af Thomas Valter

Motif er navnet på den nyeste serie af workstations fra Yamaha. Spørger man Yamaha, befinder dette instrument sig i den absolutte topklasse. Men lad os nu se...

Workstation?

Jeg vil lægge ud med kort at beskrive, hvad jeg opfatter som en 'workstation'. Begrebet indeholder en antydning af professionalisme, så det bliver ofte brugt i forbindelse med en masse forskellige musik-produkter.

For mig er en 'workstation' et professionelt keyboard, beregnet på musikproduktion direkte på keyboardet. Der skal være en masse lyde, stor sequencer med plads til mange sange ad gangen, avancerede motherkeyboard-funktioner, dybdegående lydredigering, muligheder for udvidelse og eventuel indbygget sampler eller sample-player.

Ensoniq var engang førende inden for området, men stoppede desværre brat udviklingen af deres TS-serie. Også det amerikanske Kurzweil laver workstations, men på det seneste har Korg været stort set enerådende med deres Triton-serie. Tillige har Roland netop meldt sig på banen med 'Fantom', som dog ikke har sampler/sampleplayer.

Når vi taler 'workstation', er der altså ikke tale om automatik-keyboard, der grundlæggende er bygget op omkring automatikken. Den eneste automatik en workstation har, er i form af såkaldte 'arpeggio'er', men det er ikke helt så avanceret som den automatik man finder på automatik-keyboards.

Facts

Men lad os se på de kolde facts omkring Yamaha'en. Vi har at gøre med en workstation, som findes i tre forskellige versioner med h.h.v. 61 lette, 76 lette eller 88 vægtede tangenter med monofonisk aftertouch. 61'eren og 76'eren har de samme tangenter som mange tidligere Yamaha-modeller.

Iøvrigt benytter også andre fabrikanter Yamahas tangenter, heriblandt Korg, der har valgt Yamaha-tangenter til deres Triton-serie. Det er meget få synth-fabrikanter, der selv producerer tangenter, men Yamaha er altså en af dem. På topmodellen Motif 8 er der et helt nyt sæt tangenter. Det er den samme fysiske konstruktion som de dyrere Clavinovaer og P80/P200, men hvor tangenterne i disse er vægtet forskelligt i toppen og bunden, angiveligt for at øge klaver/flygel-fornemmelsen, er der éns vægtning i alle Motif 8's tangenter. Argumentet for dét er, at Motif mere er en 'all-round' synth end et egentligt el-klaver, og derfor skal vægtningen også passe til f.eks. orgel- eller stryger-lyde. Yamaha kalder selv disse nye Motif 8-tangenter for 'state-of-the-art', men desværre er Motif 8 ikke kommet til landet her kort før deadline, så jeg har testet Motif 7, som er den midterste model.

Tangent-bestykningen er den eneste forskel på de tre modeller, alt andet er ens. Synthesen er sample-baseret AWM2 med 62 toners polyfoni, og dette kan udvides med Yamahas 'Modular Synthesis PluginSystem', så man både kan få VL-syntese (med PLG150VL) eller FM-syntese (PLG150-DX). Teknisk set er lyddelen bygget op omkring SWP30B lydchippen, som er den samme som sidder i A4000/5000, EX, S80 og CS6X - altså en ikke helt ny chip.

Der er 384 lyde og 48 trommesæt, en 'user'-bank med plads til 128 lyde, samt en 'performance' userbank med plads til 128 performances. Effektdelen består af 12 rumklange, 25 typer chorus, 129 insert-effekter, 25 variationseffekter, en master-5-bånds-EQ, samt mulighed for at udvide med et effekt-plugin-kort. Men effektdelen er en smule 'tricky': det er langt fra alle effekter, der kan bruges samtidigt - det kommer jeg ind på senere.

