af Theis Duelund

To af giganterne på det udenlandske marked er Thomann og Musikproduktiv, der begge har fast base i Tyskland. Vi tester her Thomanns netshop.

Thomann

Thomann har også fysiske forretninger i Tyskland, men man har specialiseret sig i internettet, det er her langt de fleste kunder befinder sig.

Således kan man på hjemmesiden også gå ind på en side, hvor det meste navigation foregår på dansk, med danske tekster og priser i kroner og euro.

Områder som produktbeskrivelser, on-line rådgivning etc. er dog ikke oversat til dansk. Det, at man kan benytte en underside med dansk islæt, tæller alligevel til butikkens fordel. Siden er overskuelig, søgefunktionen fungerer optimalt og den gennemsnitlige danske musikerkunde behøver ikke at finde den røde tysk-dansk ordbog frem for at handle hos Thomann.

På forsiden er der gjort en del ud af at linke til hot-deals – dvs. tilbud der pt. er gældende – og derudover forklare hvordan det fungerer at handle med det tyske varehus, samt garantier i forbindelse med køb. Brugervenlighed er i det hele taget i højsædet.

Et kig på indgangsportalen

Foto: Klik for forstørrelse

Betaling og gebyrer

Som hos de danske forhandlere informerer Thomann også om, at det er sikrede servere de benytter sig af og at det derfor er sikkert at indtaste sine kontooplysninger ved det virtuelle kasseapparat. Derudover har Thomann gjort del ud af forbrugerundersøgelser ved handlen. Dels har man mulighed for at tilknytte en kommentar til sin bestilling, der både kan gå på selve handlen eller noget helt andet, og dels har Thomann lagt en lille og enkel grafik ind hvori man kan give feedback på sin købeoplevelser eller skrive hvis man har fundet en fejl på siden.

Men det er ikke den eneste kundeservice som forretningen tilbyder. Thomann har nemlig garantier på de fleste varer, garantier som er designet til at hjælpe ved køb fra udlandet. Hvis man fx har et problem med sin vare eller gerne vil returnere den, så tilbyder Thomann en 30 dages money-back garanti og en 3 års garanti på selve produktet. Med andre ord så behøver man ikke frygte at garantierne udløber inden fragtmanden har afleveret pakken tilbage til Tyskland. Skulle alt gå galt alligevel har Thomann også oprettet en hotline som er tiltænkt udenlandske kunder.

Prisen for fragt ved køb fra Thomann er let at gennemskue. Internetforretningen har nemlig indført flatrate på alle forsendelser, der vejer under 30 kilo. En fast flatrate, der er udregnet for hvert af de lande som Thomann hovedsagligt sælger til. Den danske fragtprisen ligger på 8 Euro – altså ca. 60 kr. Det skal i den forbindelse dog nævnes at der hos Thomann ikke er mulighed for at få sine varer sendt pr. efterkrav.

MUSIKERENs tema: Handel med musikinstrumenter

Prisniveauet

Hvis man skal sammenligne prisniveauet med danske forhandlere, afhænger det i høj grad hvilken varegruppe man er interesseret i. Er det i småtingsafdelingen, som fx strenge, trommestikker, kabler osv. er der ikke den store forskel i prisen. Men hvis man ryger op i de lidt større kategorier, ser det ud til at man kan hente lidt penge. Forstærkere, guitarer og andre instrumenter kan man være heldig at spare en hel del på.

Det fx ses fx med eksemplet, hvor vi tjekkede prisen på en Fender Blues Junior forstærker.

Prisforskellen mellem dyreste og laveste var over 800 kr.

Det, der i høj grad også kan have indvirkning på priserne, er det enorme udvalg som Thomann ligger inde med. Lageret for almindelige standardvarer er temmelig stort, og derudover ligger Thomann inde med en hel del specialvarer, som kan være svære finde andre steder. Her findes alt! Fra lidt mere specielle guitarer til knap så udbredt hjemmestudie-software.

Det gør Thomann til et særdeles kvalificeret bud, når man overvejer at handle over nettet og i udlandet på samme tid.

Fender Blues Junior forstærker

Det koster en Fender Blues Junior forstærker på nettet

Thomann

Grundpris: 3.721,69

Fragt/gebyr: 59,67

Totalpris 3.781,36

Garantiperiode: 3 år

Musikproduktiv

Grundpris: 3.798,69

Fragt/gebyr: 89,73

Totalpris: 3.888,42

Garantiperiode: 5 år

Eskildsen

Grundpris: 4.495,00

Fragt/gebyr: 25,00

Totalpris: 4.520,00

Garantiperiode: 2 år

Aage Jensen

Grundpris: 4.495,00

Fragt/gebyr 110,00

Totalpris: 4.605,00

Garantiperiode 2 år

Deltag i debatten

HAR DU EN MENING OM OVENSTÅENDE ARTIKEL?

Vi samler alle debatindlæg om internethandel på den samme side!!

Kommentarer henvises derfor til en anden side.

Tryk på linket i linien herunder for at komme til debatten:

"TEMA- Instrumenthandel: Deltag i debatten!"

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.