af Martin Blom Hansen

Det danske musikliv og DR har lige siden Statsradiofoniens start i 1925 været tæt forbundne. I en bog om DR og musikken punkterer en række forskere myter om DR og lægger fakta på bordet om musikkens afgørende rolle hos mediemastodonten.

Det danske musikliv og DR har lige siden Statsradiofoniens start i 1925 været tæt forbundne, beskriver en række forskere om musikkens afgørende rolle hos mediemastodonten.

Vidste du, at Danmarks Radio lod Elvis Presleys prægtige stemme trænge igennem radioapparaterne i de danske stuer allerede 12. december 1956? Det skete i en radioudsendelse om fænomenet Elvis, og hvor hele syv Elvis-sange blev afspillet. Rock ’n’ roll var med andre ord ikke forbuden frugt, som lytterne ikke rigtig fik lov at smage i 1950’erne.

“Der har været en fortælling om, at Danmarks Radio ikke spillede rock ’n’ roll, før P3 kom til i 1963. Det er ikke rigtigt,” fortæller Morten Michelsen. Lektor på Musikvidenskab, Københavns Universitet.

Han er hovedredaktør på bogen ”Stil nu ind… Danmarks Radio og musikken”, som han og en række øvrige forskere har bidraget til. Bogen, som udkom i foråret 2018, er faktisk den første af slagsen – altså en fagbog, som fortæller den specifikke historie om forholdet mellem DR og musiklivet. Vel at mærke med fokus på musikradioen, altså radiomediet og musikken.

Elvis-historien er et eksempel på, at forfatterne bag bogen er med til at revidere opfattelsen af, hvordan DR – som hed Statsradiofonien i begyndelsen og senere Danmarks Radio – har ageret i forhold til musikken, og hvilken rolle musikken har spillet i hele opbygningen af DR gennem årtierne. Forfatterne har haft adgang til et mangfoldigt kildemateriale, som ikke tidligere har været nærstuderet.

“Mange skriverier gennem tiden har givet et indtryk af, at Danmarks Radio kun har været bagstræbende og ikke spillet noget nyt på noget tidspunkt. Det er ikke korrekt,” siger Morten Michelsen.  

Klassisk eller let musik

En anden myte handler om Statsradiofoniens rolle i forhold til musikopdragelse og kulturel dannelse.

“Det bliver ofte fremhævet, at Danmarks Radio i de tidlige år kun spillede klassisk musik. Men omkring 85 procent af den musik, der blev spillet i Statsradiofoniens unge år (fra 1925, red.) tilhørte den lettere musik, som man kaldte det dengang. Den lettere musik var operetter, Johan Strauss, caféorkestermusik og lignende. Altså ikke klassiske værker af eksempelvis Mozart og Beethoven,” forklarer Morten Michelsen.  

Radio var tænkt som telefonkoncerter

“Ser man på de tidlige år, kan man generelt sige, at Statsradiofonien i høj grad afspejlede det, der kom ude fra samfundet. Man havde pludselig en masse nye teknikker med radioen, og så fyldte man det eksisterende ind i disse teknikker,” siger Morten Michelsen.

I bogens afsnit med titlen “Radioen samler musiklivet” hedder det blandt andet:

“I radioen forenedes mange former for musik, og alt blev udsendt live. Musikken hentede man fra mange forskellige sammenhænge, og derfor fik radio med sine nye kombinationer af musik både direkte og indirekte indflydelse på musiklivet.”

 

Et andet sted i bogen skriver forfatterne om hele grundideen med radioen. Da den statsdrevne radio blev oprettet i 1925, blev den set som en vigtig kulturbærende institution med egne kunstneriske visioner. Og man opfattede ganske enkelt radioen som en musik- og koncertinstitution.

“Selve ideen om radiofoni var båret af musik. De første tekniske forsøg med radiotelefoni, som det blev kaldt, blev simpelthen annonceret som telefonkoncerter, og de bestod netop af transmissioner fra koncertsale rundt om i Europa.” (side 33 i bogen).  

 

En arbejdsplads for orkestermusikeren

Radiosymfoniorkestret (i dag DR SymfoniOrkestret) blev oprettet i 1925. Først med ganske få musikere, men snart voksede det betragteligt. Orkestret, som i dag har 106 musikere ansat, har lige siden starten været et flagskib for DR. Det har også været arbejdsplads for utallige musikere. I 1939 kom Underholdningsorkestret til, og kor og orkestre har hele vejen igennem været et bærende element for DR som kulturinstitution. I dag fungerer ensemblerne som vigtig branding for DR, mener Morten Michelsen.

“Ensemblerne har en enorm symbolsk betydning, og de har en væsentlig funktion i musiklivet og kulturlivet som sådan. Og DR er landets største arbejdsplads for musikere – også selv om UnderholdningsOrkestret er ude af DR-regi,” siger han.