Sampler-delen har som udgangspunkt 4Mb hukommelse, som kan udvides til 64mb SIMM (den dyre ældre type), og de maximale antal samtidige waveforms er 256. Motif arbejder i Wav- og Aiff - format, og læser desuden Yamahas eget samplebibliotek samt AKAI S1000/S3000 format.

Sequenceren har plads til ca. 110.000 notes (ca. 500kb), opløsningen 480 ppq, og den kan arbejde i forskellige 'modes', der giver forskellige muligheder for interaktivitet. Der er plads til 64 sange + 64 'Patterns' (hvis sequencer-hukommelsen tillader det), og Motif læser foruden sit eget format også midifiler format 0 og 1. Tillige bliver den leveret med SCSI, SmartMedia-slot, USB-forbindelse (til computeren) samt software til PC og Mac. Displayet er et standard baggrundsbelyst LCD-display og der er to ind og fire udgange samt de sædvamlige midi in/out/thru.

Motif i 88-tangenters-versionen

Lydene

Det var de tekniske facts, men hvordan lyder den så? Efter jeg havde pakket den ud, tog jeg en kort tur gennem preset-lydene for at danne mig et indtryk. Lydene er delt ind i tre preset-banker, en XG-bank og en user-bank. Der er flere måder at finde frem til en bestemt lyd på. Motif har nemlig en 'category search'-funktion, der lader dig søge efter lyde opdelt i kategorier - cirka som vi kender dem fra standard GM-verdenen. Derudover er der en lille genialitet: hver enkelt lyd kan man markere som 'Favorite', og når man så trykker 'Favorite'-knappen ned, er det kun favorit-lydene, man bladrer igennem - smart i live-situationer, hvor man ikke gider bladre 10 fløjtelyde igennem, før man finder den rigtige.

Lad mig sige det med det samme; lydene falder i høj grad i min smag - 'Favorit'-banken blev lynhurtigt stor. Det akustiske klaver (A01) lyder ægte, med en god top og troværdig bund, elklavererne smelter meget fint sammen med deres effekter, der giver dem en stor, flot, bred sound, og de er meget spil-bare. Prøv f.eks. med 'Max Tine' (A12) eller spil Billy Joel's 'Just the way you are' med 'Sweetness' (A15).

Hvis du vil have et indtryk af Motif, bør du selv røre tangenterne - spilfornemmelsen er i de fleste lyde helt i top, og er der ting, man ikke bryder sig om, er det relativt let at redigere. Orgel-lydene er også gode, og real-time-kontrollerne fungerer i de fleste tilfælde som draw-bars, hvilket øger troværdighedsfornemmelsen. Guitar-lydene er også meget troværdige: en meget flot nylon-guitar, '18'strings' (F17) stålstreng'eren er flot og klar, jazzguitaren JazzGTmelo (F10) var næsten ikke til at komme fra igen, og amp-simulationseffekterne gør sammen med distortion-effekten de elektriske guitarer meget anvendelige - prøv '65 Combo' (G07). Bas-lydene falder bestemt også i min smag; veldefinerede uden at rumle, en meget autentisk 'Fretless' (H07) og nogle gode elbasser. I strygersektionen fandt jeg aldrig rigtigt gode solo-strygere (jeg synes de lyder for synth-agtige - for lidt harpiks), men 'ensemble'-strings og samlede orkester-strygere var gode. I Brass-sektionen fandt jeg en dejlig trompet (C01 TrpRomantic), en vellydende muted trumpet (C03 Legend), samt en god trombone (C04 Trombone).

Brass-lydene blev jeg også hurtigt venner med - sværere var det at komme ind på solo-sax-lydene, dog med undtagelse af en fantastisk sopransax (C15 Soprano). Fløjtelyden er jeg vild med (D06 Sweetflute), og også mundharmonikaen (B07 Harmonica) er god. Trommerne er et kapitel for sig - jeg savner stort set ikke noget (jo, jeg fandt aldrig en 'finger-snap'-lyd) - og det, man eventuelt savner, kan man supplere med ved hjælp af sampler-delen.

