af Nils Harbo

I MUSIKERENs temaserie tester vi musikforretninger på nettet. Her ser vi på Musikhuset Aage Jensen.

Deltag i debatten

HAR DU EN MENING OM OVENSTÅENDE ARTIKEL?

Vi samler alle debatindlæg om internethandel på den samme side!!

Kommentarer henvises derfor til en anden side.

Tryk på linket i linien herunder for at komme til debatten:

"TEMA- Instrumenthandel: Deltag i debatten!"

Musikhuset Aage Jensen

Musikhuset Aage Jensen blev i 2007 overtaget af den norske kapitalfond Music Retail Holding, og er således under samme ejerskab som kollegerne hos Eskildsen.dk.

Musikhuset Aage Jensen har hjemme i København og butikker i København, Århus og Odense. Den virtuelle forretning er placeret på adressen www.aage.dk. Men i modsætning til Eskildsen er det ikke just overblik, der præger Aages internetforretning. Det er således lidt uoverskueligt at navigere rundt mellem varekategorierne.

I foråret lancerede Aage imidlertid et splinternyt design på hjemmesiden, der har gjort ”købsoplevelsen” lidt lækrere. Man har således introduceret et forbedret søgesystem, der har gjort det nemmere at finde varer. Man søger nu i øverste højre hjørne og søgeresultaterne vises i et dynamisk drop-down menusystem (kræver de nyeste browsere for at fungere). Tidligere var det meget svært at søge på en helt bestemt produkt uden at skulle bladre en masse uønskede varer igennem inden man finder det man lede efter.

En Korg PA 2X Pro koster 24995 kr hos både Aage.dk og Eskildsen.dk

Ekstra faciliteter

Ellers viser Aage Jensen en hel masse gode tiltag frem, som de mere eller mindre står alene med her i landet. Som det første er der på siden oprettet en omfattende artikeldatabase og forum, hvor man kan søge informationer, tests og anmeldelser af et bestemt produkt. Dvs. hvis man lige har fået øje på drømmeguitaren kan man søge i databasen og læse hvad andre musikere samt eksperter mener om produktet.

Aage sælger også brugte produkter via hjemmesiden og som noget nyt har man for nylig oprettet et ganske smart lagersystem, der afslører hvorvidt en vare på hjemmesiden er tilgængelig på centrallageret eller i nogle af afdelingerne rundt omkring i landet.

På den måde kan man med det samme se om varen er tilgængelig inden man foretager sit køb. Funktionen er lavet i en lettilgængelig grafik, der er lige til at gå til.

Deltag i debatten

HAR DU EN MENING OM OVENSTÅENDE ARTIKEL?

Vi samler alle debatindlæg om internethandel på den samme side!!

Kommentarer henvises derfor til en anden side.

Tryk på linket i linien herunder for at komme til debatten:

"TEMA- Instrumenthandel: Deltag i debatten!"

Billedtxt: Så meget kan prisen variere på nettet: Den nye Edirol R-09HR recorder koster ca. 2.600 kr. hos Musikproduktiv, ca. 2.700 kr. hos Thoman, ca. 3.000 kr. hos Eskildsen og ca. 3.100 kr. hos Aage. Herudover skal der tillægges fragt, der varierer fra butik til butik.

Prisniveau

Da Internethandlen voksede sig stor for nogle år siden, betød det et dyk nedad med priserne, men prismæssigt ligger Aage Jensen tilsyneladende ikke længere i den billige ende. Hvis man skal bestille strenge, trommestikker eller andre småvarer, er priserne her nogenlunde de samme som hos andre danske forhandlere.

Kommer man op i det lidt større gear kan det imidlertid godt betale sig at lede videre på nettet.

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.