af Flemming Både

Jeg er forelsket! – ordene kom fra min 16 årige datter, og de fleste fædre vil nok spidse ører over sådan en melding, men hun sad ved den spritnye Tyros fra Yamaha, da ordene faldt. Hun er ellers ikke meget til automatik-keyboards og sætter sig hellere ved klaveret, men Tyros’en havde alligevel fanget hende. Og med god grund, for Yamaha har gjort det igen – lavet et keyboard, som sætter nye standarder og sikkert grå hår i hovedet af konkurrenterne.

I det følgende er Tyros testet ud fra idéen, at læseren kender lidt til forgængerne og konkurrenterne, en total gennemgang af keyboardet er umulig at give på begrænset plads.

De store linier!

Yamaha Tyros er et 61 tangenters automatik-keyboard og en afløser for PSR-9000, som er beregnet for det private automatik-marked.

Her i Danmark bruger en masse professionelle også den slags instrumenter, men det er lidt usædvanligt i udlandet. Siden Yamaha præsenterede PSR-9000 for 3 år siden, er der i mellemtiden kommet en PRO-udgave af den – med flere tangenter, flere udgange og forbedrede lyde – beregnet for det professionelle marked.

9000PRO blev en salgsmæssig fiasko for Yamaha og de har bedyret, at der IKKE kommer en PRO-udgave af Tyros’en. Det er en skam! Flere tangenter, flere udgange og bedre stik ville have klædt Tyros.

Det første man bemærker, når den hives op af kassen, er den lave vægt – 12,4 kg! Til gengæld er der ingen indbyggede højtalere, dem skal man købe ved siden af. Hvis man til gengæld køber de tilhørende højtalere inkl. en subwoofer, som ligger på gulvet, og det tilhørende stativ, så er det altså et flot instrument til stuebrug.

Og de lyder rigtig godt, men kun for den, som sidder ved keyboardet, de spreder ikke lyden særlig effektivt.

Det næste er det vipbare display, som er blevet væsentlig større og detaljeret og i farver. Flot ser det ud, men i det store hele er der ikke væsentlig flere informationer, og en del af pladsen bruges på ikoner og ”smarte” farver, så gevinsten er mere æstetisk end funktionelt. Men jeg er sikker på at amerikanerne vil elske det!

De første gange, jeg sad ved Tyros’en kunne jeg ikke lade være med at trykke på skærmen, der ser så indbydende ud, at man tror det er en touchscreen ligesom i fx Roland VA-7. Men de omkransende knapper og datahjulet, giver nu ganske fin adgang til dataene.

Det fleste funktioner er stort set som på PSR-9000, men der er flyttet en del rundt, både på panelet og i menuerne. Det meste er smart nok, bl.a. de nye knapper, som er store og så tunge at trykke ned, at det i hvert fald ikke sker ved et uheld. De lyser i rødt og grønt, afhængig af om de er aktive eller ej.

Det er flot og giver overblik! Der er sparet nogle knapper væk i akkompagnement-sektionen - fill-up og fill-down, denne funktion er flyttet over på selve variationsknapperne.

Denne måde at gøre det på, stammer fra Yamahas klaverserie CVP 209 og PSR-2000, hvorfra operativsystemet også er hentet. Operativsystemet kan selvfølgelig opdateres via internettet, hvis det bliver aktuelt.

Selve tangenterne er en generation nyere end PSR-9000 meget lig dem fra 9000pro og rigtige dejlige. Det er blevet nemmere at styre anslag og aftertouch. Der er selvfølgelig mikrofonindgang med rumklang compressor, vokalist og det hele – og det lyder faktisk godt! Keyboardet har fået en mastercompressor, hvor man kan tilpasse lyden til om man nu spiller derhjemme, på scenen med små højtalere eller det store PA o.s.v. – en meget nyttig og brugbar ting.

Hvordan lyder det så?

Himmelsk! Lydmæssigt er den største revolution de nye MEGA-voice. Teknologien giver brug af guitarer og basser helt nye muligheder. I samplinger ligger op til 10 forskellige variationer af lyden, båndstøj, ”dead-notes” o.s.v. og brugt i styles og midifiler giver det virkelig nye muligheder. Til gengæld kan man ikke spille med dem på tangenterne, det er alt for svært at styre.

