklusiv en milliard fejlskud, skitser, forsøg, ærgrelser, sejre, indspilninger, osv, osv!

 

Hvad er de vigtigste erfaringer du har gjort dig, mht. musikindspilning i forbindelse med filmmusik?

At være tro overfor rammen. Selvom du har alle tekniske muligheder, er det guld værd at beslutte hvad rammen er – og så blive der. Stravinskij sagde “giv mig rammer, så kan jeg udfolde mig”. Det synes jeg er godt formuleret. Vælg et “orkester” og komponer musikken dertil.

 

Har du et godt råd?

Keep it simple. Selvom ”simple isn’t easy”! Et instrument kan beskrive hele verden, bare man fordeler sine toner, pauser og dynamikker rigtigt. Eller et kæmpeorkester kan beskrive den mest delikate intimitet. Det gælder om at kende sine virkemidler. Det er primært at fortælle historier der interesserer mig, der hvor musikken spiller sammen med andre kunstarter og fortælleformer. Som fx i teater eller film. Her har jeg det privilegium at arbejde med rigtig dygtige folk både i DK og udlandet. Det er jeg meget glad for. Og synes det er sjovt, når tingene lykkes. At komponere/orkestrere for alle mulige kombinationer af musikere er simpelthen skide skægt! Men det er ikke nødvendigvis det største ensemble, der giver den største oplevelse.

De rigtige mikrofoner til strygerlyd

Den tyske Schoeps-mikrofon klarede sig ret godt i mikrofontesten. Her ses et Colette-sæt med MK21-kapslen, der har en bred nyrekarakteristik.

I forbindelse med workshoppen foretog deltagerne et eksperiment, hvor man testede fem gode kondensatormikrofoner med nyrekarakteristik og tre stormembransmikrofoner, samt en miniaturemikrofon fra DPA.

Cellisten Henrik Dam Thomsen spillede det samme lille stykke musik med alle mikrofoner, for derefter at spille noget i det dybe og det høje register. Det blev optaget af tonemester Kristian Eidnes Andersen på Zentropa og sammenlignet.

 

Her følger Henrik Dam Thomsens korte personlige vurderinger af de medvirkende mikrofoner:

Se Electronics SE4 st

Et billigt mikrofonsæt, der lyder overraskende godt. Dog er der en smule "loudness" fornemmelse. Mikrofon virker en lidt "hjulpet" i både top og bund og fremstår ikke helt autentisk. Virkelig god til prisen, der er ca. 4.300 kr. pr. sæt

 

Schoeps MK21

Klart bedste nyremikrofon i testen. Meget lækker og ærlig lyd. Dog en anelse farvet. Pris: ca. 12.000 kr.

 

Neumann KM 184

Da jeg i sin tid selv skulle købe mikrofon, opfatter jeg denne som et godt og billigere alternativ til Schoeps. Samme egenskaber, men har dog ikke helt samme brillians. Pris: ca. 5.500 kr.

 

Sennheiser MKH 40 P48

Denne mikrofon kunne ikke følge med de andre. Den lyder mørkt og unuanceret. Pris: ca. 9.900 kr.

 

Brauner Phantera Basic

Kristian E. Andersens egen Brauner bliver på en måde test-vinderen. Den klinger smukt og naturligt i alle registre. Det er en dyr stormembransmikrofon, men dog Brauners billigste model. Pris: ca. 11.000 kr.

 

Neumann U87

Klinger flot, men farver klangen en smule for meget. Pris: ca. 18.000 kr.

 

DPA IMK 4061

Mikrofonen er en clips-mikrofon i DPAs miniature instrumentserie. Den er ikke meget større end et knappenålshoved, men lyder forbløffende godt og har en meget klar karakter. Jeg har ofte denne mikrofon siddende på celloen, da den er rigtig god at mixe ind sammen med andre mikrofoner. Super til live forstærkning af strygere. Pris ca. 3.500 kr.

Links:

Henrik Dam Thomsen indspiller og tester - her med en Brauner mikrofon. Foto: Nils Harbo

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.