af Nils Harbo

Yamaha lancerer nu et helt ny high-end trommeserie med navnet PHX. Trommeslager Rasmus Lund tester her det dyreste sæt i serien og undersøger hvad man får for pengene.

Se også indslaget på MUSIKERENS web-tv, hvor Rasmus Lund spiller og tester trommesættet


Detaljer

Imens jeg skruer på disse trommer, ligger jeg mærke til nogle andre ting som jeg er nødt til at rose Yamaha for. Fordi hardwaren på disse trommer er virkeligt gennemtænkt og udført i meget høj kvalitet. En ting er det spændehus-system, som sidder på trommerne. Faktisk sidder der kun en krog på selve trommerne, som griber fast i spændehuset som så sidder fast i selve skruen op til reifen.

Jeg har set dette system før på nogle andre af Yamahas topserier, men aldrig rigtig tænkt over hvor super smart det er. Når man så prøver at skifte et skind, bliver man klar over det. Det betyder jo at man ikke behøver at skrue skruerne ud af spænde huset, for når man har løsnet dem tilstrækkeligt kan man blot vippe spænde huset ud af krogen på trommen, mens selve skruen stadig sidder fast i spændehuset. For derefter at tage reifen af og skifte skind. Alle PHX-trommerne er udstyret med dette system.

Et andet stort plus er Yamahas nye tamophæng Yess 2, som er super lækkert udført, samt Yamahas velkendte kuglearme til at holde tammerne. Det virker altid, det er nemt at indstille og meget solidt. De få negative ting som jeg kunne finde drejer sig også primært om hardwaren på trommerne. Hvis man vælger den her guldfinish og giver så relativt mange penge for det (tammernes pris stiger med 30 % og stortrommens med 9 %); så synes jeg at Yamaha har valgt at springe over hvor gærdet er lavest, ved fortsat at lade gulvtamben og stortrommeben fremstå i chrome.

Konklusion

Jeg synes ikke at Yamaha med PHX-serien har opfundet den dybe tallerken, (som de hævder på deres hjemmeside), men de har gjort sig meget umage for at lave en fuldstændig gennemført trommeserie, hvilket må siges at være lykkedes for dem. De har beholdt alle de positive ting som Yamaha normalt står for designmæssigt, samtidig med at have tilføjet mere sustain og varme i lyden - mere end hvad jeg synes man tidligere har hørt fra deres side.

Når man kommer op i det her prisleje så er der selvfølgeligt mange gode bud og der er rigtig mange mærker at vælge imellem. Det er helt klart personlig smag og spillestil, der afgør ens valg af trommesæt på dette niveau. Men med den omhu der er lagt i disse trommer er de en skarp konkurrent til alt andet på markedet.

De fortjener i hvert fald helt klart at blive afprøvet før man træffer sit valg.

Rasmus Lund

Foto: Morten Fischer

Rasmus Lund er trommeslager, uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium sommeren 2008. Spiller bl.a. med. Ayi Solomon, Alain Apaloo, Kaya Brüel, Karen Mukupa, Sidsel Storm, Benni Chawes og August Rosenbaum Trio. Derudover er han afløser i diverse teater, big band og revy'er, bl.a. Tivolis Big Band, Cirkus Revyen 08 og The Wild Party på Gladsaxe Ny Teater.

Han underviser desuden på Rytmisk Centers Børneskole i København.

SE RASMUS LUNDS TESTE TROMMERNE PÅ MUSIKERENS web-TV!

Hvis du vil se nærmere på trommerne og høre Rasmus Lund spille på dem, så se tv-indslaget.

MUSIKERENS web-TV: Yamaha PHX- nyt high end trommesæt

Det dyreste sæt har gold hardware og koster 68.300 kr.

Foto: Morten Fischer

Priser

YAMAHA PHX trommesæt

Vejledende udsalgspriser inkl. moms.:

Maple finish - chrome hardware: 45.500,-

Maple finish - gold hardware: 55.200,-

Ash finish - chrome hardware: 56.650,-

Ash finish - gold hardware: 68.300,-

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.