af Karen Bendix

Ny nordjysk musikpris er stiftet af Det Musiske Hus og Royal Beer.

Toneværk er en musikpris, der skal hylde musikkens aktører i Nordjylland. (Arkivfoto: Karen Bendix)

Musikprisen Toneværk er en ny musikpris stiftet af Det Musiske Hus og Royal Beer.

Prisen uddeles til musikere, branchepersoner, arrangører eller personer i musikkulturen, der gennem deres virke har arbejdet for at styrke den rytmiske musik i Nordjylland. Det kan være på områder som foreningsarbejde, tourneer, udgivelser, communities, journalistik, blogging, politik og talentarbejde.

Lige nu er der mulighed for at indstille kandidater til prisen. Kender du en musiker eller en person fra musikmiljøet, som er med til at styrke det nordjyske musikmiljø, så skriv en begrundelse til dommerkomiteen, der består af fagpersoner fra Det Musiske Hus, Royal Beer, musikorganisationer, musiksmiljøet og musikere.

Prisen bliver uddelt på rockfestivalen WATERLINE, der afholdes i Arena Nord i Frederikshavn og er på 20.000 kr. Deadline for indlevering af kandidater er den 1. marts kl. 12.00. Kandidater skal indsendes på mail med kontaktoplysninger og begrundelse til tonevaerk@remove-this.arenanord.dk

Læs mere her

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.