På de andre lyde er der også sket ting og sager, men det meste er genkendeligt. Der er 96MB sample-ROM, 3 gange så meget som i PSR-9000 (dobbelt så meget som i PRO’eren), så rigtig mange lyde er blevet frisket godt op – og det mærkes. Der er kommet flere Sweet!-lyde, som er soloinstrumenter med ekstra lange samplinger med vibrato og det hele; Cool!-lyde, hvor en forstærker er samplet med ind for at give en mere naturtro lyd, samt Live!-lyde, der simpelthen bare er lyde, hvor der er brugt ekstra meget hukommelse på hver enkelt – gode til live-brug. Men også mange af de lyde, som umiddelbart er de samme, er blevet frisket meget op og meget mere anvendelige.

Omkring styles, så har man luget lidt ud i det og tilføjet en masse nye. I PSR-9000 var der 125 preset styles + 80 fabriksprogrammerede og plads til 10-15stks. mere + de fabriksprogrammerede, man smed væk. I Tyros er der 300 preset styles! Og der er plads til rigtig mange i den interne hukommelse.

Og man kommer altså vidt omkring i verden med de indbyggede styles, og de er gjort færdige – flotte, velafbalancerede og ikke mindst meget musikalske. Styles er klassificerede i tre grupper, Basic, Pro og Session efter hvor krydrede de er med instrumenteringen og ikke mindst i hvor høj grad automatikken tilføjer altererede akkord-toner.

Som sædvanlig er der ikke ret meget Skandinavisk stof på styles-siden, men det er der lokale firmaer, som straks har kastet sig over at råde bod på. Der er kommet mange fine nye styles indenfor genrer som jazz, film/musical og ikke mindst en ”verden rundt” afdeling fra flammende spanske rytmer til bastante Irish-Dance.

Tyros sammen med forgængeren 9000

Lyd - som vor mor lavede den!

Live!-trommerne introduceredes i 9000pro og det rykker! De fleste trommesæt er frisket op og flere er kommet over på Live!-teknologien. Symphony-sættet er rigtig sødt, og det giver fx masser af de klassiske og moovie/musicals-agtige styles et flot lydbillede. Faktisk er lyden kommet til at minde en del om det legendariske elorgel Yamaha EL-90, som nogle af os husker næsten med tårer i øjnene. Dér var lagt vægt på at de klassiske instrumenter skulle lyde ordentligt, og i de 11 år, der er gået siden, er vi nogle der har savnet dén lyd. Live-teknologien har også givet strygere, klaveret m.m. en meget mere ren og klassisk lyd.

Blandt de øvrige lyde er der kommet en del brugbare og gode lyde til, det rager for vidt at gennemgå dem her. På orgelsiden er der kommet bedre og flere samplinger, men selve orgelmodulet (som er en efterligning af et tidligere meget anerkendt mærke, der starter ”H” og slutter med ”ammond”) er præcis det samme som i PSR-9000. Grafikken er blevet flot, lyden er udmærket men ”leslien” virker lidt flad, hvis man ved et uheld er kommet til at spille på nogle af de rigtige (og dyre) B3-efterligninger. Det er faktisk lidt synd, for hvis man lige sætter sig ned og regulere noget på effekten, så kan man faktisk lave en rigtig god og dyb effekt. Der er gode editeringsmuligheder, og i hvert fald til live-brug synes jeg, at det er et must at lave om på det. Det er et af de felter, hvor man mærker at keyboardet er lavet til hjemmebrug.

En af opfindelserne fra PSR-9000 – musikdatabasen er også med, men den er ændret, så den baserer sine registreringer på One Touch Settings. Det er lidt ærgerligt, for den foreslår sådan set kun en style og et tempo, og så skal man selv gætte mellem de fire OTS’er. Det system fungerede bedre i PSR-9000! Og faktisk er det en god inspirationskilde for både amatører og professionelle.

Der er også kommet en væsentlig bedre midifil-afspiller i. Den har simpelthen fået sin egen lille afdeling med styre-knapper og ikke mindst mulighed for at bruge markers, så man kan springe rundt i sin midifil, loope o.s.v. Det giver en væsentlig bedre kontrol! Der er selvfølgelig gode muligheder for editering i midifilerne direkte på keyboardet, men i forhold til fx Rolands Discover5, som netop er kommet på markedet, er det stadig en relativ primitiv midi-afspiller.

Og så kan man køre midifiler og styles samtidig, således at en style bliver styret af filen, det giver nogle helt nye perspektiver. Man kan få teksterne vist fra midi-filen på skærmen. Og ikke nok med det, man kan sætte en ekstra skærm til at få vist teksterne dér inkl. akkorder, mens den indbyggede skærm blot viser det almindelige skærmbillede – smart! Til gengæld er det det eneste, man kan bruge den ekstra skærm til. Hvad med fx at lade den ekstra skærm vise hovedbilledet, hvor man har overblikket, mens Tyros’ egen skærm kunne bruges til at bladre rundt i de utallige menuer?

