af Anine Fuglesang

Så skal du uploade din musik inden 31. januar kl. 12.00.

Katinka er et af de navne, der er nået rigtig langt efter at have vundet KarriereKanonen i 2015 (Foto: Anders Bachmann/Smukfest, 2015).

Vil du følge i fodsporene på navne som Katinka, The Eclectic Moniker, Sherpa og The Minds of 99? Vil du gerne spilles i radioen, spille på SPOT Festival og Smukfest og få skræddersyet talentudvikling til dig og dit band? Så er det nu, du skal rykke.

Traditionen tro skydes KarriereKanonens talentudviklingsprojekt i gang, og juryen sidder atter klar til at udvælge 12 dygtige navne, der skal udgøre KarriereKanonen 2019 og dermed spille på dette års SPOT Festival i Aarhus.

Hvad gør jeg?

Opret en kunstnerside på www.dr.dk og upload din musik inden d. 31. januar 2019. (Al musik uploadet mellem 1. februar 2018 og 31. januar 2019 er i betragtning til at deltage i KarriereKanonen 2019.)

De 12 udvalgte modtager rådgivning om deres musik fra forskellige branchefolk og får deres egen showcasekoncert på SPOT festival. Efter SPOT går otte navne videre til finalen på Smukfest til august, og i månederne op til denne koncert gennemgår de et mere fokuseret forløb med Bandakademiet. Efter finalen på Smukfest bliver der kåret tre vindere, der udover airplay på DR’s radiokanaler også vinder et skræddersyet talentforløb.

Hvem de 12 udvalgte navne er, bliver offentliggjort i marts 2019 på P3 og P6 BEAT, dr.dk/kanon og KarriereKanonens Facebookside.

Læs mere her

”KarriereKanonen så os”

En af de tre vindere i KarriereKanonen 2018 var duoen Sherpa bestående af Carsten Sherpa Eliassen og Tore Nissen.

Da MUSIKEREN sidste år talte med dem om at deltage i og vinde KarriereKanonen udtalte de blandt andet:  

KarriereKanonen var lige det vi manglede. Vi har begge været i branchen i noget tid og har haft forskellige samarbejdspartnere på kryds og tværs, men folkene bag KarriereKanonen kunne for alvor se, at vi havde fat i noget.

 

Læs hele artiklen her 

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.