af Billy Cross

Gibson og Fender har produceret nye klassikere i det dyre prisområde. Holder de sammenlignet med den ægte vare fra 1958? Billy Cross spiller her på de nye instrumenter. Og fortæller historien om verdens mest kendte guitarer.

Du kender deres udseende og du kender deres lyd

Rockmusikkens to mest populære guitarer: Fender Stratocaster og Gibson Les Paul, begge fra slutningen af 50’erne og begyndelsen af 60’erne. Du kender også det hysteri, der omgiver dem. Guitarer som i 1957 kostede henholdsvis 289 Dollars (Stratocaster) og 265 dollars (Les Paul) koster nu op til 35.000 dollars (Stratocaster) og 150.000 dollars (Les Paul). Det er jo klart, at selv om man skulle være så heldig at finde en af disse skønheder, så kræver det mindst en hitsingle (eller to) at få råd til den. For at tjene noget ekstra kasse på dette årgangsvanvid har både Gibson og Fender genoptaget produktionen af de gamle modeller, og begge genskabt dem ned i den mindste detalje. Fender har lanceret en serie ”Relic” guitarer og Gibson er kommet med deres ”Historic Series”, altsammen fordi de originale instrumenter er blevet for kostbare for de fleste. Her på bladet tænkte vi, at det kunne være både sjovt og informativt at sammenligne en gammel guitar med en ny model, både for at kunne vurdere hvor tæt de nye kommer på de gamle med hensyn til at genskabe den særlige magi, som de gamle instrumenter har og samtidig også for at se, om der overhovedet er hold i at opkræve en højere pris for instrumenter, der kunstigt er påført patina, så de ser rigtigt gamle ud (på afstand). Til Gibson testen valgte jeg to Gibson Les Paul standard ´59 modeller. Den ene er en normal ”Historic Collection” model, den anden er en special ”antikgjort” model bygget af Tom Murphy, som kun fremstilles i tyve eksemplarer årligt, og som koster væsentligt mere. Til Fender testen valgte jeg en Stratocaster Relic 1958 model med ahorn hals og en ”antikgjort” model ligeledes med ahorn hals og bygget af John English, Fenders svar på Mr. Murphy, Gibsons mesterbygger.

Jeg ejer tilfældigvis selv en 1958 Les Paul og en 1958 Stratocaster med ahorn hals, så det var ikke svært at etablere et sammenligningsgrundlag.

Les Paul 2003

Foto: Jakob Eskildsen

Billy Cross ejer selv en Les Paul og en Strat fra det gode år 1958

Foto: Jakob Eskildsen

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.