af Yamaha

Med Line 6 Helix indfries drømmen om at have hele setuppet i én pedal uden at gå på kompromis med hverken kvalitet eller spilbarhed.

Multieffektpedaler har vi haft i mange år, og allerede i begyndelsen af 00'erne lancerede Line 6 den klassiske nyreformede multieffekt "Pod". Den var kompakt og indeholdt mange effekter til pengene, men den var ikke et alternativ til et seriøst pedal-board. Vi spoler frem til i år, hvor Line 6 Helix blev lanceret, og den er beregnet til professionelt brug.

"Vi spillede på Sweden Rock i sommer for et publikum på 15000. Det er en kræsen forsamling, hvoraf mange selv er musikere. Flere komplimenterede min lyd og spurgte til hvilken forstærker, jeg brugte. De troede, jeg havde en forstærker bag scenen, men pedalen på scenengulvet er hele mit rig.", siger Olof Mörck som er guitarist i metalbandet Amaranthe.

Siden bandet udgav sit første album i 2011 har de været på landevejen mere eller mindre konstant. I oktober kommer den fjerde plade og bandet viser ingen tegn på at gå i stå. "Vi spillede mere end 100 gigs med den første plade", siger Olof Mörck, "og vi kan have omkring 200 rejsedage om året. Når man spiller på mange forskellige festivaler, bliver det et logistisk helvede at flytte rundt på et større setup, så for et par år siden begyndte jeg at lede efter en enklere løsning."

 Olof Mörck har testet forskellige multieffekt-løsninger i årenes løb, men de har enten ikke lydt godt nok, eller ikke været robuste nok til at klare turnélivet. Han så nogle YouTube-klip med Line 6 Helix og syntes, den virkede lovende, og da han fik chancen for at prøve den, var han omgående hooked.

 "HD-skærmen giver dig visuelt overblik og det er nemt at sammensætte effektkæder, sådan som man er vant til at gøre live", siger Olof Mörck. "Når jeg spiller solo bruger jeg en helt anden lyd, end når jeg spiller rytme. Det ville kræve to komplette forskellige forstærker-setups bag scenen. Det er måske ladsiggørligt hvis man hedder Metallica eller Rammstein."

Slip for teknikken

Men Line 6 Helix gør ikke bare arbejdsgangen nemmere - den skaber også helt nye muligheder. "Ved at slutte Helix til computeren, der afvikler vores tracks, kan lydskift og indstillinger automatiseres via MIDI fra Pro Tools. Så behøver jeg ikke selv skifte lyd, men kan i stedet fokusere på at spille, og samtidig bliver jeg mere fri til at bevæge mig rundt på scenen."

 At slippe for teknikken er både til fordel for guitaristen og publikum, mener Olof Mörck: "Hvorfor er det altid de største bands, der er bedst live, selvom de måske ikke er de bedste musikere? En stor del af forklaringen er, at de har et crew og teknik, som gør at de kan fokusere at optræde, og derfor spiller de meget bedre."

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.

Annonce: