Det kan skabe større ligeløn mellem kønnene, hvis vi taler højt om vores løn. Sådan lyder det i en opfordring fra 38 fagforbund i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag d. 8. marts.

(Foto: Haley Powers)

Selv om vi skriver 2018, bliver forskellen mellem kønnene desværre tydelig, når vi skæver til lønsedlerne.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik tjener kvinder i gennemsnit 13,2 procent mindre end mænd. Og selv når mænd og kvinder har lige lange uddannelser, tjener mændene både 10, 20 og op mod 30 procent mere i løn end kvinderne. Det er et problem.

38 fagforbund er derfor gået sammen om at lancere en kampagne under hashtagget #DelDinLøn. I denne forbindelse er der også lanceret en Facebookside for at skabe mere debat om lønåbenhed og viden om emnet.

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.