 

Landsdelsorkestrenes fødsel

Bogen fortæller også den interessante historie om, hvordan en heftig debat om København kontra provinsen, som ikke er en ny diskussion, må man erkende, førte til oprettelsen af Aarhus By-Orkester (det senere Aarhus Symfoniorkester), som turnerede i Jylland og blev transmitteret i Statsradiofonien. I 1938 drejede det sig om 16 koncerter. Kombinationen af radiotransmission, teatre i provinsen samt kommunal interesse førte i 40’erne til dannelsen af yderligere symfoniske orkestre i Aalborg, Odense og Sønderborg.

Landsdelsorkestrenes fødsel var således tæt bundet sammen med Statsradiofonien og ønsket om at bruge den nye teknologi til at tilbyde borgerne mere musik.  

Kampen mellem det lette og det seriøse

Bogen fortæller også historien om, hvordan to sider af musikkens verden voksede ind i Statsradiofonien. På den ene side den såkaldt seriøse tilgang med den klassiske musik som bærende element, og på den anden side de lettere og folkelige genrer, som med Underholdningsafdelingens oprettelse i 1949 blev nagelfast inventar i institutionen.

“Det meste af tiden har de to – Musikafdelingen og Underholdningsafdelingen - levet side om side og accepteret hinanden. Der er rent faktisk blevet brugt rigtig mange penge på underholdningsmusikken. Helt fra starten har det været meningen både at have det fine og dannende og det mere underholdende. Det sjove ved det er, at det kun er det fine og dannende, man har snakket og skrevet om. Man har simpelthen ikke snakket om alt det andet,” siger Morten Michelsen.

 

Mere balalajkamusik

Bogen fortæller om en spøjs brugerundersøgelse i 1929. Her kunne lytterne udfylde et spørgeskema og sende det ind sammen med deres licensafgift. Mange af rubrikkerne handlede om musikken i radioen, og man kunne krydse ønsker af ved forskellige kategorier. Resultatet af ”Balalajka-undersøgelsen”, som den kom til at hedde, gav datidens Radioråd rynker i panden. Et flertalt af lytterne ville have mere mandolin-, balalajka- og harmonikamusik, mere gammel dansemusik – og mindre opera og symfonisk musik.

“Da man fik resultaterne af undersøgelsen, sagde man dels, at det vidste man sådan set godt, og så prøvede man at lade som om, at Statsradiofonien overhovedet ikke reagerede på den. Det var på sin vis sandt, for man lavede ikke en ny undersøgelse før i 1950 eller deromkring. Men kigger man i detaljerne og ser på, hvad der blev sendt efterfølgende, så reagerede radioen faktisk på det, og der var eksempelvis langt mindre opera i radioen efterfølgende,” fortæller Morten Michelsen.  

 

Avantgarde og hitlistemusik

Historien om musikradioen i DR er også historien om, at radioen både understøttede avantgarde og pop. Hitlisterne, P3, underholdningsmusikken og så videre har inden for Danmarks Radios vægge levet side om side med jazz, eksperimenterende ny musik og det vildeste avantgarde.

“DR har hele tiden har haft anti-kommercielle argumenter. Og samtidig har man hele tiden lavet reklame for musik. DR talte ofte om de store idealer, og så var der en del af praksis, som var helt anderledes. DR gjorde fantastisk meget for avantgardemusikken i 60’erne og 70’erne – både inden for jazz og klassisk. Især har man understøttet interessante komponister, der kom frem på det tidspunkt. Bestilt værker, betalt uropførelseshonorar og så videre. Det har betydet meget for den del af musikmiljøet. På den anden side har man haft hitlisterne og den kommercielle musik, som har været en slags reklame for pladeselskaberne – og som også har haft en stor betydning for den del af musikbranchen,” siger Morten Michelsen.

 

Folkets vilje eller…

I dag er DR præget af den musikstyringsfilosofi, der havde sit indtog i starten af 90’erne, mener han. Og som måske i virkeligheden er en meget forsinket reaktion på Balalajka-undersøgelsen fra 1929.

“Man laver radio på lytternes præmisser. Eller det man tror, lytterne gerne vil have. Man har Birthe fra Vejle som idealtype på en lytter, og man opdeler publikum i alle mulige segmenter, man prøver at ramme så præcist som muligt. Den grundlæggende tankegang er, at i stedet for at have høje og flotte idealer om at oplyse befolkningen, gælder det om at servicere og i sidste ende om at underholde. Det betyder ikke, at formålet med at oplyse er forsvundet. Men det betyder, at den grundlæggende tanke i forhold til planlægningen af musikradioen har ændret sig rigtig meget. Det er det, man bruger musikstyringen til. Man har et ideal om at give folk det, de gerne vil have,” siger Morten Michelsen.    

Faktaboks

”Stil nu ind… Danmarks Radio og musikken”

Af Morten Michelsen, Iben Have, Anja Møller Lindelof, Charlotte Rørdam Larsen, Henrik Smith-Sivertsen (redaktion). Bidrag fra i alt 12 universitetsforskere. Udgivet foråret 2018.

Find bogen her

Hvad var navnet?

  • Radioordningen (1925–1926)
  • Statsradiofonien (1926–1959)
  • Danmarks Radio (1959–1996)
  • DR (siden 1996)      

Læs musikernes reaktion på DR's beslutning om at lukke P6, P7 og P8 i 2020 her

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.