Yamaha er efterhånden kommet godt med på midi-siden, selvom der stadig er mangler. Fx findes der to ind og udgange, men ingen thru. En lille detalje som kunne gøre nogle ting nemmere for nogle af os. I øvrigt er midi-mulighederne forbedret, så man fx kan sende en part til flere kanaler.

Og teknik, som selv din far kan finde ud af!

Èt af de områder, hvor der er sket mærkbare forandringer, er omkring hukommelse og håndtering af data. Noget er endda flyttet udenfor keyboardet. Der findes en simpel lyd-editering i keyboardet, men skal man i gang med den store skruetrækker, så foregår det på en PC (eller Mac). Det er til gengæld effektivt, men kobler sit keyboard sammen med PC’en via et USB-kabel og med musen redigeres nemt og langt mere effektivt. Der er også en filhåndtering, så man kan flytte rundt på data mellem keyboardets ”user-drive” (flash-ram) og så den næsten uundværlige harddisk (ekstraudstyr til ca. 1.500 kr.). Man kan også omdøbe, lave mapper og kopiere frem og tilbage mellem Computeren og Tyros’en, og at tage backup er blevet en nem lille sag. Rigtig rigtig smart!

Man kan gemme sine midi-filer og styles i registreringer, og det er fuldstændig ligegyldigt om de ligger som presets, i User-drive, på hard-disk eller for den sags skyld Floppy-disk. Man kan lave lige så mange biblioteker man vil, og systematisere sine registreringer o.s.v. Og det bedste af det hele – der er NUL load-tid!

Registrerings-memory er ændret på godt og ondt. Førhen var der 64 banker med 8 hukommelser i hver. Nu gemmes bankerne i flash-rom’en således at man kan lave lige så mange banker man vil, og igen systematisere dem i foldere og på forskellige drev o.s.v. Prisen er, at man nu ikke længere kan bruge et PC-keyboard til at kalde dem frem med (og dermed et numerisk tastatur, som mange har taget til sig). Men til gengæld er der kommet nemme og anvendelig skærmbilleder, så det faktisk er nemt at manøvrere rundt, og man kan arrangere sine registreringer i mapper som man vil. Det er nogen gange svært at tage fremskridt uden at komme til at gå lidt tilbage.

En anden væsentlig ting er at keyboardet ved præsentationen virker færdigt! På PSR-9000 virkede kun halvdelen af de mere avancerede ting i starten og der skulle adskillige opdateringer til, før børnesygdommene var fjernet. Indtil nu har der ikke været de store problemer i dén retning med Tyros. Dette skyldes til dels, at selve operativsystemet som nævnt stammer fra Yamahas klaver-serie og derfor er gennemtestet.

Der er også lidt til børnene og de virkelig dygtige.

Tyros er spækket med nye funktioner til dem, som ikke kan spille endnu. Guider til akkorderne og man kan fra midifiler få vist nodebilleder på skærmen nodebilleder, som man kan spille efter, og kan man ikke helt følge med tempoet, så venter Tyros pænt til man er klar.

Der er masser af andet sjov og ballade i maskinen, og det meste er faktisk gennemtænkt og nyttigt, så den rammer bredt blandt brugerne. F.eks. er der til hver eneste lyd en lille demo, hvor instrumentet præsenteres. Det er faktisk rart, når man sidder og bladrer rundt efter en passende lyd, det giver nemlig meget bedre overblik over, hvad den pågældende lyd er tænkt til.

De nye måder at generere lyd på, giver masser af muligheder for at bruge sin musikalitet mere kreativt. En gang var en tangent en on/off kontakt, så kom der anslagsfølsomhed i og senere aftertouch. I dag er de teknologier så udviklede, at man med sit anslag og tangenttryk virkelig kan spille kreativt og musikalsk. Med anslaget styrer man fx om violinen skal spille legato eller om buen skal slåes ned på kattetarmen, så man hører den karakteristiske harpiks-støj i anslaget. Og på visse guitarer kan tonen bendes alene med anslaget. Så også for de skrappe er der noget at gå i gang med.

Hvad med konkurrenterne?

I det store hele er Tyros stadig en Yamaha på godt og ondt. De kritikpunkter, Ketron- og Roland-brugere har haft omkring måden at arbejde på, er sådan set stadig aktuelle. I forhold til Ketron er Tyros stadig ”pæn” i lyden og til scene-brug arbejder SD1/XD9 mere som et lille men effektivt band, hvor Tyros mere søger i big-band retningen. Da SD1 efterhånden er et par år gammel, er en direkte sammenligning ikke mulig. Rolands sidste arrangement-keyboard VA76 har også et par år på bagen, hvilket naturligvis afspejles på lydsiden. Men er man en nørd til at spille med fx guitarer og andre ”ikke-tangent” baserede instrumenter, så giver VA76 stadig gode muligheder for at lægge sin personlige spillestil og sjæl i.

Ketron og Roland vil nok stadig fremover være de største konkurrenter til Tyros’en.

Roland er netop kommet med sin Discover5, der ikke er et automatik-keyboard, men et nyt koncept, hvor en god synth og en meget avanceret midifil-afspiller er kombineret. Og hvor man har helt anderledes effektiv adgang til at redigere i midifiler. Discover5 giver også en masse redigeringsmuligheder direkte og meget brugervenligt på skærmen, hvor man på andre keyboards skal en tur omkring alle de langhårede kommandoer på computeren. Kort sagt - er man kun til midi-filer, skal man nok lige tjekke Rolands nye baby ud, inden man lader sig forblinde af Tyros’ nye og bedre muligheder.

Er man til gengæld til styles, er Tyros efter min mening p.t. markedets absolutte førende, i hvert fald det mest alsidige keyboard. Mangen en Ketron-spiller vil uden tvivl lytte meget intenst til de meget forbedrede styles og nye muligheder i Tyros, og synes man stadig at SD1’eren rykker bedre på scenen, så skal man måske lige kigge på de Skandinaviske styles, som danske producenter knokler med at få på gaden p.t. De løfter nemlig Tyros nogle grader fra bigbandets flotte sødsuppe-sovs over mod rockbandets rå, groove-fyldte og scenevenlige lyd.

Tyros kan nemlig sagtens sige lydene rigtigt, og enhver tanke om at ”Tyros” blot er en omskrivning af ”Toys’r’us” og dermed antyder at Yamaha – som de tidligere er blevet beskyldt for – kun lyder som noget, man kunne have købt i Fætter BR, er skudt helt ved siden af. Men når Tyros stadig lyder ”pæn” hænger det sikkert sammen med at det altså stadigvæk er produceret til hjemmebrug, og måske lige så vigtigt, at det er produceret til verdensmarkedet, hvilket i store træk betyder folk, der taler engelsk og tysk – også musikalsk! Jeg glæder mig til der kommer nogle styles på gaden, produceret for det skandinaviske marked, så vi kan få den lidt mere rå, upolerede og svedige live-lyd på banen.

Alt i alt!

- er det en lille lækker sag, Yamaha har frembragt. Den er blevet langt mere alsidig, flot og mange af de begrænsninger, som var i foregående modeller er væk. Det største ankepunkt er faktisk, at den ikke kommer i en 76 (og evt. en 88) tangenters udgave. Og det er lidt uforståeligt, det er jo efterhånden en selvfølge inden for fx synthesizers, at der er tre modeller af hver.

Det er en dejligt, at keyboardet er færdigt ved præsentationen uden børnesygdomme m.v. Og som nævnt i indledningen, så sætter Yamaha nye standarder med Tyros, og de gør det så effektivt at det bliver svært at komme efter dem. En gang var det sådan, at hvert enkelt mærke havde sine kendetegn og særheder, de sidste 10 år har der været en tendens til at producenterne kopierer hinandens idéer. Nu har vi set at Roland med Discover5 bevæger sig i midifil-retningen, mens Yamaha stadig prioriterer styles højt. Måske er vi nu på et spor, hvor hvert enkelt mærke specialiserer sig i hver retning hos de udøvende musikere.

Det allerbedste med moderne keyboards er, at de er blevet så musikalske og alsidige. Uanset om man er barn, nybegynder, amatørmusiker eller professionel, så dækkes behovet ind. Er man knap så skrap på tangenterne, hjælpes man på vej. Er man virkelig skrap, bliver man ikke bremset i sin kreativitet.

Yamaha Tyros koster vejledende kr. 29.500,-. Men som sædvanligt er denne pris mere vildledende end vejledende, og de fleste forhandlere reklamerer med væsentlig laver ”tilbuds”-priser.

Flemming Både på vej ud i bilen med Tyros

Tyros er testet af Flemming Både, der som selskabsmusiker gennem 25 år har et indgående kendskab til Yamahas orgler og keyboards. Flemming Både har en bachelor i musik fra Aalborg Universitet, og foruden at virke som selskabsmusiker drager han rundt som troubadour med harmonika og visesang.

www.flemmingbaade.dk

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.