Den overordnede lyd i Motif er den bedste jeg har hørt siden Ensoniq-tiden. En klar, veldefineret top og en god fast bund, der ikke rumler. Enkelte samplinger kan have tendens til 'aliasing', men det rykker kun lidt ved det samlede lyd-indtryk.

Redigering

Men der er jo altid behov for lidt redigering af lydene, og her tilbyder Motif mange muligheder. Hver lyd er inddelt i op til 4 'elementer', hver baseret på en grundsampling - i Yamaha-sprog kaldet en 'waveform'. Denne waveform (som er en multi-sampling) kan enten tages fra den indbyggede sample-rom, eller den kan tages fra samplerdelens hukommelse. Dette betyder, at man arbejder på samme måde med 'hjemmesamplede' lyde som med interne lyde, og man kan blande dem frit mellem hinanden - sådan!

Redigeringen af hvert enkelt element er avanceret, men samtidig ganske let at bruge, når man lige har holdt tungen lige i munden en times tid. Når man er færdig med redigeringen, gemmer man lyden i preset-banken, hvor der er plads til 128 lyde. 128 lydpladser er ikke overvældende, men gad vidst om jeg nogensinde i praksis støder på loftet - jeg tror det ikke.

Editoren til Motif gør det hele lettere

Foto: Thomas Valter

Også lidt til computeren

Motif er udstyret med et forholdsvist lille display, og redigeringen af lydene er en smule uoverskuelig, hvis man ikke sidder med manualen samtidig. Men heldigvis er Yamaha trådt ind i USB-æraen og tilmed med et særdeles godt resultat. Som nævnt i indledningen er Motif udstyret med USB, og dette gør tilslutning til computeren til en leg.

Man skal gøre det medens computeren er tændt, og når USB-porten opdager Motif, bliver man bedt om at indsætte cd-eommen. Nu har jeg installeret ikke så få lydkort og andre enheder gennem tiden, så det var lidt med den sædvanlige mistro, jeg satte cd'en i. Men overraskelsen var særdeles positiv. Før jeg kunne nå at tænke 'hu-hej hvor det går', var installationen færdig og det medfølgende software klar til brug.

Softwaren består af tre dele: midi-drivere, et lydredigeringsprogram samt en slags fil-håndtering. Lydredigeringen virkede fra første hug, og meget meget overbevisende. Nok er Motif udstyret med et lille display, men når man har redigeringsmulighederne direkte på computeren, er dette fuldstændigt uden betydning. Programmet virker fortræffeligt, og på grund af USB-tilslutningen virker alle redigeringer i realtime. Hvis du får muligheden, bør du installere programmet; om ikke for andet så fordi det er meget nemmere at navngive når man har et rigtigt tastatur til hjælp.

Motif er som sagt udstyret med både SCSI-port og plads til et SmartMedia-kort. SmartMedia-kort er de små flash-ram-kort, man også bruger til digitale kameraer, og indeholder op til 128 mb (i skrivende stund). Desværre har Yamaha ikke valgt de såkaldte Compact Flash-kort, der både kan indeholde mere data og er billigere, men SmartMedia er nu meget bedre end ingenting. Filhåndteringsprogrammet går i al sin enkelhed ud på at lægge ting - lyde, samplinger, midifiler, hvad-som-helst - over på SmartMedia-kortet eller de tilsluttede SCSI-enheder DIREKTE fra computeren.

Man behøver altså ikke en kort-læser eller en SCSI-tilslutning på computeren - man kan via USB-kablet bruge Motif som et hvilket som helst andet drev på computeren - smart - smart - smart!

