af Martin Blom Hansen

Sommeren 1970: Forfatteren Peter Øvig Knudsens første bind af ”Hippie” er Danmarkshistorie for fuld wah-wah pedal. Thylejren var langt mere end bands på en scene, men det var musikken, der samlede flipperne på den bare mark.

Thylejren i 1970 var ikke en musikfestival som Woodstock året før eller den første spæde festival i Roskilde året efter. Den 74 dage lange sommerfestival på en mark i Frøstup var et forsøg på at skabe et nyt samfund på bølgen af det flower power- og ungdomsoprør, der havde sat 60’erne på den anden ende. Thylejren var en hippiedrøm og et kæmpe kreativt værksted. Det var også et kulturclash mellem fuldtidsskæve drømmere og benhårde politiske aktivister. Og det var et socialt eksperiment, der satte eftertrykkelige spor i eftertiden.

De danske hippier

Peter Øvig Knudsens bog ”Hippie”, der udkommer i dag, 27. oktober 2011, er første bind ud af to om den danske udgave af hippiebevægelsen. Den strækker sig fra det skelsættende år 1967 og det danske ungdomsoprørs bløde sider og frem til Thylejren i 1970. Bogen beretter indgående og detaljeret om Thylejrens tilblivelse og tiden frem til dagene lige før en gruppe lejrdeltageres berygtede besættelse af Hjardemål Kirke. Selve aktionen og hippiebevægelsens aftryk på 70’erne skriver Peter Øvig om i andet bind, der udkommer i 2012.

Musikkens rolle

Selv om Thylejren ikke var en decideret musikfestival, var musikken det store samlingspunkt. Naturligvis, for 60’ernes musikboom var selve kernen i ungdomsoprøret. Dels var der tale om en sommereksport af det meget aktive københavnske miljø, hvor nye grupper konstant var dukket op på steder som Klub 27, Galleri 101 og Farvergade 10. Og dels var det at spille og jamme sammen ganske enkelt måden at være sammen på og udtrykke sig på. Musikken var, med et mere nutidigt udtryk, 24/7 mellem grantræer og høj himmel i Thylejren. Det kan denne artikels skribent bevidne – jeg var der selv i små 14 dage som 15-årig knægt med åbent sind og meget store øjne og ører.

Tablaer fik klø

Lydsporet kørte konstant. Hvad enten det var grupper som No Name, Alrune Rod, Kajs Camping, Blue Sun, et meget ungt Gnags og et lige så ungt Gasolin’, der stillede op på den rå træscene midt på græsarealet i centrum af lejren, eller det var et sammenrend af spillelystne lejrdeltagere, der jammede løs i et telt eller ved en bålplads og tævede tabla og træguitar til solen stod op. Eller det var Tømrer-Claus, der holdt en pause med at sælge leverpostejmadder i sin bod, hvor hans Marshallkabinet gjorde det ud for disk, og satte stikket i og spillede lystigt på elguitaren.

Gør det selv

”Musikken var med til at bære budskabet om peace, love and understanding frem og var en samlende faktor med masser af fester og så videre. Det med at gøre det selv var en del af bevægelsen. Spil din egen musik, sy dit eget tøj. Der var jo ikke et telt, hvor der ikke sad nogen og spillede guitar. Der var Dans Tetelt – eller Secret Service-teltet, hvor folk sad og hamrede i en skuffe med guitarstrenge… i virkeligheden var meget af den musik, der foregik rundt omkring i lejren lige så musikalsk interessant som det, der foregik på scenen. Der havde jo været masser af beatmusik årene forinden, men den nye musik var stadig i støbeskeen, og folk var meget åbne over for at jamme med hinanden og prøve nye ting af,” siger Tømrer-Claus.

16 timers ny musik

Tømrer-Claus (Claus Pedersen) var med hele vejen på den 74 dage lange Thylejr. Han blev efterfølgende en væsentlig skikkelse i det danske rockmiljø, var med i Skousen & Ingemanns konstellation Musikpatruljen, senere med blandt andre Monrad & Rislund, Dan Turell & Sølvstjernerne og længere fremme i tiden med trioen Dream City. Sideløbende har han skabt lydstudiet, pladeselskabet og forlaget Karma Music, der har haft ganske vigtig rockhistorisk betydning med fokus på dansk rock fra hippietiden. Tømrer-Claus optræder ikke blot som en af de mange kilder i Peter Øvigs bog, men har tilmed komponeret hele 16 timers ny musik til lydbogsudgaven. En bedrift, der så vidt vides ikke er set før i lydbogsverdenen. Musikken er skabt til hvert enkelt kapitel og gengiver stemninger og lyd fra dengang – fra heftig elspade til citar og småtrommer. ”Det svarer til at lave musik til syv-otte film,” som Tømrer-Claus siger.

www.hippienu.dk