Driverne skulle jo også lige testes. Efter installationen åbnede jeg Logic, som straks 'så' Motif og var klar indspilning. Brugermæssigt set virkede det meget let at installere, men jeg er ikke tilfreds med timingen: hvis computeren laver andre ting i baggrunden, f.eks. henter post, har det indvirkning på timingen - det må kunne gøres bedre. Jeg er nu ikke i tvivl om, at ideen med USB-tilslutning er kommet for at blive: ingen midikabler, midi-interface eller andet. Et enkelt kabel fra computeren og du kan redigere, fil-håndtere og bruge Motif som lydmodul uden dikkedarer - sådan!

Den software, der fulgte med, var version 1.0, og normalt er jeg vant til at software først virker, når v.2 kommer, men v.1 virkede ganske stabilt ud over det med timingen. Det gik ned en enkelt gang hvor jeg slukkede Motif medens softwaren var åben, og selvom den burde kunne håndtere den situation, så virkede det ikke alarmerende.

Sampler

I Motif finder vi en sampler-del, der giver mulighed for at indhente eksisterende samplinger, f.eks. direkte fra Pc'en eller Mac'en, og man kan også sample selv gennem de to jack-indgange i selve Motif. Når man har samplet eller hentet samples ind, skal man fordele de forskellige samplinger ud over tangenterne - man skal i Yamaha-terminologi opbygge en 'waveform'. Opbygningen af en waveform voldte mig en del problemer.

Det viste sig, at man ikke umiddelbart kan 'se' de samplinger, man har hentet ind, så forvirringen er nogengange total, hvis man sidder med mange samplinger. Af til måtte jeg opgive og begynde forfra, men efterhånden lærte jeg at sidde med en blok papir og simpelthen notere, hvor jeg havde placeret de enkelte samplinger. Her kunne det have været rigtigt rart med et redigeringsprogram på linie med de to ovennævnte, men et sådant eksisterer ikke (endnu, da).

Under opbygningen af waveformen manglede jeg ikke funktioner - her er alt, hvad hjertet begærer af redigeringsmuligheder; inklusiv time-stretch og pitch-shift. Efter opbygningen af waveformen foregår resten i lydredigerings-delen og dermed på pc'eren, så derfra er det legende let. Efter lidt tilvænning blev jeg helt glad for opbygningen med waveforms.

Sequencer-delen

Sequencerdelen i Motif er delt op i to. En 'song'-mode og en 'pattern'-mode. De to modes er bygget op over samme princip, nemlig 16 spor med mulighed for 3 forskellige mastereffekter (Rumklang, Chorus og Variation), samt 2 insert-effekter på ét af sporene (og kun et). Opbygningen af den to-delte sequencer fungerer egentligt ganske godt, men der er et problem. Tilsammen deles de om ca. 110.000 notes eller lidt under 450 kb, og det er så absolut i underkanten. Tilmed 'fryser' Motif, hvis sequencerhukommelsen bliver fyldt op, og det holder naturligvis slet ikke. Og der er ingen hjælp at hente: sequencerhukommelsen kan ikke, som det er tilfældet med sample-hukommelsen, udvides.

Hmmm. Desværre kan man ikke loade medens man spiller, men til gengæld er det meget hurtigt at hente nye sange ind fra Smart-Media kortet eller via SCSI.

Nå, men sequenceren er ganske let at arbejde med, omend jeg savner en del funktioner, især hvis man arbejder med trommer. Jeg kunne bl.a. godt tænke mig en 'Move song', og det er for ringe, at man ikke kan redigere i én tromme ad gangen, hvis man f.eks. vil hæve velocity på lilletrommen. Generelt bruger jeg altid sequenceren i PC'eren, men i enkelte tilfælde hvor det kun er småting, der skal rettes, bruger jeg den interne i keyboardet, og så er det jo vigtigt, at den kan det, man skal bruge.

En 'jump-to' funktion giver mulighed for at hoppe frem og tilbage mellem forskellige punkter (locators) i sangen, men desværre fungerer den ikke så fedt medens man spiller. Jeg er heller ikke henrykt over masterkeyboard-funktionerne i sequencer-delen - på det punkt er Motif for tynd. Og når vi nu er ved brokkeriet: 62 toners polyfoni er ikke nok - man må kunne forlange mindst 128 af et professionelt instrument her i år 2001! Især når hver lyd kan bestå af op til 4 elementer, der hver lægger beslag på en 'voice'. Hvis man spiller en 4-klang med en 4-element lyd, har man allerede brugt 16 ud af 62 toner - bare på én akkord. Eneste trøst her er at investere i et af de udvidelseskort, der udvider polyfonien. Jeg savner også flere 'save/load'-muligheder - man kan f.eks. ikke gemme én sang ad gangen, og den ellers smarte autoload-funktion henter uden videre alt ind - inklusive de lyde, der i forvejen ligger i Motifs flash-ram (der ikke bliver slettet, når man slukker, og som man derfor heller ikke behøver at autoloade).

På positiv-siden vejer den udmærkede 'scene' funktion, som giver mulighed for at gemme op til 5 forskellige mix af den samme sang og kalde dem frem medens man spiller. Desværre husker 'scene'-funktionen ikke lyd-opsætningen, herunder hvilken lyd, man spiller med på tangenterne, men kun selve mixet; det er nu ret smart alligevel.

Også 'Pattern mode' har jeg haft en del glæde af, og så er det jo overordnet lækkert at have sequenceren delt op i to: så kan man have alle skålesangene liggende klar hele tiden, medens man skifter ud i sangene efterhånden som aftenen skrider frem.

En af de helt fantastiske ting ved Motif er dens evne til at entegrere arbejdet med midi og audio. Man kan simpelthen loade et audio-tromme-loop ind i sequencerdelen og arbejde problemløst med det sammen med midisporene. Tempoet i audio'en følger med op og ned; også hvis der er temposkift i sangen - lækkert - og det virker i praksis!

Opsamling

Jeg er meget henrykt over Motif - ingen tvivl om dét. Manualen er omfattende, og selvom den lider af et alt for lille index (som så mange andre manualer), er den let at forstå, samtidig med at den kommer hele vejen omkring. Det, at Motif er udstyret med USB, gør tilslutning til computer til en leg, og i det hele taget er den side af Motif simpelthen lækker. Ikke alene kan man styre Motif fra computeren, Motif er udstyret med forskellige opsætninger til forskellige computerprogrammer: I Motif vælger du simpelthen mellem Cubase, Logic, Cakewalk eller Pro Tools, og herefter kan du bruge Motifs knapper, fadere og transport-sektion i forhold til det valgte program.

Lyden i Motif er fantastisk, og udvidelsesmulighederne er, med undtagelse af sequencerdelen, helt i orden. Motif tillader ikke brugeren at fordele polyfonien: den prioriterer spor 10 først og herefter spor 1, 2, 3, 4 o.s.v., og 62 toner er alt for lidt: hvis man skal bruge Motif som eneste instrument i set-uppet, er det et must at udvide den med mindst et expansion-kort.

Motif er hurtig at arbejde med; også i live-situationer, hvor realtime-kontrollerne er en stor hjælp. Der ligger stor ekspertise bag dette instrument, og jeg kan næsten ikke vente til næste softwareopdatering, der forhåbentlig vil råde bod på nogle af kritikpunkterne - herunder at den fra tid til anden går ned (fryser) medens man redigerer i sangene.

Tangenterne på den testede (Motif 7) var ok uden at være prangende - jeg vil skynde mig ned i den nærmeste musikbutik, når 8'eren kommer.

På trods af flere underordnede kritikpunkter, er mit overordnede indtryk: godt gået, Yamaha - jeg tager selv et eksemplar!

Motif 6 (61 tangenter) koster kr. 23.800,-, Motif 7 (76 tangenter) koster kr. 27.200,- og Motif 8 (88 tangenter) koster kr. 32.500. På Internettet kan du læse mere om Motif på www.yamahasynth.com, og der er et forum for brugere på www.motifator.com.

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.